Kommuneplan – hvilken “plan”?

Lokallistens høringssvar tilforslag til kommuneplan 2009

– af Bent Anker Nielsen, Finn Bro-Rasmussen, Svend Broberg, Claus Eriksen, Luc de Visme, Tage M. Iversen, Henrik Mottlau og Maria Steno (LokalListens Kommuneplangruppe)

LokalListen noterer sig med beklagelse, at forslaget til kommuneplan langt fra er dækkende for de problemer, der bliver aktuelle i Rudersdal Kommune i planperioden 2009-2021 og på centrale områder næppe lever op til de indholdskrav, der stilles i planloven.
De alvorligste huller i planforslaget er efter vores opfattelse manglen på en konkret energi- og klimapolitik samt en handlingsrettet politik for beskyttelsen af søer, vandløb, vådområder og grundvand, som kommunen allerede er forpligtet på af regionplan 2005. Begge dele vil udløse revisioner af kommuneplanen allerede i den nærmeste fremtid. Dertil kommer fraværet af redegørelse og retningslinjer for vandforsyning og håndtering af spildevand, som skal indarbejdes i kommuneplanen for at opfylde planlovens krav (§ 11, a, 5). Energi/klima og vand er centrale for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede (Agenda 21) og vil vokse i betydning i de kommende år som følge af den globale klimakrise, ændringer i energiforsyningen og problemerne med at beskytte vore vandressourcer mod forurening og overudnyttelse.

Efter vores opfattelse er planforslaget mere beskrivende end godt er og mange af de foreslåede retningslinjer er så uforpligtende, at det er et åbent spørgsmål, om kommunen lever op til sin planlægningsforpligtelse. Dette indtryk forstærkes af de mange områder, hvor der i stedet for handleplaner og retningslinjer udstedes veksler på ny politik (klima, landzone og arkitektur), kommende planer (beskyttelse af vandmiljøet, Natura 2000 områder, spildevand og busbetjening), nye undersøgelser (kulturmiljø, detailhandel og institutionsbehov) og nærmere vurderinger (bebyggelsen i de kystnære områder og den løbende byomdannelse).

Hvad det sidste angår, undervurderer forslaget efter LokalListens mening det udviklingspotentiale, der er i byomdannelsen – både i vore bymidter og i de ældre erhvervsområder. Det gælder ikke mindst i de stationsnære områder, hvor kommunen både kan medvirke til at styrke den kollektive trafik i regionen og øge bylivets kvalitet ved at intensivere anvendelsen – især i Holte og Birkerød. Trafik- og parkeringsarealerne mellem rådhuset og stationen i Holte rummer således et betydeligt udbygningspotentiale og der er gode muligheder for at forbedre stationens funktion som trafikterminal ved bygge flere parkeringspladser gerne under jorden som gør det mere tillokkende at benytte S-toget, effektivisere busterminalen og bygge nye arbejdspladser og boliger både ved stationen og Holte Midtpunkt. Ved Birkerød station er der tilsvarende mulighed for at udbygge parkeringen syd for stationen under jorden med boliger og arbejdspladser ovenpå. Det vil samtidig betyde, at man endelig får oprenset forureningen fra det tidligere gasværk på dette sted.

Efter LokalListens opfattelse bør kommuneplanen derfor klart tilkendegive, i hvilke nærmere bestemte områder og med hvilke udviklingsperspektiver man vil gribe de kommende års planlægning af byomdannelsen an og – som foreskrevet i planloven – fastlægge i hvilken rækkefølge, den skal gennemføres i de kommende 12 år.

Derudover bør kommuneplanen forpligte sig på at udarbejde en samlet plan for pleje af de grønne områder, – parker, skove, vådområder, kystområder, søer og vandløb – og herunder sikre, at de gøres tilgængelige for borgere med nedsat førlighed.

Bemærkninger til enkelte afsnit.

1.2. Visionerne og de overordnede mål

Visionen for Rudersdal som ”landets bedste bokommune” lyder ambitiøs, men efter vores opfattelse bør Rudersdal være mere end en soveby. Den skal først og fremmest være et godt sted ”at leve” – at bo og arbejde og udfolde sig i fritiden.
Vi foreslår at supplere punktet om borgernes valgfrihed med et punkt om metodefrihed i den kommunale opgaveløsning. Det vil give større mangfoldighed i kommunens institutioner og aktiviteter, så borgerne får et virkeligt valg mellem forskelligartede tilbud.

