Læs vores læserbreve

DEBAT: Er folkeskolen på rette spor?

Lisbeth Bjerre Damgaard, Lyngskrænten 9, Søllerød, 2840 Holte

Efter at have deltaget i et valgmøde med fokus på daginstitutions- og skoleområdet på Dronninggårdskolen, sidder jeg tilbage med det indtryk at alle kandidater og partier egentlig er enige om at de i de kommende år vil give folkeskolen i Rudersdal Kommune ro til at kunne udføre deres kerneopgaver, at der skal fokuseres på god lokal ledelse, og at der ikke skal spares yderligere på området. Det kan man jo kun være tilfreds med og håbe at det ikke bare er valgløfter, men også bliver til virkelighed efter valget.

Vejen derhen er dog i min optik belagt med nogle bump, som der tydeligvist ikke er enighed om, og som kan komme til at have afgørende betydning for om den ønskede ro og stabilitet opnås.

Jeg synes, at lærerne er den allervigtigste grundsubstans og ressource i skolen og på mange parmetre altafgørende for om det lykkes at skabe den gode skole, vi alle sammen gerne vil have. Det er derfor rigtig ærgerligt, at det i hele landet i løbet af de sidste par år er blevet sværere at rekruttere og fastholde lærere, hvilket også har haft den konsekvens at et rekordhøjt antal lærere har forladt den Danske Folkeskole. En tendens der også præger Rudersdal kommune, hvor antallet af lærere der har sagt op siden implementeringen af den nye folkeskolereform og arbejdstidsaftale, ligger over landsgennemsnittet.

På mødet fastslog Jens Ive dog, at der uden problemer ud fra de fornødne behov, rekrutteres nye og unge lærere til kommunen. Det vil jeg godt stille spørgsmålstegn ved. Det er rigtig ærgerligt at man har måttet sige farvel til mange erfarne og fagligt kompetente lærere, der netop kunne have været kulturbærende og støtte op om de nye og unge lærere. Der har i min optik været alt for stor udskiftning, som gør at den ønskede ro, stabilitet og faglighed endnu ikke har fundet sit rigtige leje.

Der er ingen tvivl om at lærernes arbejdstidsaftale spiller en stor rolle i forhold til som arbejdsgiver at være i stand til at rekruttere lærere. Der er jo rigtig mange omkringliggende kommuner, som har lavet en mere lukrativ arbejdstidsaftale for lærerne f.eks. lige ovre på den anden side af kommunegrænsen i Lyngby Taarbæk Kommune. Netop derfor bør Danmarks Lærerforening igen få mulighed for at forhandle med kommunen om en ny arbejdstidsaftale, som giver lærerne mere fleksibilitet og tid til forberedelse. Jeg ser det faktisk som en nødvendighed, at der gøres noget for tiltrække nye lærere, og det især lærere som kan undervise i fag som tysk, fransk, musik og naturvidenskab, for netop det er en mangelvare.

På mødet var der heller ikke enighed om længden af skoledagen. En meget modig skoleelev havde fundet vej til mødet, og spurgte politikerne om de havde spurgt eleverne om hvad de synes om de lange skoledage. Synes faktisk ikke hverken hun eller vi andre fik noget passende eller brugbart svar! Der blev talt om alt fra lige elevernes -, forældrenes – og bedsteforældrenes holdninger, forskning, en masse mavefornemmelse og en del varm luft. Hvis man for alvor ønsker at gøre op om den lange skoledag, så er der efter min mening kun et at gøre, nemlig at søge om dispensation, og så kan den enkelte skole og ledelse selv afgøre om man vil gøre brug heraf. Det er altså ikke som for Venstre, et forhold, der kan løses ved hjælp af den måde skemaet tilrettelægges. Derved opnås kun lidt råderum, og det udløser ikke nok ressourcer og tid til f.eks. de to-lærere timer, som vist næsten alle kan være enige om, er en rigtig god ide, når nu der f.eks. er 27 elever, som der er i mit barns klasse!

Sidste bump. Har skolerne de rigtige og fornødne rammer samt muligheder for lokal tilrettelæggelse af undervisningen? Jeg kunne godt tænke mig at både forvaltning og politikerne gav skolerne mere mulighed for at selvbestemmelse. Giv dem f.eks. lov til at beslutte i hvilken grad og på hvilken måde man implementerer et stort anlagt projekt som ”Synlig Læring”. Lad den pædagogiske metodefrihed komme lærerne mere til gode og derved styrke mangfoldigheden blandt både ledelse, lærere og elever.

Med det i mente går jeg til valg på tirsdag, og håber på et godt valg, der vil styrke folkeskolen. Jeg sætter stadig mit kryds ved Lokallisten.



 

 


DEBAT: Fælles opråb om integration af flygtninge

Af en gruppe af valgkandidater (se nedenstående)

Undertegnede kommunalvalgskandidater var søndag 12. november til valgcafe hos Venligboerne på Mariehøj.

