- Axel Bredsdorffs indlæg på borgermødet vedr. Kajerødskolens lukning d. 15. nov. 2011.
I LokalListen mener vi ikke at der på nuværende tidspunkt er baggrund for at lukke Kajerødskolen, hverken hvis man kigger på befolkningsprognoser, kigger på de faglige/pædagogiske begrundelser eller økonomiske. Vi ønsker helt grundlæggende at bevare lokale skoler i lokalområderne. Folkeskolerne er bærende kulturinstitutioner og er med til at definere et lokal områdes identitet og kultur og den lokale folkeskole sikrer tilknytning og netværksdannelse. Derfor er vi som udgangspunkt meget skeptiske overfor at lukke skoler, der er velbeliggende i vores boligområder. Og i denne sag virker det som hele processen er blevet kortsluttet på et meget tidligt tidspunkt, da man afblæste skoledebatten og indlagde en lukning af Kajerødskolen som et vilkår i den videre proces. Så nu står vi i den paradoksale situation at der træffes beslutning om lukning af en velfungerende folkeskole på et helt utilstrækkeligt grundlag.
Tænk hvad vi kunne have opnået, hvis vi havde fortsat visionsdebatten, havde ført en åben strukturdebat hvor alle høringsbidrag var blevet lagt åbent frem og analyseret ordentligt, og vi havde haft overblik nok til at finde såvel kort- som langsigtede løsninger, der kunne sikre alle vores skoler i en (måske?) kortvarig overgangsperiode? Tænk hvis vi havde valgt at tænke offensivt, og havde brugt debatten til at tiltrække flere børnefamilier til byen?
Det har været uskønt at se hvordan der er blevet udfoldet store bestræbelser på at begrunde en beslutning om Kajerødskolens lukning:
Først gik det galt med visionsdebatten, da forældrene pointerede at spørgsmålet om ”nærhed”, sikre skoleveje og lokal tilknytning var vigtigt. Det kunne jo ikke bruges som begrundelse for en skolelukning.
Så blev det hævdet, at kun skoler med tre spor var ”fagligt bæredygtige”, men det viste sig så at dette synspunkt ikke kunne pædagogisk dokumenteres. Og mange forældres positive tilvalg af små privatskoler taler jo også sit tydelige sprog.
Så skulle en befolkningsprognose overbevise eventuelle skeptikere. Men den viste sig at være forkert. Så blev debatten afblæst i en sådan grad at de høringssvar, som allerede var indkommet ikke blev kommenteret, ikke videresendt til de andre skoler – endsige genstand for nærmere forvaltningsmæssige analyser. De fleste skolebestyreler udviste dog så meget civil ulydighed, at de rundsendte svarene til hinanden, så på denne måde fik vi kendskab til mange af de konstruktive ideer fra skolerne:
- kig på timetildelingsmodellerne og klassedannelsesregler
- lav 1 eller 2 indskolingsskoler, og saml udskolingen på færre skoler
- lad skoler med midlertidigt elevtalsfald være fødeskoler for andre
- læg de skoleaktiviteter, der ikke foregår direkte på en skole (ex. 10. klassen), ind på en skole
- lav fælles administration og fælles faglige sparringsrum for flere skoler
- og mange andre ideer.
Ingen af disse ideer er blevet undersøgt.
Hvor er det ærgerligt, at en god, vigtig og fremadrettet skoledebat ender så fattigt.