1.3. Principper for kommunens hovedstruktur

Vi er enige i fastholdelsen af de nuværende zonegrænser (med den modifikation, at dele af forsvarets område i Vedbæk overgår til byzone). Det lille resterende sommerhusområde ved Sjælsø ser vi gerne opkøbt efterhånden med henblik på friholdelse for bebyggelse og overgang til landzone, så man får en ubrudt naturkyst langs søen hele vejen fra Kajerød Å til Ravnsnæs.

Den forsigtige åbning for en mere intensiv anvendelse af stationsnære byområder bør efter vores opfattelse udvides med et tilsagn om en aktiv planlægning for mulig intensivering af bebyggelsen i parcelhuskvarterer i velegnede, stationsnære kerneområder (inden for 600 meter fra stationen) i Birkerød, Holte og Vedbæk.

2.1.1. Kulturmiljø og arkitektur

Vi ser frem til resultaterne af den samlede registrering af bevaringsværdige bygninger og det kommende arbejde med arkitektur og belysning; men mener der bør sættes tidsfrister på, så det bliver færdigt før udløbet af den kommende valgperiode.

2.1.2. Landområdet

Den nære kontakt mellem by og natur er en grundlæggende kvalitet i Rudersdal og vi er enige i fastholdelsen af en restriktiv forvaltning af landzonen, behovet for landzonelokalplaner og i de operative mål der er sat for en kommende landzonepolitik; men synes også her, at der bør sættes en tidsfrist engang i løbet af den kommende valgperiode.

2.1.3. Sammenhængende grønne træk

Der er ingen forklaring på forslaget til valg af udsigter på kortet over særligt værdifulde landskaber (2.1.3.1) og man savner bla. udsigten fra Rudersdals geografiske midtpunkt – Højbjerg – over Vedbæk til Hven, fra skrænten ved Skodsborg over Øresund, udsigterne over Sjælsø fra Solskrænten, Solbjergsvinget, Ravnsnæs og fra vandværket ved Nebbegårds Allé, fra Kongevejen ved Furesødal over Dumpedal og Vaserne (foreviget af Eckersberg for 150 år siden) og over Vaserne og Furesøen fra Turistvej for enden af Furesøparkallé.
Fra Nordsjællands højeste punkt – Maglehøj – ville man i øvrigt kunne se Kronborg og Roskilde Domkirke, hvis Statsskovvæsenet ville hjælpe det naturlige forfald, man har planlagt for den gamle bøgeskov i denne del af Rude Skov, på vej med et par smalle udsigtskiler.  Her skal der iflg. Trap 1920 have stået et udsigtstårn, som man kunne genoverveje.

Til bedømmelsen af de landskabelige muligheder savner man desuden et højdekort, som kan give en ide om forholdene i de åbne landskaber mellem skove og byområder.

(Side 29 tales om en israndslinje fra Vaserne over Dumpedal til Søndersø. Her tænkes vist på Skovrød Sø.)

2.1.4.  Naturværdier

For Natura 2000 områderne bør kommuneplanen efter LokalListens mening fortælle, hvornår de af loven krævede handleplaner skal foreligge, og hvordan man vil samarbejde med Lyngby og Furesø kommuner herom.

Vi er enige i, at man skal reservere mulighed for naturgenopretning og nye levesteder i de spredningskorridorer for dyre- og planteliv der har begrænset naturindhold i dag, men mener at kommuneplanen bør gå et skridt videre og i det mindste pege på de mest oplagte muligheder for at forbedre naturforholdene, så de kan opfylde deres funktion. For eksempel kan forbindelsen mellem Geelsskov og Ravnholm let gøres bedre ved at beplante dele af Teknikerbyens og Ørholm Ryttergårds arealer, og fra Jægersborg Hegn langs Rundforbivej til Trørød Skov og videre gennem Maglemosen til Sandbjerg Østerskov og Folehaven er der tilsvarende mulighed for at skabe en bedre forbindelse for dyre- og plantelivet med en forholdsvis begrænset indsats.

