Forfatterarkiv: lokallisten

Skolesammenlægninger – hvorfor?

Læserbrev i Frederiksborg Amts Avis den 18. 9. 2019

af Sten Troelstrup

Skolestrukturudvalget blev nedsat, fordi skolevæsenet i Rudersdal stod overfor, eller midt i, to udfordringer – dels en økonomisk, der altovervejende skyldtes for mange klasser med for få elever, og dels en faglig eller kvalitetsmæssig, der altovervejende handler om for få elever i udskolingen på en del af kommunens skoler.

Diskussionerne i udvalget, og efterfølgende i Børne- og Skoleudvalget, har resulteret i det forslag om skolesammenlægninger, der blev sendt i høring med frist 16. september.

Men hvorfor egentlig det?

Undervejs i processen, på de afholdte borgermøder, er der givet »matrikelgarant«, således at forstå, at optimeringen af klassestørrelsen på de sammenlagte skoler alene skal ske i forbindelse med indskrivningen til 0’te klasse og ikke løbende undervejs i indskolingen.

Den optimering kan man klare ved en tilpasning af skoledistrikterne, som jf. gældende lovgivning kan foretages løbende for det enkelte klassetrin på den enkelte skole.

Hér er det kun nødvendigt én gang om året, i forbindelse med indskrivningen til 0’te klasse – det giver noget arbejde administrativt, men det må være til at overskue.

For at begrænse risikoen for at tilflyttere til det enkelte skoledistrikt i løbet af indskolingen giver anledning til ekstra klasser, kan man indbygge en buffer ved at begrænse optaget af elever fra andre skoledistrikter i 0’te klasse – det kan også gøres i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Det kræver således ikke større skoledistrikter og/eller skolesammenlægninger at styre klassedannelsen til 0’te klasse.

Der synes at være opbakning til, at man bedst kan sikre den faglige bredde og kvalitet i udskolingen ved at koncentrere eleverne på færre skoler.

Netop den løsning har i mange år fungeret fint i forholdet mellem Høsterkøb og Sjælsø, også længe før mine fire sønner gik der i 80’erne og 90’erne.

Det kan den også komme til mellem Bistrup og Toftevang, Vangebo og Nærum og Dronninggård og Ny Holte – de to første relativt hurtigt og uden de store investeringer, Dronninggård og Ny Holte nok efter en lidt mere krævende proces.

Det er så en politisk beslutning hvilke skoler, udskolingen skal samles på.

Det kræver med andre ord heller ikke større skoledistrikter og/eller skolesammenlægninger at samle udskolingen på færre skoler.

Et sidste argument for skolesammenlægninger kører på nogle vagt definerede og helt udokumenterede »stordriftsfordele«.

Men næsten alle, der har oplevet den slags i deres arbejdsliv, vil vide, at disse fordele typisk bliver helt eller delvist opvejet af de tilknyttede stordriftsulemper, og at det kun er fordi, det er beslutningstagerne, der skriver historien, at fusionerne fremstår som succeser.

De ubetvivlelige fordele, der kan opnås gennem fælles administrative rutiner og indkøbsaftaler, kan notorisk ligeså godt opnås gennem et frivilligt samarbejde mellem selvstændige enheder som ved at centralisere magten (hvorfor optræder de vidtgående driftsfællesskaber, som Børne- og Skoleudvalget i to omgange har fundet utilstrækkeligt begrundede, overhovedet i indstillingen?).

Heller ikke »stordriftsfordelene« kræver skolesammenlægninger.

Kan nogen så forklare mig, hvorfor der partout skal lægges skoler sammen?

Sten Troelstrup

Sidste runde skolestruktur – sandhedens time

Læserbrev i Rudersdal Avis den 17. 9. 2019

Af Keld Stattau

Mandag den 16. september er (var, red.) det frist for at sende kommentarer til det oplæg, som et bredt flertal af byrådet har sendt ud i høring, og som indebærer at otte skoler skal slås sammen til fire skoler, men med indskolingsklasser på alle otte matrikler.

