Vandsagen: Brug for en alvorlig tænkepause

Forløbet af bestyrelsen i Birkerød Vands håndtering af deres eget forslag om at fusionere helt diskret med et kommunalt vandværk i Søllerød samt hele kommunens spildevandsdrift har været meget uskønt. Her i bakspejlet er det oplagt at bestyrelsen af Birkerød Vand troede, at de havde ”en god sag” og at den letteste måde at få ”denne gode sag” igennem på var ved at indkalde til en diskret generalforsamling 3/12. Men bestyrelsen overså et par enkelte detaljer: I Birkerød er der næsten 100 års tradition for at man bestemmer over sin egen vandforsyning! Så da “den lille formalitet”: nedlæggelse af Birkerød Vand, skulle overstås, mødte borgerne talstærkt op. De var ikke til sinds at opgive deres direkte indflydelse og magt over deres eget vand.

Læs LokalListens vurdering af sagen herunder.

– af Axel Bredsdorff (kommende medlem af Teknik- og Miljøudvalget)

Forløbet af bestyrelsen i Birkerød Vands håndtering af deres eget forslag om at fusionere helt diskret med et kommunalt vandværk i Søllerød samt hele kommunens spildevandsdrift, har været meget uskønt. Her i bakspejlet er det oplagt at bestyrelsen af Birkerød Vand troede, at de havde ”en god sag” og at den letteste måde at få ”denne gode sag” igennem på var ved at indkalde til en diskret generalforsamling 3/12.

Men bestyrelsen overså et par enkelte detaljer: I Birkerød er der næsten 100 års tradition for at man bestemmer over sin egen vandforsyning! Så da “den lille formalitet”: nedlæggelse af Birkerød Vand, skulle overstås, mødte borgerne talstærkt op. De var ikke til sinds at opgive deres direkte indflydelse og magt over deres eget vand.

I lokalpressen udlægges dette som en kamp om vandprisen. Dette er formentlig en lille detalje, for det afgørende er: skal borgerne stadig have direkte demokratisk indflydelse på deres vandforsyning, eller skal man fremover være glade for at få en indirekte mindretalsindflydelse på vandforsyningen?

Det er ikke svært at vælge, og derfor vil det klæde Birkerød Vands bestyrelse at erkende, at de har handlet og forhandlet helt uden mandat, og at der kun er én måde at komme ud af denne penible sag: Ved at trække deres forslag og meddele Rudersdal Kommune, at der ikke bliver noget ud af den fusion for nærværende.

Samme erkendelse som Rudersdal Kommune er ved at komme til, i og med at vi har afblæst alle foreløbige drøftelser og aftaler, til Birkerød Vand har ”orden i eget hus”.

Og kigger vi fremad, er der næppe tvivl om at det bliver meget svært at forestille sig at Birkerød Vands interessenter vil affinde sig med den næstbedste løsning, når nu den bedste løsning ligger lige for: at fortsætte som selvstændig virksomhed, under borgernes demokratiske kontrol.

Skriv et svar til indlægget.