Med hensyn til lavbundsarealerne er vi enige i, at de skal bevares og beskyttes med henblik på et varieret plante- og dyreliv og muligheden for at genskabe dem som vådområder. Men vi savner en redegørelse for lavbundsarealernes betydning for grundvandsdannelsen. Udtørringen af mange af de tidligere vådområder i Rudersdal skyldes, at der gennem mange år er sket en sænkning af grundvandspejlet, fordi den årlige indvinding af grundvand har ligget på dobbelte af den naturlige grundvandsdannelse. Det er ikke bæredygtigt, og kommuneplanen bør derfor have retningslinjer for vandindvinding og andre foranstaltninger som vende denne udvikling – nedsætte den lokale indvinding og øge grundvandsdannelsen. Det vil også komme naturen til gode. Dræningen af lavbundsarealer til overjordisk afløb er således ikke blot til skade for grundvandsdannelsen, men også for det plante- og dyreliv der er knyttet til de lave områder som er vanddækkede i perioder.

(De tre første linjer side 40 skal omformuleres, da moser som bekendt ikke er tørre.)

2.1.7. Jordbrug

(På kortet side 46 har der sneget sig nogle særligt følsomme landbrugsområder ind i Rude Skov, som nok snarere er delvis tørlagte lavbundsområder.)

2.1.8. Skove

(På kortet side 48 savner man en angivelse af, hvor der KAN plantes skov. Det kan man tydeligvis ikke i alle de hvide områder, som blandt andet omfatter idrætsanlæg mv. Side 49 omtales en ”Eskebjerg Skov” som vi plejer at kalde Eskemose Skov. ”Ravneholm Skov” går normalt under betegnelsen Ravnholm.)

2.1.9 Vandløb, søer og kyst

Som nævnt indledningsvis, mener LokalListen at kommuneplanforslagets behandling til beskyttelsen af søer og vandløb er alt for passiv og næppe i overensstemmelse med planloven. Kommunen er bundet af regionplanens retningslinjer på vandområdet og har været forpligtet på at realisere regionplanens målsætninger for recipientkvalitet siden 2005. Så det er nok lige i underkanten blot at henvise til et link på World Wide Web (som ikke kan åbnes), hvor man skulle kunne finde de relevante afsnit af regionplanen.

De gældende retningslinjer og målsætninger skal naturligvis fremgå af kommuneplanen selv og den bør rumme en redegørelse for den indsats, der er gjort og vil blive gjort for at realisere dem i praksis. Regionsplanens første retningslinje kræver for eksempel, at kildepladszonerne for vandindvinding skal optages i kommuneplanerne. Dem leder man forgæves efter i forslaget – for slet ikke at tale om de gældende retningslinjer for grundvandsbeskyttelse og drikkevandsinteresser.

Tilsvarende gælder recipientkvalitetsmålsætningerne og hvad der er gjort for at leve op til dem – og der er som bekendt få af kommunens vandløb og søer, som indfrier kravene. Et kort over recipienter med måltal og faktiske forhold med en redegørelse for den stedfundne og påtænkte indsats må være et minimum.

Alt dette skal kommuneplanen efter vores opfattelse informere om og tage stilling til, uanset om de statslige vandplaner der skal komme i slutningen af året måtte justere og måske skærpe det nu gældende grundlag; og der er naturligvis intet til hinder for, at Rudersdal af egen drift sætter sine miljømål højere end både HUR’s regionplan fra 2005 og statens kommende vandplaner som er første skridt i Danmarks udmøntning af EU’s såkaldte Vandrammedirektiv. Noget andet er, at de specifikke krav heri så bliver grundlag for en egentlig handleplan, som kommunen skal udarbejde efter miljømålsloven engang næste år, hvor man mere konkret skal redegøre for, hvad kommunen vil gøre i de kommende år for at indfri de fælles EU–krav. Tidsterminerne for planlægning og gennemførelse af alt dette ligger inden for kommuneplanens tidshorisont og opgavernes karakter og alvor skal derfor også fremgå af den.

Betragtningerne om de menneskeskabte klimaforandringers konsekvenser for Rudersdal er efter vores opfattelse skævvredne. Kloaksystemets problemer med at klare afstrømningen fra mere hyppige, større regnskyl vil være det første problem der melder sig – og det gælder mange steder i kommunen, hvor det er underdimensioneret. På mellemlangt sigt vil der blive større problemer med grundvandsdannelsen. Vandstigningen i verdenshavene vil først blive følelig på langt sigt (de kommende århundreder!). Forslagets betragtning om det lavtliggende Vedbæk-områdes særlige problemer leder derfor på vildspor – selv om man naturligvis skal tage hensyn til den forventede havstigning ved enhver større investering langs kysten allerede nu.