På høringsmøderne om skolestrukturforslaget i forrige uge var det for de deltagende forældre et helt centralt punkt om deres børn med sammenlægningerne kunne risikere undervejs i deres skoletid fra 0. – 5. klasse, at skulle flytte matrikel som følge af de “nødvendige klasseoptimeringer”, som skolesammenlægningerne primært begrundes i. Jeg er ret sikker på, at de allerfleste af de bekymrede forældre på møderne har hørt, at man bredt politisk gav medhold i, at det bestemt ikke var hensigten med sammenlægningerne. Begrebet “matrikelgaranti” blev der sågar nikket til i politikerpanelet.

Og så er det, at det nu bliver “sandhedens time” for alle de politiske partier. HVIS man politisk holder fast i sit tilsagn om, at elever (og forældre) på de sammenlagte skoler IKKE skal risikere at flytte matrikel , før man når til udskolingsforløbet – ja så vil “klasseoptimeringer” (læs: “klassesammenlægninger”) ikke være muligt. Og så falder den primære begrundelse for at sammenlægge skolerne.

HVIS man politisk IKKE vil give denne “matrikelgaranti” – så må man ærligt og redeligt fortælle forældrene på de sammenlagte skoler, at risikoen for, at klasserne på 0. – 5. årgang kan blive lagt sammen er til stede, hvis udviklingen i elevtallet gør det muligt og nødvendigt af hensyn til skolens økonomi, – OG at det så stensikkert betyder, at elever må flytte matrikel. Alt andet vil være usandt og uhæderligt.

På de fire høringsmøder, som er blevet afholdt – og jeg var til stede til dem alle fire – var det alene repræsentanterne fra Lokallisten, de konservative og måske også lidt Radikale Venstre, der gav udtryk for, at høringsmøderne og høringssvarene kunne give anledning til at revurdere i det udsendte oplæg. Venstres og Socialdemokratiets repræsentanter fremlagde, forklarede og forsvarede forslaget som om, det var en færdig politisk aftale, der ikke kunne flyttes kommaer i. Det var tydeligt, at de mange forældre, der deltog i alle fire møder, lige jeg selv, oplevede denne tilgang til sagen noget besynderlig.

Så derfor: Lyt nu til det, I hørte på møderne og som formodentlig også vil fremgå af høringssvarene. Men vær frem for alt ærlig i jeres udmeldinger til de berørte forældre. Enten giver I en “matrikelgaranti” på de sammenlagte skoler op til 5. årgang og kan så lige så godt lade disse matrikler selv vælge, om de vil fortsætte med egen bestyrelse og skoleleder – eller også vedkender I jer, at elever på alle klassetrin på sammenlagte skoler kan ende i klassesammenlægninger, som betyder, at elever kan blive flyttet til anden matrikel.

Lokallistens positioner i skolestrukturdebatten – et oplæg til afklaring

Statistics: Befolkningsfremskrivning i Rudersdal 2018 – 2045

I den igangværende skolestrukturdebat i Rudersdal Kommune er der rigtig mange tal, ord og meninger i spil, og det kan være svært at få et samlet overblik. Her gøres et forsøg på at samle de tilkendegivelser, holdninger og måske delkonklusioner, som debatten i Lokallistens bestyrelse og KMB-gruppe hidtil har ført frem til og som er et bud på de grundpositioner, som KMB-gruppen skal prøve at fremme mest muligt i den pågående politiske proces:

