Jacob Buhl

Jacob

Mine mærkesager

  1. Fair behandling. Ensidig fokus på økonomi har gjort det legitimt at behandle borgere forkert. Det skal være slut. Jeg vil have kvaliteten tilbage i ydelserne.
  2. Åben forvaltning. Der er plads til forbedring, når medarbejdere skal arbejde i modstrid med sund fornuft. Nu skal den gode adfærd anerkendes og produktiviteten op.
  3. BorgerFokus. Jeg har +15 års professionel erfaring med at guide ledere til at fokusere på borgerne. De erfaringer glæder jeg mig til at anvende i Rudersdal.

Kontakt mig her:

jbj@bforum.dk

2623 4249

www.jacobbuhl.dk (min kandidatside)

www.bfokus.dk (mine principper for god politisk ledelse)

www.bforum.dk (min virksomhed)

Om Jacob

Jeg har det bedst, når jeg er aktiv: Går på svampejagt i Rude Skov, tager på vildmarks-camping med Mille og vores to dejlige børn, spiller morgenfodbold, bygger kaninbure eller tager en sejltur på Furesø.

Jeg er kendt for at være analytisk skarp og hurtigt opfattende – selv når sagerne er indviklede. Mille påstår, at det ikke altid gælder på hjemmefronten, men det er altid min ambition at finde løsninger, der gavner alle, også selvom det er hårdt arbejde.

Erhverv/uddannelse:
Direktør i Business Forum. HA-MAT (økonomi/matematik) fra CBS. 

Derfor stiller jeg op:
I over ti år har jeg som aktiv borger arbejdet på at sikre fair behandling af borgerne. Du kender måske mit engagement fra formandsnetværk, daginstitutionsområdet, beachvolleyklubben eller skolebestyrelsen. Jeg har udviklet Principper for god politisk ledelse og skrevet læserbreve om Den forbudte adfærd på skoleområdet og om Vasevejens beslutningsgrundlag.

Nogle udfordringer løses bedst “indefra”, derfor har jeg i år valgt at stille op.

Min politiske baggrund:
Jeg har ikke tidligere været partiaktiv, men jeg har siden midten af 90’erne arbejdet professionelt med at skabe forbedringer og øge produktiviteten i den offentlige sektor.