2.1.10. Energi og forsyning

At der efterhånden bliver opgaver med at tilpasse sig klimaforandringererne bør imidlertid ikke overskygge det faktum, at hovedopgaven i de kommende årtier fortsat er dæmpe deres omfang ved at gøre vores til at nedbringe det globale udslip af drivhusgasser.

Det skal ske samtidig med at forsyningssikkerheden opretholdes, og vi synes derfor, at forslaget går borgerne under øjnene ved at begrænse sig til at oplyse om byområdernes nuværende forsyning med naturgas og fjernvarme. Et forklarende kort med hovedledninger i gas- og fjernvarmeforsyningen ville i øvrigt hjælpe til at forstå, hvorfor nogle byområder har det ene og nogle det andet. Efter vores opfattelse bør kommuneplanen give en dækkende redegørelse for de forsyningskilder, vi baserer os på (herunder vores eget affald), hvordan forsyningen er tilrettelagt og hvilke udfordringer der kan forudses på længere sigt. Elektricitetsforsyningen er end ikke nævnt og man savner kort og redegørelse for hovedtrækkene heri.

Planen bør også angive, hvordan kommunen, erhvervslivet og borgerne kan bidrage til at nedsætte vores udslip af drivhusgasser. Det kan ikke klares ved at annoncere, at varmeplanen vil blive revideret, hvor det af hensyn til energiudnyttelsen er mest hensigtsmæssigt og at man vil arbejde med energibesparelser og energieffektivisering i fremtiden. Vi er i den forbindelse uenige i kommuneplanforslagets generelle ramme for undtagelse fra tilslutningspligten, der taler om ”energirigtige” opvarmningsformer. Det bør erstattes med ”miljørigtige,” som både omfatter lokal forurening og udslip af drivhusgasser.

Vi ser frem til den kommende ”klimapolitik”; men efter vores opfattelse bør kommuneplanen angive de overordnede retningslinjer for den allerede nu. Der bør som minimum sættes konkrete, forpligtende reduktionsmål for kommunens bidrag til klimabelastningen (som foreslået i DNs koncept om ”Klimakommuner”) med dertil hørende krav til en detailleret planlægning og implementering af energibesparelser i alle grene af kommunens virksomhed (bygningsmasse, transport og maskinel) og løbende afrapportering af mål og resultater. LokalListen foreslår konkret at kommunen stiller meget skrappe krav til energirigtigt byggeri hos private, og som en selvfølgelighed skal alt kommunalt byggeri være energi- og miljørigtigt. Dertil – og ikke mindst – bør kommunen allerede nu forpligte sig på en indsats for at inddrage borgerne og erhvervslivet i en samlet indsats, som forudsat i planloven (Agenda 21), hvor kommunen stiller sine egne erfaringer og kompetencer til rådighed.

2.2.1. Befolkning og boliger

Vi er grundlæggende enige i planstrategiens hensigter om boligudviklingen, men mener det bør præciseres, at kommunen skal kunne udbyde et bredt udbud af boliger – også med hensyn til prisklasse – som gør det muligt for alle med relation til kommunen at finde sig en passende bolig her.

Eftersom “planperioden” er 2009-2021 er det ikke tilfredsstillende, at der kun gives en befolkningsprognose for 2008-2012. Den bør opdateres med den nyeste viden. Forskydningerne i befolkningssammensætningen i de kommende årtier bliver af afgørende betydning for såvel boligpolitikken som den kommunale service, og befolkningsprognosen bør dække hele planperioden – med opregning at de usikkerheder, der nu måtte være.

Herunder om boligudbygningen hvorom det hedder det, at ”strstedelen … forventes at ske indenfor den tidligere forsvarskommando.” Men af 1.2. visioner, side 9, (hvor konverteringen i Ubberød og Brådebæk og på Højbovej ikke er talsat) fremgår en rummelighed på godt 400 almindelige boliger og 122 plejeboliger. Heraf udgør rummeligheden på forsvarets område mindre end halvdelen, hvad enten der bygges 150 boliger som foreslået, eller 190 som LokalListen ønsker for at skabe mulighed for et mere varieret boligudbud – herunder af boliger, som kan betales af almindelige indkomster. Dertil kommer fortætningen i de udvalgte stationsnære arealer og det var ønskeligt med et skøn over potentialet heri, såvel som de førnævnte konverteringsmuligheder, som basis for en retvisende befolkningsprognose frem til 2021.