  1. Det er en grundlæggende præmis for LokalListen, at alle nuværende matrikler opretholdes helt eller delvis til skoleformål
  • Først og fremmest fordi vi ønsker, at folkeskolen i Rudersdal Kommune fremstår som et reelt lokalt bydelstilbud til forældre med skolesøgende børn.
  • Men også fordi vi finder det uklogt, hvis kommunen afhænder en hel matrikel i en periode, hvor befolkningsprognoserne på lidt længere sigt er meget usikre. Det kan blive meget dyrt at mangle både areal og bygninger til at rumme en ny tilflytningsbølge som den, vi sidst oplevede det i 00’erne
  • LokalListen støtter arbejdet med at evt. ikke benyttede dele af skolerne anvendes til andet formål enten permanent eller i en nærmere defineret tidsperiode. Det kan være for at imødekomme behovet for udbygning af vuggestue/børnehavekapaciteten i det pågældende lokalområde, til andet kommunalt formål eller som mulig udlejning til private formål.
  • LokalListen er modstander af ideen om meget store samlede skoleenheder – der mangler belæg, både videnskabeligt og erfaringsmæssigt, for at dét skulle medføre bedre undervisningsresultater og/eller forældre-/elevtilfredshed

 

  1. Lokallisten anerkender samtidig, at der kan være behov for en justering af nogle af skolernes mulighed for at kunne danne klasser med en klassekvotient, som giver en bedre anvendelse af de ressourcer, skolerne får stillet til rådighed.
  • Dét er begrundet i folkeskolelovens krav om, at klasser maksimalt må være på 28(30) elever. Flere af kommunens skoler har i øjeblikket et elevtal på især udskolingsårgangene, som betyder, at klassekvo- tienterne bliver relativt små – 15 til 20 elever – og klasserne dermed uforholdsmæssigt dyre.
  • LokalListen foreslår derfor, at der etableres skolesamarbejder på udskolingsniveau mellem Tofte- vangsskolen og Bistrupskolen og – idet Nærum Skoles aktuelle problemer jf. befolkningsprognosen er snarligt forbigående – Ny Holte Skole, Skovlyskolen og Vangeboskolen, således at Indskolings- og mellemtrinsklasser bevares på alle skolerne, mens der dannes fælles udskoling fra 6. eller 7. årgang for de samarbejdende skoler på en af de to hhv. en eller to af de tre skoler. Dermed bevares den lokale skole for de yngste årgange samtidig med at udskolingen, hvor der alt andet lige med flere klasser/elever på samme skole gives bedre muligheder for at udvikle og imødekomme krav til undervisning for de ældste elever (bl.a. bedre faglærerdækning, valgfagsudbud, bredere elevmiljø).
  • I og med at kun relativt få af de ældste elever vil skulle skifte skole vil denne model skabe den størst mulige og i valgkampen lovede ro i og omkring skolerne, samtidig med, at økonomien for de samar-bejdende skoler forbedres betydeligt.
  • De skoler, der ikke bliver berørt af denne samarbejdsordning, har alle i dag og planperioden ud et relativt bedre elevgrundlag for at oprette og opretholde mere “robuste” klassekvotienter i hele skoleforløbet. Derfor behøver der ikke at ske ændringer her – ud over at der evt. kan være behov for nogle distriktstilpasninger
  1. LokalListen vil arbejde for, at de kommunale målsætninger for skolernes undervisning og hele virke får det bredest mulige udtryk og at skolerne forpligtes på denne brede forståelse af undervisningens tilret-telæggelse
  • De nuværende mål for skolernes arbejde, der primært er rettet mod at styrke elevernes videns- og færdighedsområder, skal afløses af mål og undervisningsforventninger, der også reelt retter sig mod elevernes almene dannelse samt praktiske og musiske udvikling.
  • Det er ikke et mål i sig selv for LokalListen, at der kan fremvises årlige oversigter, hvor man kan se, om Rudersdals elever ligger 0,1 eller 0,2 højere eller lavere i karaktergennemsnit end eleverne ii Gentofte, Hørsholm eller andre nabokommuner.

 

  1. Lokallisten vedkender sig at have medvirket til, at der i de seneste års budgetaftaler er blevet stram-met betydeligt op på de økonomiske rammer for folkeskolen i kommunen generelt, men har nu måttet indse, at det har været for voldsomt. Lokallisten er parat til at medvirke til at finde øgede midler i en “genopretningsplan” for folkeskolen i Rudersdal
  • Det skal overvejes at sikre skolerne en minimumstildeling, når klassedannelsen på et klassetrin – uden at skolen kan påvirke det – påfører den enkelte skole en klassekvotient, der ikke er “rentabelt” med den nuværende generelle tildeling.
  • Samtidig skal skolernes rådighedsbeløb til undervisning generelt løftes

 

  1. Siden den nye folkeskolelov blev vedtaget i 2013 har der politisk været en stram metodemæssig og administrativ/bureaukratisk styring af skolerne.
  • LokalListen ønsker denne styring afløst af, at skolerne får langt større frihed til og ansvar for lokalt at løse deres opgaver og arbejde mod de mål, som folkeskoleloven og lokale politiske beslutninger opstiller.
  • Vi mener, at nu skal skoleområdets ’sættes fri’ på samme måde, som plejehjemsområdet er blevet det.
  • Dét vil samtidig give mulighed for at overføre midler fra det administrative- og ledelsesmæssige lag i skoleforvaltningen, som jo vil kunne indskrænkes, til driften af skolerne.

 

 

22. februar2019/Keld – redigeret af Sten

Ha’ nu is i maven – hold fast i de lokale skoler

Debatindlæg i Rudersdalavis den 27.11.2018

Keld Stattau, tidligere skoleleder og kandidat til KV17 for LokalListen

Som planen er nu, skal byrådet allerede om godt 5 måneder beslutte, hvordan kommunens skolestruktur skal se ud fra 2020 og mange år frem i tiden. Det er en meget kort tid til at få drøftet og overvejet en så afgørende sag – både for de børn og forældre, der allerede nu er i vores skoler og for alle de forældre, der har børn, der skal starte i skole i de kommende år. Men også for tilflyttende forældre er det en helt afgørende sag, hvordan skolemulighederne er i kommunen, når man skal vælge at flytte til Rudersdal eller til en af nabokommunerne.

Var det virkelig hvad stort set alle partierne op til kommunevalget sidste år mente med “at love ro på skoleområdet” i den kommende periode ? – og hvor blev en grundig og bred borgerinddragelse af i det ultrakorte forløb ?

Hele oplægget til det politiske arbejde peger på nedlæggelse af en eller flere af vores nuværende skoler, som svar på et forventet faldende elevtal i de kommende år. Men det er er rigtig dårlig vej at gå. Noget af det, forældre vægter højt, er en god skole tæt på deres bopæl. Det giver tryghed og overskuelighed for både børn og forældre ikke mindst i de første skoleår. Den lokale skole giver også borgerne et tilhørsforhold til lokalområdet og er desuden et naturligt centrum for lokale aktiviteter, praktiske som kulturelle. Det er ikke kun i Jylland, der er ønske om og behov for at bevare den lokale skole.

Husk også at elevtal har det med at gå op og ned. Om få år vil elevtallet demografisk stige igen – som det senest gjorde fra midt i 90’erne og så vil der være behov for de skolelokaliteter, vi har i dag. I en kommune som Rudersdal er der ikke mange frie arealer til at bygge nye skoler på. Så vi skal værne om dem vi har – og ikke gentage fejlen, da Kajerødskolen blev revet ned – uden at bygge ny skole i området.

Opfordringen til det politiske udvalg er derfor at undgå en opslidende og ødelæggende diskussion om hvilke skoler, man skal nedlægge. Start i stedet med at frede skolerne i kommunens lokalområder og brug kræfterne til at afklare, hvordan man på det grundlag indretter de bedste og mest levedygtige undervisningsmiljøer såvel i indskolings- som i udskolingsårene.

