Kategoriarkiv: Nyhedsarkivet

Budget 2013: LokalListens bemærkninger

I forbindelse med aftalen om budgettet for 2013, sagde Benny Würtz (L) følgende:

Benny Würtz

Vi har i dag 2. behandling af budget 2013 med overslags årene 2014-2016 for Rudersdal Kommune.
LokalListen lægger vægt på en sund og stabil økonomi. Vi ønsker at fastholde målet om en kassebeholdning på 100 millioner og overholde kommunernes samlede service- og anlægsramme. LokalListen vil også sætte den uheldige demo-grafiske udvikling på den politiske dagsorden, og arbejde for at vi får flere børnefamilier til kom-munen.

Vi skulle nå frem til et budget, hvor der skulle findes 48 millioner specielt på grund af en ændret udligningsreform. Man kan mene mange ting om udligning mellem kommunerne, men der har altid været diskussioner om niveauet og det vil der også være i morgen. Vi må forholde os til der hvor det nu er landet, og kan så håbe på, at der går mange år, før der igen sker en ny reform.

Når vi, som LokalListen, vil fastholde vores serviceniveau kan de 48 millioner findes ved skattestigninger, effektiviseringer, strukturændringer eller en kombination. Vi finder at en skattestigning er nødvendig, men at den bør være så lille så mulig. Skattestigningen bør findes på grundskyldsområdet for at gøre mindst ondt. Vi ville gerne have fundet penge på det administrative område og ved at få overdraget kirkegårdene til menighedsrådene. Herved kunne vi have mindsket skatteforhøjelsen og også fundet penge til forbedringer, som understøtter vores overordnede mål.

Men så kommer den overordnede styring fra Christiansborg og adfærdsregulerer på en helt håbløs og tåbelig måde. Vi har en serviceramme som ikke må overskrides, og det kan der være en vis fornuft i, men samtidig skal servicerammen også bruges fuldt ud, ellers bliver den reduceret næste år! Det er altså her kæden fuldstændig hopper af. Hvor er incitamentet til at reducere udgifterne nu henne? Altså uanset hvor meget vi ville kunne finde, så skal pengene bruges til noget andet, ellers regulerer vi jer til næste år. Det minder om af de tiltag forsvaret blev kendt og berygtet for for 40 år siden, hvor de kørte biler rundt i hele december for at få brugt budgettet, så de ikke blev reduceret det kommende år. Lad os håbe at fornuften holder sit indtog på Christiansborg, så dette er en engangs-forteelse, og at det bliver ændret til næste år. I denne ramme har LokalListen foreslået følgende:

  • Effektivisering af administrationen med 1 %, dette tages op igen til næste år, når resultatet af innovationstiltagene forelægger.
  • Forhandlingerne om overdragelse af kirkegårdene til menighedsrådene igangsættes.
  • Indførelse af undervisningsassistenter afventer Regeringens nye udspil om Folkeskolen, og hvis det udspil ikke er tilstrækkeligt efter vores mening, vil vi arbejde for at Rudersdal selv igangsætter et forsøg med undervisningsassistenter.
  • Øget indsats på erhvervsområdet så kommunen kan blive landets bedste levekommune, men det kom ikke med i år.
  • Øget støtte til både den organiserede og den uorganiserede idræt,( Idrætsoaser, Skaterbane, Fodboldbaner, Yachtklubben, Mothsgården og Birkerød Idrætscenter) og det er med i budgettet med 15 mio. de næste to år. Dette skydes i gang med et seminar på Kulturområdet inden udgangen af 2012.
  • En revision af Klimapolitikken, der omfatter en revurdering af, hvad den fremtidige afskrivningsperiode for kommunale energi investeringer skal være.

Alt i alt er vi meget tilfredse med dette års budgetsamarbejde og vil gerne kvittere overfor både politikkere og administrationen med at sige tak for en god proces.

Nyt fra KKR – Kommunernes Kontakt Råd

Axel Bredsdorff (L) har sæde i Kommunernes Kontaktråd i Hovedstaden under KL – i daglig tale KKR – som repræsentant for lokallisterne. På KL’s hjemmeside kan man om KKR læse:

KKR varetager kommunernes interesser på de regionale områder. Her arbejder KKR for at give den enkelte kommunalbestyrelse de bedst mulige rammer og betingelser for effektivt at levere service til borgerne.

