LokalListens hjemmeside – den er ny!

I efterårsferien begyndte et større arbejde med at opdatere LokalListens hjemmeside: Fra en mere traditionel opsætning, til en som var mere brugervenlig – både for den som kiggede på den, og for den som skulle vedligeholde og opdatere den.
Det arbejde nu – næsten – tilendebragt. Siden er i øvrigt baseret på WordPress’ platform, som er gratis. LokalListen har jo som bekendt ikke et landspolitisk parti bag sig, som kan stille hjemmesideplads til rådighed, og alt må derfor laves fra bunden – af os selv…
Så nu har LokalListen en hjemmeside i et nyt og læsevenligt design med mulighed for at udsøge relevante indlæg ved hjælp af “tags”, en hjemmeside som kan “poste” indlæggene til både Facebook og Twitter (jo, jo – vi er skam med helt fremme), mulighed for at debattere/kommentere indlæg – og den kan tilmed læses i en tilpasset udgave på smartphones og sågar iPads.
Alt sammen tiltag som vi håber, vil være til glæde for vores læsere, medlemmer eller andre som er interesserede i LokalListens arbejde for en borgernær Rudersdal Kommune.

Herunder kan du se de forskellige udgaver af hjemmesiden (klik på billederne), og du kan også i kommentarfeltet fortælle os, hvad du mener om den nye side.

En tanke om "LokalListens hjemmeside – den er ny!"

  1. Mikkel Lund

    Hej Lokallisten,
    tak for jeres utrættelige kampe – et par kommentarer herfra.
    der eksisterer allerede en underføring under banen på tornevangsvej, med videre forbindelse til carinaparken. med den foreslåede cykelsti langs ludvig jensensvej og det sidste stykke af tornevangsvej op til stationen, plus det glimrende forslag om en gang/cykelbro hvor den store underføring skulle have været, ja så er vi vist godt dækket ind.
    mht. naturen – der var budgetteret med en natursti fra søndervang til vasevej i 2011, men der er ikke meget aktivitet at spore – hvad gik galt?
    er der iøvrigt noget nyt om mit yndlingsprojekt, en sti rundt om sjælsø?
    mvh & go’ jul

    Svar

Skriv et svar til indlægget.