Nytænkning i Birkerød bymidte

 

 

 

 

Af Mogens Wolf Johansen

Der er hårdt brug for en plan der kan medvirke til at gøre Birkerød Bymidte mere levende og indbydende at færdes i. Nethandelen er gennem de senere år øget kraftigt, hvilket har betydet en nedgang af handelen i de fleste byer, så hvis bymidten skal overleve, kræver det nytænkning og et positivt samspil mellem butikkerne, de handlende, kommunalbestyrelsen, kulturen …

Birkerød Bymidte er kendetegnet ved en meget forskelligartet bygningsmasse. Nogle bygninger er ikke ligefrem kønne, andre er blevet shinet, så de lyser op i gadebilledet, hvilket er utroligt positivt.
Der er brug for at der udarbejdes en plan for, hvordan vi skaber mere liv og samvær i Birkerød Bymidte. Vi skal have en kreativ dialog med de handlende, arkitekter, kunstnere og byplanlæggere omkring en vision for en fuldstændig forvandlet bymidte anno 2021.

Butiksejere og bygningsejere skal motiveres til at gøre en indsats for at forskønne netop deres ejendom, som dermed også bliver mere værd på den lange bane.
Dette arbejde vil kræve at Rudersdal Kommune afsætter penge til en fireårig udviklingspulje.

Birkerød Morgenbord, Birkerød Torvedage; Birkerød Kulturnat og det store juletræ på Majpladsen er alle gode aktiviteter der samler og skaber liv, som vi skal bevare, men det er slet ikke nok.
Visionen kunne være at bygningen der tidligere rummede Birkerød Bibliotek blev omdannet til lejligheder, gerne med altaner ud til pladsen.
Den nye bygning i gågaden ved Torvepladsen med mulighed for udskænkning og til opbevaring af borde m.m. Birkerød Torvedage er med til at skabe lidt nyt liv og muligheder.

Nyt tiltag kunne være
At man tillader food trucks på den store plads med kroen i sommermånederne
At kommunen lejer nogle af de tomme lokaler til aktiviteter
At kommunen tillader at der indrettes boliger i nogle af de tomme butikker.
At stille cykling bliver tilladt i Hovedgaden
At alle de grimme beton-forhindringer på Majpladsen fjernes
Uddeling af en årlig pris til den bedste bygningsrenovering i Hovedgaden

Birkerød Butikkerne skal stå i spidsen for kulturelle tiltag der kan medvirke til at give kant og liv i Bymidten.
Open air film. Musikkoncerter, blues festival – Musikskolen og professionelle
Food festival, samarbejde med skolerne og hjemkundskab, fredags-menu på nogle af Hovedgaden restauranter med eleverne som med-kokke
Gadeteater festival

TILGÆNGELIGHED
I Allerød har man åbnet for let trafik i den tidligere gågade
Lyngby Hovedgade er stadigvæk åben for bilkørsel
Værnedamsvej på Vesterbro giver minder om en velbefærdet fransk sidegade i Paris.
Kompagnistræde som ligger mellem Hysken Stræde og Hestemøllestræde i Indre By i København, er et godt eksempel på en rigtig hyggelig og velbesøgt gade, hvor cyklende, gående, forretninger, restauranter og handlende trives side om side.
I den meget besøgte italienske turistby Lucca er al kørsel tilladt i de små gader, og byen summer at turister, som færdes side om side med biler og cykler.
Forøvrigt er det tilladt at cykle på stien der går ned til det gl. Birkerød rådhus og op til Birkerød station.

Rudersdal Kommune skal turde sætte gældende regler og forordninger til Hovedgaden op til diskussion.
I Holte ligger der flere forretninger side om side, med spændende aftensmad til den travle familie. På Lyngby Hovedgade og på Jægersborg Alle kan man altid finde et rigt udvalg af mad.

Rudersdal Kommune skal gøre det attraktivt for nye iværksættere, at drive forretning i Birkerød Hovedgade.

Så lad os få lidt højt til loftet over de næste fire år.