Skolesammenlægninger – hvorfor?

Læserbrev i Frederiksborg Amts Avis den 18. 9. 2019

af Sten Troelstrup

Skolestrukturudvalget blev nedsat, fordi skolevæsenet i Rudersdal stod overfor, eller midt i, to udfordringer – dels en økonomisk, der altovervejende skyldtes for mange klasser med for få elever, og dels en faglig eller kvalitetsmæssig, der altovervejende handler om for få elever i udskolingen på en del af kommunens skoler.

Diskussionerne i udvalget, og efterfølgende i Børne- og Skoleudvalget, har resulteret i det forslag om skolesammenlægninger, der blev sendt i høring med frist 16. september.

Men hvorfor egentlig det?

Undervejs i processen, på de afholdte borgermøder, er der givet »matrikelgarant«, således at forstå, at optimeringen af klassestørrelsen på de sammenlagte skoler alene skal ske i forbindelse med indskrivningen til 0’te klasse og ikke løbende undervejs i indskolingen.

Den optimering kan man klare ved en tilpasning af skoledistrikterne, som jf. gældende lovgivning kan foretages løbende for det enkelte klassetrin på den enkelte skole.

Hér er det kun nødvendigt én gang om året, i forbindelse med indskrivningen til 0’te klasse – det giver noget arbejde administrativt, men det må være til at overskue.

For at begrænse risikoen for at tilflyttere til det enkelte skoledistrikt i løbet af indskolingen giver anledning til ekstra klasser, kan man indbygge en buffer ved at begrænse optaget af elever fra andre skoledistrikter i 0’te klasse – det kan også gøres i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Det kræver således ikke større skoledistrikter og/eller skolesammenlægninger at styre klassedannelsen til 0’te klasse.

Der synes at være opbakning til, at man bedst kan sikre den faglige bredde og kvalitet i udskolingen ved at koncentrere eleverne på færre skoler.

Netop den løsning har i mange år fungeret fint i forholdet mellem Høsterkøb og Sjælsø, også længe før mine fire sønner gik der i 80’erne og 90’erne.

Det kan den også komme til mellem Bistrup og Toftevang, Vangebo og Nærum og Dronninggård og Ny Holte – de to første relativt hurtigt og uden de store investeringer, Dronninggård og Ny Holte nok efter en lidt mere krævende proces.

Det er så en politisk beslutning hvilke skoler, udskolingen skal samles på.

Det kræver med andre ord heller ikke større skoledistrikter og/eller skolesammenlægninger at samle udskolingen på færre skoler.

Et sidste argument for skolesammenlægninger kører på nogle vagt definerede og helt udokumenterede »stordriftsfordele«.

Men næsten alle, der har oplevet den slags i deres arbejdsliv, vil vide, at disse fordele typisk bliver helt eller delvist opvejet af de tilknyttede stordriftsulemper, og at det kun er fordi, det er beslutningstagerne, der skriver historien, at fusionerne fremstår som succeser.

De ubetvivlelige fordele, der kan opnås gennem fælles administrative rutiner og indkøbsaftaler, kan notorisk ligeså godt opnås gennem et frivilligt samarbejde mellem selvstændige enheder som ved at centralisere magten (hvorfor optræder de vidtgående driftsfællesskaber, som Børne- og Skoleudvalget i to omgange har fundet utilstrækkeligt begrundede, overhovedet i indstillingen?).

Heller ikke »stordriftsfordelene« kræver skolesammenlægninger.

Kan nogen så forklare mig, hvorfor der partout skal lægges skoler sammen?

Sten Troelstrup