Politiker med Birkerød under huden

Af Katrine Wied, artikel i Frederiksborg Amts Avis d. 22.1.2011.

Foto: Katrine Wied, Frederiksborg Amts Avis

Grundig, seriøs, vidende. Axel Bredsdorff fik mange flotte ord med på vejen, da han den 21. januar fejrede 25 års jubilæum som politiker for LokalListen med en reception i Birkerød Idrætscenter.

Rudersdal: Axel Bredsdorff er indbegrebet af Birkerød. Sådan lød det igen og igen i de mange taler, som fulgte Rudersdal-politikeren fra LokalListen på vej, da han i går fejrede sit 25 års jubilæum som kommunalbestyrelsesmedlem i først Birkerød og siden Rudersdal.

– Du er født og opvokset i Birkerød, din familie stammer herfra og du har familiemalerier hængende på Birkerød Kro. Samtidig er dine politiske fingeraftryk i Birkerød rigtig mange, Mantziusgården, Andedammen og Birkerød Idrætscenter for at nævne nogle, sagde Rudersdals borgmester Erik Fabrin (V) i sin tale.

Personkarakteristikken af Axel Bredsdorff tog hans liste-fælle Maria Steno sig af:

– Axel er ikke særlig opmærksomhedskrævende. Men han kan godt lide at være i centrum af begivenhederne. Derfor kender alle Axel. Man husker ham så tydeligt, fordi han er god til at lytte. Og når Axel siger noget hører man efter, fordi man ved, at nu kommer der noget vigtigt, sagde hun.

Billeder fra dagen:

Skriv et svar til indlægget.