KKR hører vi ikke meget om i det daglige, men som man kan se af ovenstående, er det ikke et uvæsentlig opdrag, de har.

Axel har derfor været så venlig at lave et sammenkog af de seneste to møders væsentligste drøftelser, som du kan læse nedenfor.

1. Det specialiserede socialområde er under pres
Som tidligere redegjort for er der løbende drøftelser af udviklingen på det specialiserede socialområde, som med en mild betegnelse er blevet kaldt ”strukturreformens stedbarn”. To åbenlyse problemer trænger sig på: først viste det sig at området var umuligt at styre rent budgetmæssigt, og at udgifterne løb løbsk i de fleste kommuner. Herunder viste det sig at den kompensation fra amterne til kommunerne, der var givet i forbindelse med strukturreformen slet ikke var tilstrækkelig. Det foranledige at mange kommuner år 2 og 3 efter reformen gik deres udgifter minutiøst igennem, og store besparelseskampagner blev indledt. I min egen kommune, Rudersdal, hentede man først 65 siden 30 mio. ved at gå området igennem, men naturligvis rejste det det næste problem. For kommunerne valgte meget de samme løsninger: strammere visitation (= ringere service), eller hjemtagning af opgaverne. Det sidste var nok på enkelte områder en farbar vej, men efterhånden har selv KKR fået øjnene op for at denne strategi er problematisk: Resultatet er at den faglige viden, der er samlet på de højt specialiserede institutioner gradvis forsvinder i takt med at de regionale, statslige og/eller fælleskommunale institutioner må fyre folk for at tilpasse udgifterne til indtægterne. De to bestyrelser som Arne og jeg sidder i (Institut for Blinde og Svagtsynede og Kommunikationscentret/Hellerup) går fra sparerunde til sparerunde, så vi ved hvad vi taler om.
I junimødet i KKR blev der lagt op til en drøftelse af hvad vi nu skal gøre: Her var vores bud, at vi skal arbejde aktivt for at sikre at de højt specialiserede institutioner forbliver intakte, da ingen kommuner selv kan løfte opgaverne. Et synspunkt der også blev delt af KKRs administration og vel også af hovedparten af de politisk valgte. Næste hurdle er så:
– hvilke institutioner er ”højt specialiserede”? KKRs bud første bud lyder på 13-15 stk i vores område. Men hvilke?
– hvordan skal de finansieres? Her er der to modeller og naturligvis også en kombination af de to: en abonnementsordning, hvor kommunerne betaler en fast pris, uanset om de bruger tilbuddet (såkaldt ”objektive kriterier”), fastsat ud fra indbyggertal, eller en direkte takstfinansiering: kommunen betaler for de ydelser, de køber – fra sag til sag. Der er ingen tvivl om at den sidste model er ”i tidens ånd”, men næppe heller ønskelig fra institutionernes side, da de ikke kan fastholde medarbejdere, hvis deres virksomhed alene styres af ”markedskræfter”. På mødet i september antydede formanden for KKR at man måtte se på en mulig kombinationsmodel, hvilket vi også vil støtte.
Sagen afklares endelig i november 2012 eller januar 2013.

2. Socialministeren
mødte på septembermødet frem for at forklare om hendes intentioner på hele tilsynsområdet. Hendes budskaber var disse:
– staten og kommunerne har fælles interesse i at stå fælles om at få løst de ”dårlige sager” i pressen, og nu skulle det være slut med at skyde ansvaret fra sig, som ”blå blok” havde gjort i 10 år.
– alle kommuner bør fremover knyttes til et ”Børnehus”, der besidder den nødvendige kompetence til at håndtere svære børnesager. Børnehuse kan sagtens drives af kommuner i fællesskab og skal bemandes med eksperter på området.
– der skal klarhed i opgavevaretagelsen: hvem træffer afgørelser i de enkelte sager (kommunerne) og hvem godkender opholdssteder, bosteder og behandlingssted (ikke nødvendigvis de samme kommuner). Her plæderer Enhedslisten for at statens skal varetage godkendelsen af stederne, mens Venstre ønsker denne opgave løst af kommunale fællesskaber, klynger. Karen Hækkerup noterede sig: det bliver svært at finde et flertal for noget som helst!

3. Regional udvikling og Trængselskommission
Ikke et ord om ”Betalingsringen”! Nu hedder det ”Trængselskommissionen”, hvor KKR har to ud af 28 medlemmer. Kommissionen skal barsle med et første udkast til hvordan den kollektive trafik styrkes (m.v.) til januar 2013, men i første omgang skal man lige blive enige om hvad ”trængsel” er. Vi sad tilbage en vis skepsis: fører dette til noget? Eller er det netop meningen at det IKKE skal føre til noget?
Ikke mindst set i lyset af den ”Regionale Udviklingsplan” (RUP), hvor der lystigt arbejdes med etableringen af nye motorveje (Ring 5 – ”B5”) og en udvidelse af Kastrup Lufthavn (flere flyafgange). Begge foranstaltninger der vil øge klimabelastningen fra regionen – altså modarbejder den højt profilerede KKR/Region Hovedstanden ”Klimastrategi”.
Og senere under samme punkt fremgik det at der i KKR er ønske om at fravige ”stationsnærhedsprincippet” og give tilladelse til at placere større indkøbsmuligheder uden for disse områder….Med det uundgåelige resultat: funktionstømning af bymidter, og øget trafik.
Der er næppe tvivl om at der bliver talt med mange tunger i disse sager, og måske afspejler det netop den store bredde af synspunkter og enkeltinteresser, som mødes i dette forum.

3. september 2012
På ”gruppens vegne”
Axel Bredsdorff
Lokallisterne 

Telemaster: Vi må finde en ordentlig løsning

Axel Bredsdorff (L)medlem af Byplan- og Teknik-og Miljøudvalget, skriver:

Vi har med stor interesse læst sommerens debatindlæg om en eventuel mobilsendemast nord for Kajerødbroen. I LokalListen kan vi sagtens få øje på dilemmaet mellem ønsket om den bedst mulige signaldækning og ønsket om at friholde det offentlige rum for rædsomme installationer. En god mobildækning er tilsyneladende ikke et spørgsmål om, men alene om hvordan. Alle ønsker gode og stærke signaler. Teleoperatørerne har naturligvis deres eget mål: færrest antenner, og derfor altså hellere få store master, end flere mindre. Således er interessekonflikten total.

I kommunalbestyrelsen er vi ikke sat i verden for at varetage teleoperatørernes økonomiske interesser. Vi er sat til at finde de byplanmæssigt mindst ringe placeringer af mobilmaster, og i den sammenhæng vil den foreslåede mast nord for Kajerødbroen dumpe. Dens højde og dens synlighed er for markant. Derfor valgte udvalget også på mødet den 12. september at bede teleoperatørerne om at undersøge alternative placeringer og udformninger: Kan en mast placeres på kommunale bygninger eller erhvervsejendomme i området? Kunne en meget høj mast erstattes af to/tre mindre? Kunne en rørmast erstatte gittermasten? Når disse alternativer er ordentlig belyst, kan vi tage kvalificeret stilling.

I LokalListen er vi af den overbevisning, at det må være muligt at finde en løsning, som vi ud fra byplanmæssige kriterier finder acceptabel og som også langt hen af vejen imødekommer de synspunkter, der har været rejst i debatten. Hvis teleoperatørerne ikke kan acceptere den af kommunen valgte løsning, så er det i første omgang teleoperatørernes problem. Hvis de så vælger at lade Telestyrelsen gå ind i sagen vil det være første gang det sker i Danmark.
Lad os fortsætte debatten – så kommer den rigtige løsning nok også.

Stibroen over banen er kun en del af løsningen

Axel Bredsdorff (L)medlem af Byplan- og Teknik-og Miljøudvalget, skriver:

Axel Bredsdorff (L)

Som et plaster på såret efter nedlæggelsen af Kajerødskolen, bliver der i 2013 etableret en kombineret gang og cykelbro over jernbanen ved Tornevangsvej/Birkerød Parkvej. Hertil en afsætningsplads med plads til 12-15 biler på den ryddede grund Tornevangsvej 5. Tanken er at elever fra Kajerødskolens distrikt nu skal benytte denne bro, sammen med forældre til fods eller alene på cykel. Hele herligheden kan laves for 7,2 mio. kr, og lad mig understrege: Intet politisk parti ville kunne holde til at stemme ”Nej!” til dette forslag, da det af skolelukningspolitikerne var lagt frem som en klar forudsætning for Kajerødskolens lukning. Vi har i LokalListen derfor bidt al skam i os, og også stemt for projektet. Men vi stiller os mere skeptiske overfor om hvor meget denne bro alene løser.
Vi forudser, at en stor del af forældre til børn i 0.-3. klasse fortsat vil køre deres børn direkte til skolen via Kajerødvej – Bregnerødvej/Mosevangen. Vi forudser ligeledes, at rigtig mange større elever vil vælge at cykle på de cykelstier, der vil stå færdige langs Tornevangsvej allerede i 2012 og derfra over den usikre Kajerødbro ved stationen eller køre gennem underføringen længere nord på ved Tornevangsvej/Pilegårdsparken. Endelig vil vi også udtrykke en vis bekymring over hvordan trafikafviklingen om morgenen omkring krydset Tornevangsvej/Ludvig Jensensvej vil foregå. Vi har naturligvis stor tillid til at den nye skole vil gøre alt for at løse den trafikmæssige og pædagogiske udfordring der ligger implicit i dette projekt, men vi mener også at der skal tænkes videre:

  • en udvidelse af Kajerødbroen med cykelstier er fortsat vigtig, hurtigst muligt
  • en gennemførsel af forslaget om at lave ”kanaliseret” kørsel på strækningen Kajerødvej – Bregnerødvej/Mosevangen skal også fremmes mest muligt.

Ellers står vi tilbage med følgende facit: Duemosevejs forlængelse til Farum medførte at trafikintensiteten på Bregnerødvej/Kajerødvej blev næsten fordoblet, og en skolenedlæggelse har så yderligere bidraget til at øge trafikbelastningen gennem kommunens smalleste og mest usikre trafikvej.

Tennisbanen der blev glemt…

Af Thomas N. Feldborg Bruun,
medlem af bestyrelsen for LokalListen i Rudersdal.
Bragt i Rudersdal Avis d. 14. aug. 2012. 

“Nonnesøen” ved Nordvanggårdsvej. Noget kønnere end sin nabo, tennisbanen…

Gennem snart mange år lå der en kommunalt anlagt tennisbane på Nordvanggårdsvej i Birkerød. Idyllisk placeret ved “Nonnesøen” (Nordvangssøen). Ligesom der iøvrigt også tidligere lå baner på Dambakken. Dem kunne byens tennisglade borgere benytte i det omgang de var ledige. Sidstnævnte tennisbaner er for længst forsvundet – i stedet ligger der nu ældreboliger på stedet.

Til gengæld findes tennisbanen på Nordvanggårdsvej skam stadig…på en måde.
Men glansen er i dén grad gået af banen, som nu er i en ualmindelig sørgelig forfatning: Græsset gror lystigt og vildskud har efterhånden slået rod i den røde ler. Nettet ligger slapt på banen, og halvtaget til spillerne på banen er både råddent og overmalet med grafitti. Ligesom det i øvrigt er tilfældet med det lille hus ved siden af banen, hvor ruderne desuden er knust for snart længe, længe siden. Byplan blev for år tilbage kontaktet af SSP i Rudersdal pga. omfattende hærværk på bl.a. førnævnte hus. Løsningen fra forvaltningens side blev jernbarrer for vinduerne – og siden er der ikke sket noget.

Tennisbanen ved Nordvanggårdsvej. Et sørgeligt syn…

Skal banen da reetableres?
Ikke nødvendigvis, da Birkerød Tennis og Squash Klub (BTSK) råder over 14 udendørs baner og to haller ved tennisanlægget på Topstykket i Birkerød. Men derfor behøver man jo ikke at lade stå til. Hvorfor ikke lave fx en multibane med “bur” til både basketball og fodbold? Eller en skaterbane som i Vedbæk?
Mulighederne er mange – og midlerne til at gøre noget ved det burde nok kunne findes…

Se flere billeder nedenfor: