Erhvervslivet og kommunen

    • Vi ligger for dårligt i DI’s tabel over kommunernes erhvervsvenlighed.
    • Vi skal langt mere aktivt inddrage vores erhvervsliv i kommunens udviklingsprojekter og vi skal positivt støtte op om erhvervslivets egne initiativer.
    • Hvis kommunen, de private investorer og virksomhederne arbejder sammen, bliver det så perspektivrigt som i Nærum Visionsplan.
Virksomheder og beskaeftigelse

Sammenlignet med de fleste andre kommuner er vi i Rudersdal alt for passive i dialogen og samarbejdet med vores erhvervsliv. Landet rundt er der rigtig gode eksempler på at kommune, private investorer og virksomheder går sammen om at drive fx byudviklingsprojekter med afsæt i en fælles interesse i at gøre noget for lokalsamfundet, som vi alle er en del af. Samarbejdet bygger på en grundlæggende tillid mellem parterne, opbygget gennem års vedvarende dialog, fælles oplevelser, virksomhedsbesøg, briefing om kommende projekter i kommunen, fælles konferencer og erhvervsmesser. Den konstruktive dialog er med andre ord ikke kommet af sig selv.
Uden at være alt for skråsikre er det vores påstand, at kommunens relativt store berøringsangst overfor det lokale erhvervsliv bunder i den meget snævre kommunale målsætning om at være ”landets bedste bokommune”. I den klassiske fortolkning af denne vision var der ikke noget erhvervsliv, ja i det hele taget ikke noget liv, men det har vi fået lavet om på. Rudersdal har nu formuleret en overordnet erhvervspolitik, lavet ”fast-track” i byggesager for erhvervsvirksomheder og opsøgende indsats overfor virksomheder, der ønsker at indskrænke/udvide, står for halvårlige erhvervsprisuddelinger osv. Vi skal længere ad dette spor, vi skal lade os inspirere af andre kommuners erfaringer og åbne kommunen og dens administration op for erhvervslivets initiativer, og vi skal gøre det mere attraktivt for nye virksomheder at etablere sig i Rudersdal, bl.a. ved at give dem én kontaktperson i kommunen, der klarer alle deres spørgsmål og problemer .

<–Tilbage til oversigt