Borgermøde om skolestrukturen: Så er det nu!

Der er har været – og er stadig – megen debat omkring forslaget til en ændret skolestruktur. Forslaget medfører nemlig (hvis det gennemføres) en lukning af Kajerødskolen og en flytning af eleverne til bl.a. Parkvejskolen, som så skal udbygges. Rigtig mange borgere og forældre fra netop Kajerødskolen har været frustrerede over hele processen, som i dén grad har båret præg af “en beslutning taget på forhånd” – desuagtet at forslaget først nu sendes i høring…

At det står galt til med hele forløbet, blev kun understreget af, at LokalListen ikke fik lov at deltage i de videre forhandlinger omkring budgettet, hvis ikke vi underkastede os en forhåndsbeslutning fra borgmester Fabrin om at stemme for at nedlægge Kajerødskolen.
Det ville vi selvsagt ikke være med til – og så var det exit LokalListen. Alt det kan man læse mere om i Bennys indlæg.

Nu indkalder Rudersdal Kommune til “Borgermøde om skolestrukturen” (dvs. om Kajerødskolens lukning), og det kommer til at foregå:

Tirsdag d. 15. november 2011 kl. 19-21
på Birkerød Gymnasium,
Søndervangen 56, 3460 Birkerød

Der vil på mødet være paneldebat med kommunalbestyrelsens medlemmer, og LokalListen er naturligvis repræsenteret.

Vi håber på stort fremmøde!
Har du kommentarer eller en mening om hele sagen, så skriv en kommentar i boksen nedenfor.

3 tanker om "Borgermøde om skolestrukturen: Så er det nu!"

  1. Mona Madsen

    Hvordan kan det være en forudsætning for at deltage i budgetforhandlinger, at man siger ja til at lukke en skole – inden planer er lagt frem og interessenterne er hørt? Det må betyde, at beslutningen er nagelfast, og at såvel høring som borgermøde er rent pseudodemokrati. Eller måske skal man udtrykke det stærkere: bevidst bedrag af borgerne! På skolefronten er det ellers en fantastisk oplevelse, at Rudersdal Kommune nu indrømmer dårlige beslutninger omkring forældreintra-systemet. Man skrotter kravet om NemID – tænk om kommunen også vovede at skrotte de uigennemtænkte skolestrukturplaner.

    Svar
    1. Benny Würtz

      Tak for dit indlæg Mona.
      Det var med andre ord også hvad Lokallisten sagde ved 2. behandling af budget, så jeg er meget enig med dig. Fabrin gør kun dette for at Lokallisten ikke skulle være med i budgettet og især for at vise sin magt overfor de “bønder i Birkerød”. Han vil nu blive husket for sine store magtmarkeringer, Bredafonden og Kajerød skolen, og det fortjener han vel.

      Svar
      1. Mona Madsen

        Kan man på nogen måde anfægte lovligheden af denne proces?
        Hvis der er høring, er der vel formelt set ikke nogen beslutning – og så må budgetparterne vel stå frit? Omvendt: hvis budgetaftalen binder medunderskriverne, så bedrager de borgerne ved at lade som om en høring kan gøre nogen forskel?
        Er der en ombudsmand eller et tilsynsråd eller andet, man kan kaste ind i kampen?

        Svar

Skriv et svar til indlægget.