Ikke et Minifolketing

Kommunalbestyrelsen skal ikke ligne et Minifolketing, med alle de mange partier, der går i alle retninger, og hvor der ikke er til at finde hverken hovedet eller hale i. Jeg synes også andre helt lokalt forankrede skal have repræsentanter i kommunalbestyrelsen. En stærk lokalliste betyder en stærk repræsentation af de lokale syspunkter og initiativer, også individuelle meninger bliver hørt – så længe de er fornuftige.  En lokalliste, der handler lokalt og hvis repræsentanter ikke behøver at spørge deres nationale partis bagland til råds, når de bliver spurgt om noget. En lokalliste, der er med i de fleste udvalg for at påvirke beslutninger i en fornuftig ”lokal” retning, men som også er med til at tage de store beslutninger, når budgettet skal godkendes.
I Birkerød har jeg brugt en del af min fritid til at arbejde for at styrke liv og kultur i bymidten. Jeg tror Lokallisten i kommunalbestyrelsen vil kunne sikre rimelige rammer til støtte for disse lokale initiativer. Bycenterudvalget Lokallisten har støttet fra starten skal fortsætte sit gode arbejde i Rudersdal kommunes bysamfund. Kommunen kan ikke løse alle problemer, men den kan være med til at vedligeholde og udvikle rammerne for at de lokale bysamfund kan leve. Kommunen kan beskytte miljø i den pragtfulde natur, der omgiver os. Kort sagt, ønsker jeg en kommune, hvor det er dejligt at leve og vær aktiv i, ikke bare en sovekommune. En kommune, hvor alle slags borgere kan finde sig til rette i, og hvor der reserveres plads til almennyttigt byggeri i de fleste store byggeprojekter. En kommune, der ønsker flygtninge velkommen og sikrer dem en god integration i samfundet. Voilà! Hverken mere eller mindre.

Luc de Visme, kandidat til KV17

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *