Lokallistens positioner i skolestrukturdebatten – et oplæg til afklaring

Statistics: Befolkningsfremskrivning i Rudersdal 2018 – 2045

I den igangværende skolestrukturdebat i Rudersdal Kommune er der rigtig mange tal, ord og meninger i spil, og det kan være svært at få et samlet overblik. Her gøres et forsøg på at samle de tilkendegivelser, holdninger og måske delkonklusioner, som debatten i Lokallistens bestyrelse og KMB-gruppe hidtil har ført frem til og som er et bud på de grundpositioner, som KMB-gruppen skal prøve at fremme mest muligt i den pågående politiske proces:

  1. Det er en grundlæggende præmis for LokalListen, at alle nuværende matrikler opretholdes helt eller delvis til skoleformål
  • Først og fremmest fordi vi ønsker, at folkeskolen i Rudersdal Kommune fremstår som et reelt lokalt bydelstilbud til forældre med skolesøgende børn.
  • Men også fordi vi finder det uklogt, hvis kommunen afhænder en hel matrikel i en periode, hvor befolkningsprognoserne på lidt længere sigt er meget usikre. Det kan blive meget dyrt at mangle både areal og bygninger til at rumme en ny tilflytningsbølge som den, vi sidst oplevede det i 00’erne
  • LokalListen støtter arbejdet med at evt. ikke benyttede dele af skolerne anvendes til andet formål enten permanent eller i en nærmere defineret tidsperiode. Det kan være for at imødekomme behovet for udbygning af vuggestue/børnehavekapaciteten i det pågældende lokalområde, til andet kommunalt formål eller som mulig udlejning til private formål.
  • LokalListen er modstander af ideen om meget store samlede skoleenheder – der mangler belæg, både videnskabeligt og erfaringsmæssigt, for at dét skulle medføre bedre undervisningsresultater og/eller forældre-/elevtilfredshed

 

  1. Lokallisten anerkender samtidig, at der kan være behov for en justering af nogle af skolernes mulighed for at kunne danne klasser med en klassekvotient, som giver en bedre anvendelse af de ressourcer, skolerne får stillet til rådighed.
  • Dét er begrundet i folkeskolelovens krav om, at klasser maksimalt må være på 28(30) elever. Flere af kommunens skoler har i øjeblikket et elevtal på især udskolingsårgangene, som betyder, at klassekvo- tienterne bliver relativt små – 15 til 20 elever – og klasserne dermed uforholdsmæssigt dyre.
  • LokalListen foreslår derfor, at der etableres skolesamarbejder på udskolingsniveau mellem Tofte- vangsskolen og Bistrupskolen og – idet Nærum Skoles aktuelle problemer jf. befolkningsprognosen er snarligt forbigående – Ny Holte Skole, Skovlyskolen og Vangeboskolen, således at Indskolings- og mellemtrinsklasser bevares på alle skolerne, mens der dannes fælles udskoling fra 6. eller 7. årgang for de samarbejdende skoler på en af de to hhv. en eller to af de tre skoler. Dermed bevares den lokale skole for de yngste årgange samtidig med at udskolingen, hvor der alt andet lige med flere klasser/elever på samme skole gives bedre muligheder for at udvikle og imødekomme krav til undervisning for de ældste elever (bl.a. bedre faglærerdækning, valgfagsudbud, bredere elevmiljø).
  • I og med at kun relativt få af de ældste elever vil skulle skifte skole vil denne model skabe den størst mulige og i valgkampen lovede ro i og omkring skolerne, samtidig med, at økonomien for de samar-bejdende skoler forbedres betydeligt.
  • De skoler, der ikke bliver berørt af denne samarbejdsordning, har alle i dag og planperioden ud et relativt bedre elevgrundlag for at oprette og opretholde mere “robuste” klassekvotienter i hele skoleforløbet. Derfor behøver der ikke at ske ændringer her – ud over at der evt. kan være behov for nogle distriktstilpasninger
  1. LokalListen vil arbejde for, at de kommunale målsætninger for skolernes undervisning og hele virke får det bredest mulige udtryk og at skolerne forpligtes på denne brede forståelse af undervisningens tilret-telæggelse
  • De nuværende mål for skolernes arbejde, der primært er rettet mod at styrke elevernes videns- og færdighedsområder, skal afløses af mål og undervisningsforventninger, der også reelt retter sig mod elevernes almene dannelse samt praktiske og musiske udvikling.
  • Det er ikke et mål i sig selv for LokalListen, at der kan fremvises årlige oversigter, hvor man kan se, om Rudersdals elever ligger 0,1 eller 0,2 højere eller lavere i karaktergennemsnit end eleverne ii Gentofte, Hørsholm eller andre nabokommuner.

 

  1. Lokallisten vedkender sig at have medvirket til, at der i de seneste års budgetaftaler er blevet stram-met betydeligt op på de økonomiske rammer for folkeskolen i kommunen generelt, men har nu måttet indse, at det har været for voldsomt. Lokallisten er parat til at medvirke til at finde øgede midler i en “genopretningsplan” for folkeskolen i Rudersdal
  • Det skal overvejes at sikre skolerne en minimumstildeling, når klassedannelsen på et klassetrin – uden at skolen kan påvirke det – påfører den enkelte skole en klassekvotient, der ikke er “rentabelt” med den nuværende generelle tildeling.
  • Samtidig skal skolernes rådighedsbeløb til undervisning generelt løftes

 

  1. Siden den nye folkeskolelov blev vedtaget i 2013 har der politisk været en stram metodemæssig og administrativ/bureaukratisk styring af skolerne.
  • LokalListen ønsker denne styring afløst af, at skolerne får langt større frihed til og ansvar for lokalt at løse deres opgaver og arbejde mod de mål, som folkeskoleloven og lokale politiske beslutninger opstiller.
  • Vi mener, at nu skal skoleområdets ’sættes fri’ på samme måde, som plejehjemsområdet er blevet det.
  • Dét vil samtidig give mulighed for at overføre midler fra det administrative- og ledelsesmæssige lag i skoleforvaltningen, som jo vil kunne indskrænkes, til driften af skolerne.

 

 

22. februar2019/Keld – redigeret af Sten