Tilgængelig offentlig transport

– af Lars Søndergaard-Nielsen, Det konservative folkeparti, Rudersdal og Anne Christiansen, LokalListen Rudersdal

I det næste halvår vil S-togs trafikken være påvirket af skinnearbejde, hvilket bla. betyder, at der vil blive sat busser ind på skiftende strækninger af s-togsnettet. Det er irriterende for alle s- togpassagerer, men for kørestolsbrugere, kan det betyde, at de bliver afskåret fra at benytte offentlige transportmidler.

Det er en uholdbar situation for borgere med et fysisk handicap, og DSB bliver nødt til at garantere tilgængelig transport i denne periode. Det burde være en selvfølge, men allerede nu volder det problemer for DSB at sikre tilgængeligheden. Der er for ofte og i lange perioder driftsstop på elevatorerne – det er blevet lidt bedre, men det er stadig ikke godt nok.

Den offentlige transport skal være for alle.

Skriv et svar til indlægget.