En af udfordringerne bliver at øge udbuddet af mindre boliger – blandt andet for at befordre det løbende generationsskifte. Fortætning er et af svarene herpå, og bør vurderes med et åbent sind.

Hvor der er infrastruktur, service og trafikbetjening til det, kan boligtætheden øges – også i villaområder, hvis det sker efter en samlet plan for det enkelte delområde. Så vi er uenige i redegørelsens ”hovedregel” om, at der ikke ønskes fortætning af villaområder (medmindre det præciseres, at det kun gælder villakvarterer udenfor de stationsnære områder) og forstår slet ikke, hvorfor fortætning i parcelhuskvartererne tæt på Vedbæk station ikke er medtaget som en mulighed.

For åben-lav boliger er vi uenige i retningslinjen om, at bebyggelsen på den enkelte grund skal udgøre en ”fysisk og arkitektonisk enhed”. Sammenbygninger over skel vil være et oplagt led i en fortætningsproces;- men hvordan det kan gøres, skal afklares gennem lokalplaner for de områder hvor der åbnes op for det.

Vi vil også gerne have det præciseret, at udstykning i åben-lav bebyggelser både kan ske ved lodret og vandret skel, så der kan dannes ”villalejligheder” i større huse. Hvad definitionen på tæt-lav boliger angår, er vi derfor også uenige i, at de nødvendigvis skal være karakteriseret ved lodret skel mellem boligerne. En sådan bestemmelse må ikke stille sig hindrende i vejen for en fortætning af udvalgte villakvarterer som gradvis vil give den mere tæt-lav karakter.

Kravet om lavenergi til det private nybyggeri bør udvides til erhvervsbyggeri og kommunens eget byggeri, og kommunen bør give tilsagn om at sætte skub i energirenoveringen af sine bygninger.

LokalListen er enig i hovedintentionerne i redegørelsen for detailhandelen. Vi skal ikke have regionale indkøbscentre i Rudersdal. Men i bymidterne i Birkerød, Holte og Nærum skal man kunne øge butiksarealet og skabe nye, attraktive butikker – og der skal være plads til restauranter, caféer og kulturel udfoldelse indendørs og udendørs – ikke mindst til børn og unge, som kan være med til at sætte liv i kludene. En opretholdelse af dagligvareforsyningen i de mindre bysamfund forudsætter, at de lokale butikker også får mulighed for at udvikle sig og udvide, så de kan drives lønsomt, og vi er glade for de muligheder der åbnes for at indplacere dagligvarebutikker i boligområder til den helt lokale forsyning, hvis der er interesse for det.

Men vi finder det betænkeligt at danne sig alt for faste forestillinger om fremtiden på basis af 10-20 år gamle tal for handelsareal og omsætning. Undersøgelserne var ufuldstændige allerede dengang og vi har vore tvivl om, hvorvidt planlovens krav kan siges at være opfyldt med at henvise til dem i dag. Skønnet over oplande side 74-75 er vist også lovligt spekulativt og vi foreslår at de udgår, da der ikke er sagligt belæg for dem (hvem ved, hvor langt Hørsholm bymidte trækker, hvor er Farum bycenter og hvad ved vi om de lokale oplande?).

Vi ser derfor frem til den stærkt påkrævede undersøgelse af detailhandelen som kan give mere fast grund under fødderne og kommuneplanen bør tage passende forbehold for resultaterne heraf.

2.2.4. Trafik

Veje
Klassificeringen af vejnettet bør harmoniseres, så de i højere grad afspejler vejenes faktiske betydning for trafikafviklingen (årsdøgntrafikken). Trafikken på Strandvejen (trafikvej) er for eksempel 2-3 gange så stor som på Hørsholm Kongevej og 25-50 % højere end på Vasevej og Ravnsnæsvej, der alle er klassificerede som ”overordnede trafikveje.”

Efter vores opfattelse bør trafiksikkerhed (ulykkesbekæmpelse) gøres til den overordnede ledelinje i hele vejnettet – herunder ved hjælp af flere stitunneler og broer som også kan nedbringe vejenes barrièrevirkninger.