 

 

Nytænkning i Birkerød bymidte

 

 

 

 

Af Mogens Wolf Johansen

Der er hårdt brug for en plan der kan medvirke til at gøre Birkerød Bymidte mere levende og indbydende at færdes i. Nethandelen er gennem de senere år øget kraftigt, hvilket har betydet en nedgang af handelen i de fleste byer, så hvis bymidten skal overleve, kræver det nytænkning og et positivt samspil mellem butikkerne, de handlende, kommunalbestyrelsen, kulturen …

Birkerød Bymidte er kendetegnet ved en meget forskelligartet bygningsmasse. Nogle bygninger er ikke ligefrem kønne, andre er blevet shinet, så de lyser op i gadebilledet, hvilket er utroligt positivt.
Der er brug for at der udarbejdes en plan for, hvordan vi skaber mere liv og samvær i Birkerød Bymidte. Vi skal have en kreativ dialog med de handlende, arkitekter, kunstnere og byplanlæggere omkring en vision for en fuldstændig forvandlet bymidte anno 2021.

Butiksejere og bygningsejere skal motiveres til at gøre en indsats for at forskønne netop deres ejendom, som dermed også bliver mere værd på den lange bane.
Dette arbejde vil kræve at Rudersdal Kommune afsætter penge til en fireårig udviklingspulje.

Birkerød Morgenbord, Birkerød Torvedage; Birkerød Kulturnat og det store juletræ på Majpladsen er alle gode aktiviteter der samler og skaber liv, som vi skal bevare, men det er slet ikke nok.
Visionen kunne være at bygningen der tidligere rummede Birkerød Bibliotek blev omdannet til lejligheder, gerne med altaner ud til pladsen.
Den nye bygning i gågaden ved Torvepladsen med mulighed for udskænkning og til opbevaring af borde m.m. Birkerød Torvedage er med til at skabe lidt nyt liv og muligheder.

Nyt tiltag kunne være
At man tillader food trucks på den store plads med kroen i sommermånederne
At kommunen lejer nogle af de tomme lokaler til aktiviteter
At kommunen tillader at der indrettes boliger i nogle af de tomme butikker.
At stille cykling bliver tilladt i Hovedgaden
At alle de grimme beton-forhindringer på Majpladsen fjernes
Uddeling af en årlig pris til den bedste bygningsrenovering i Hovedgaden

Birkerød Butikkerne skal stå i spidsen for kulturelle tiltag der kan medvirke til at give kant og liv i Bymidten.
Open air film. Musikkoncerter, blues festival – Musikskolen og professionelle
Food festival, samarbejde med skolerne og hjemkundskab, fredags-menu på nogle af Hovedgaden restauranter med eleverne som med-kokke
Gadeteater festival

TILGÆNGELIGHED
I Allerød har man åbnet for let trafik i den tidligere gågade
Lyngby Hovedgade er stadigvæk åben for bilkørsel
Værnedamsvej på Vesterbro giver minder om en velbefærdet fransk sidegade i Paris.
Kompagnistræde som ligger mellem Hysken Stræde og Hestemøllestræde i Indre By i København, er et godt eksempel på en rigtig hyggelig og velbesøgt gade, hvor cyklende, gående, forretninger, restauranter og handlende trives side om side.
I den meget besøgte italienske turistby Lucca er al kørsel tilladt i de små gader, og byen summer at turister, som færdes side om side med biler og cykler.
Forøvrigt er det tilladt at cykle på stien der går ned til det gl. Birkerød rådhus og op til Birkerød station.

Rudersdal Kommune skal turde sætte gældende regler og forordninger til Hovedgaden op til diskussion.
I Holte ligger der flere forretninger side om side, med spændende aftensmad til den travle familie. På Lyngby Hovedgade og på Jægersborg Alle kan man altid finde et rigt udvalg af mad.

Rudersdal Kommune skal gøre det attraktivt for nye iværksættere, at drive forretning i Birkerød Hovedgade.

Så lad os få lidt højt til loftet over de næste fire år.