Trafikstier
Vi er enige i redegørelsen for trafikstier, men mener at kommuneplanen klart bør tilkendegive, at færdiggørelsen af et sammenhængende stisystem er en meget højt prioriteret opgave i planperioden, så vi trygt kan sende børn og unge til skole og fritidsaktiviteter på egen hånd. Trafikhandlingsplanen rækker kun til 2011 – hvad skal der ske i de følgende 10 år? En sikker cykelforbindelse langs Vasevej bør stå meget højt på dagsorden efter vores opfattelse.

Rekreative Stier 
Vi er også enige i, at det skal være let at komme ud i naturen til fods og på cykel fra det sted, hvor man bor, så vi opmuntrer til at gå og cykle i det daglige, og støtter derfor den rekreative stiplan.

Specielt hvad forbindelsen mellem Bistrup Hegn og Rude Skov over Dumpedal angår, vil vi dog gøre opmærksom på, at det er meget let at etablere forbindelse fra Dumpedal til Kongevejen umiddelbart syd om Søndervangskvarteret. Forbindelsen til Bistrup Hegn kan derefter etableres med en let bro over banen lige øst for kolonihaverne. Den i forslaget angivne sti op langs Dumpedalsrenden er også ønskværdig, men noget vanskeligere at etablere, da den blandt andet forudsætter en tunnel under banen nord for Vasevej. I forbindelse hermed kan man så senere lave en ny sti langs banen lige udenfor østsiden af Lille Bistrup Hegn, hvorfra der er smukt udblik over denne del af dalen.

(Kortet side 86 mangler i øvrigt en stump af den eksisterende sti i Dumpedal syd for Søndervangen og et stykke af Caroline Mathilde stien nord for Gøngehusvej).

Kollektiv trafik
Efter LokalListens opfattelse skal kommunen gøre sit til at fremme brugen af den kollektive trafik, – blandt andet ved pendling til og fra København. I redegørelsen savner vi derfor en behandling af perspektiverne i at udbygge ”parkér og rejs” mulighederne ved Holte og Birkerød stationer, som er nævnt ovenfor, og hvad der i det hele taget kan gøres for at forbedre pendlernes forhold. For eksempel ved noget så enkelt som at skabe ordentlige forhold at vente under. Der er udmærkede ventesale på Skodsborg, Vedbæk og Nærum stationer, men i Birkerød og Holte Station må de ventende stå ude i kulde og blæst året rundt. Her bør kommunen lægge pres på Bane-Danmark for at få lukkede ventesale på perronerne i nye glashuse i eller de eksisterende bygninger (i Birkerød).

Vi savner også en fremstilling af de problemer, kommunen vil give svar på i den kommende busplan og der bør sættes en tidsfrist på dens udarbejdelse på et år eller halvandet fra nu. At det kollektive net skal hænge sammen og være nemt, enkelt og overskueligt at bruge er naturligvis rigtigt; men vi savner en betragtning om rejsetider, som er den kollektive transports akilleshæl. En forbedring af de interne øst-vest-forbindelser som gør det muligt at nå frem til kommunens idræts- og kulturfaciliteter, aktivitetstilbud og til butikker og service på rimelig tid har været efterlyst fra mange sider – ikke mindst af hensyn til de unge og de ældre. Rejsetiden er også afgørende for de erhvervsaktive, når de skal vælge mellem bil og bus/tog.

Selv om forsøget med en telebus ikke er faldet tilfredsstillende ud, mener vi også, at kommuneplanen bør være åben overfor nye muligheder for at skabe mere individuelt tilpassede løsninger på den kollektive transport (et sted mellem taxa og bus), og for at kombinere skolebuskørslen med transport af andre grupper med fastlagte rejsemål.

Kommuneplanen bør også sikre muligheden for en forlængelse af Nærumbanen til Hørsholm, som vil blive stadig mere relevant med udbygningen af Forskningscentret / Scion DTU.

2.2.5. Tekniske anlæg

Vi står helt uforstående overfor den manglende behandling af vandforsyning og –afledning i dette afsnit (jfr. ovenfor). Efter vores opfattelse er en grundig behandling heraf afgørende for en stillingtagen til udviklingen i kommunens natur- og miljøforhold. Vand og sundhed har været et hovedtema i al byplanlægning siden midten af 1800-tallet og vandforsyning og håndteringen af spildevand et selvfølgeligt element i al kommunal byplanlægning i hele 1900-tallet. Det igangværende arbejde på at implementere EU’s Vandrammedirektiv ændrer ikke herpå – og heller ikke den seneste revision af planloven i kølvandet på kommunalreformen.

Affald
Ligesom for vand og spildevand mener LokalListen, at kommuneplanen bør rumme de centrale elementer i kommunens affaldshåndtering – oplysning om mængder og typer af affald og deres behandling. Den nylige affaldsplan dækker udviklingen frem til 2012, og kommuneplanen bør lægge de overordnede sigtelinjer for udviklingen herefter: En ambitiøs indsats for at nedbringe den samlede affaldsproduktion og hvad borgere og virksomheder kan gøre for at medvirke hertil (jfr. Agenda 21), En øget indsats for genanvendelse (herunder ved udvikling af vore genbrugspladser), mere effektive henteordninger for affald og udvikling af nye, mere miljørigtige behandlingsmetoder.

Antennemaster
LokalListen mener ikke at der skal opsættes antennemaster i boligområder. LokalListen deler ikke bekymringen om at strålingen fra masterne er direkte sundhedsskadelig. Men de udgør et seriøst visuelt forureningsproblem og derfor bør kommuneplanen give klare retningslinjer for deres placering, som mobiltelefoni-selskaberne skal følge. Der er mange muligheder for at anbringe dem i erhvervsområder, på eksisterende master og høje skorstene osv., og kommuneplanen bør eksplicit fastlægge i hvilke områder der ikke kan opsættes master.

Her savner vi et kort som fortæller hvor der er særlige problemer og en redegørelse for, hvad der vil blive gjort for at løse dem.

Støjforebyggelse

Her savner vi en tilkendegivelse af, at kommunen aktivt vil bidrage til bekæmpelsen af trafikstøj fra vore veje ved lavere hastighedsgrænser, støjvolde, brug af støjsvag asfalt og hjælp til støjisolering af huse på særligt udsatte steder,  – herunder ved at insistere på at staten gør sin del langs Helsingørmotorvejen – og ikke mindst i forbindelse med dens udvidelse.

(Kortet side 100 mangler støjkonsekvenserne af Duemosevejs forlængelse til Stavnsholt. Betegnelsen ”risiko for støjforurening”er i øvrigt ejendommelig. Der er tale om en faktisk forekommende støj, som kan måles, og et kort over den faktiske støjbelastning ville være noget mere oplysende end de ”teoretiske” bånd i kortet, – som i øvrigt ikke afspejler trafikbelastningen på de enkelte veje og derfor næppe heller de faktiske forhold.)

2.3.1. Børn og unge

LokalListen er enig i, at vore tilbud til børn og unge skal være af højeste kvalitet, men det var ønskeligt at få peget på de områder hvor forbedringer er påkrævede for at nå dette mål – også for børn og unge med særlige behov.

De faciliteter, vi har brug for i dagligdagen, skal være tæt på; – ikke mindst udfoldelsesmuligheder for børn og unge – og alle bysamfund skal have en vis minimumsservice lokalt. Et rimeligt udbud af dagligvarer, lægepraksis og alt, hvad vores børn har brug for op til 12-14 års alderen – vuggestue, børnehave og grundskole til og med 6. klasse – og muligheder for at lege og udfolde sig i det kvarter, hvor man bor. Dette aspekt er efter LokalListens opfattelse underbelyst i planforslaget, som bør sætte mål for den lokale serviceforsyning og pege på midler til at opfylde dem – ikke mindst i de mindre bysamfund og især for børn og unge, som er de mest stedbundne.
Efter vores opfattelse burde kommuneplanen og behandle spørgsmålet om, hvor der i det hele taget bliver plads til børn og unge i det offentlige rum. Vi har nævnt stisystemet er nævnt, men det handler også om klubber, idræt, legepladser og mulige børneoplevelser i naturen og deres betydning for børn og unges sundhed. 
4.8 Miljøvurdering
Vi er grundlæggende positive overfor forslaget om udbygning på Forsvarskommandoens område i Vedbæk og vil gerne betone, at man ved at bygge erhverv i relativt høj tæthed nærmest på stationen kan hjælpe til at nedbringe grundprisen for de kommende boliger. For også at skabe mulighed for et boligudbud, der kan betales af almindelige mennesker ser vi gerne opført 190 boliger, som foreslet af Juul og Frost og betragter kommuneplanforslagets 150 boliger for absolut i underkanten, af hvad området kan bære.

1. april 2009/BAN

Skriv et svar til indlægget.