På mødet mødte vi en række begavede og reflekterede unge mænd og kvinder fra Syrien med en stærk uddannelsesmæssig baggrund. De fleste er blevet nægtet støtte til uddannelse udover sprogskole, trods deres indlysende potentialer. De fremkom med nogle fortællinger om deres erfaringer fra mødet med Rudersdal kommunes forvaltning, som gjorde os beklemte.De områder, der blev berørt var især manglende uddannelsesmuligheder, men også utilfredsstillende praktikophold, bl.a. hos kommunens rengøringsleverandør og bestandig skift af sagsbehandler.

Efter at vi havde sundet os over fortællingerne drøftede vi , hvordan vi politiske kan bidrage til at få håndteringen af flygtningene ind i en bedre gænge. Der er ikke noget quick fix. Det er et spørgsmål om at ændre den politiske og forvaltningsmæssige kultur. Vi har sendt et brev herom og peget på følgende muligheder overfor det kommende Erhvervs-og beskæftigelsesudvalg:

– der bør tages udgangspunkt i den enkelte flygtnings kompetencer og potentiale, og ikke generelle koncepter, når der udarbejdes handleplaner sammen med dem

– uddannelsestilbud bør i højere grad ses som en investering, der kan give bedre økonomi og velfærd på sigt; uddannelse bør fremover spille en langt større rolle i forhold til gruppen af højtuddannede og med demonstreret erhvervskompetence

– kommunen bør gøre bedre brug af de frivillige, herunder bør undersøges om man kan lave en selvbetjent digital platform, der hurtigt og nemt kan skabe den relevante kontakt ved at matche flygtningenes behov for hjælp med de frivilliges kompetencer.

– en mulig kommende borgerrådgiver skal kunne bistå flygtninge (eller frivillige), som kommer i klemme i forvaltningen eller mellem forskellige offentlige instanser

– flygtninge, som ønsker at blive selvstændige skal støttes i deres afklaring af regler, økonomi mm.

Vi er optaget af, at få flygtningene integreret og vil på tværs af partiskel opfordre til at den nye kommunalbestyrelse skaber gode rammer for integration.

Hilsen

Mette Poulsen, (S)
Henrik Hjortdal, (AL)
Anders Stendevad, V
Jacob Netteberg, (R)
Jacob Jensen, (EL)
Luc de Visme, (L)


Nye kandidater for Lokal-listen

Finn Aage Jørgensen, Blikfanget 15, 3460 Birkerød, medstifter af Lokallisten og spidskandidat for Lokallisten Rudersdal (M) ved regionsråds-valget.
 

Maria Steno genopstiller ikke for Lokallisten – det er naturligvis umiddelbart et stort tab! Hun kan se tilbage på 20 års imponerende kommunalpolitisk indsats, først i Birkerød byråd (1997 – 2005) og siden i Rudersdal kommunalbestyrelse (2005 – 2017).

Heldigvis har Lokallisten en yderst kompetent erstatning for Maria Steno som spidskandidat i den erfarne og bredt respekterede Axel Bredsdorff, der har været repræsentant for Lokallisten siden 1985. Og i øvrigt en række andre meget velkvalificerede kandidater, hvoraf flere er nye.

Når jeg alligevel vælger at fremhæve en af disse kandidater, Trine Dybkjær, er det fordi hun er ny som kandidat for Lokallisten og den yngste (kvinde) på listen.

Trine er veluddannet og seriøs, og hun har vist et stort engagement bl.a. i sit arbejde i skolebestyrelsen på Vangeboskolen i Holte. Trine vil blive et stort aktiv for Lokallisten og for Rudersdal kommune, hvis hun bliver valgt.

For Lokallisten er det vigtigt og nødvendigt med en foryngelse af kommunalbestyrelsesgruppen, for at Listen kan appellere til de mange yngre vælgere, og til nye unge vælgere, der er på vej.

Ved det senest valg i 2013 var det (bortset fra Maria Steno og Axel Bredsdorff) meget få personlige stemmer, der afgjorde mandatfordelingen blandt Lokallistens øvrige kandidater.

Derfor får Trine Dybkjær min stemme ved valget den 21. november. Og jeg giver min fuldtonende anbefaling af hende til alle vælgere, der sætter kryds ved Lokallisten.





Læserbrev i Politiken den 15. november 2017

SELVBETALTE PAUSE

Birgitte Rasmussen, Kastanietoften 7, Vedbæk:

Som ansat i sundhedsvæsenet har jeg i flere år ønsket en selvbetalt frokostpause, som annonceret af Dansk Arbejdsgiverforening (DA) forud for de kommende overenskomstforhandlinger.

Jeg går ud fra, at DA er bekendt med, at ansatte med overenskomstaftalt betalt frokost sjældent benytter samtlige 29 minutters frokostpause (det er ofte umuligt at nå) og slet ikke 29 minutter uden afbrydelser.
Selvbetalt frokostpause vil give mig mulighed for at indtage min frokost uden afbrydelser på grund af telefonsamtaler, spørgsmål fra og hjælp til kolleger, patienter, pårørende, medicingivning, toilethjælp, alarm m.m.

Selvbetalt frokost vil betyde, at jeg kan vælge at forlade min arbejdsplads og spise frokost andetsteds, hvis jeg ønsker dette. Afskaffelsen af den betalte frokostpause vil formentlig øge beskæftigelsen i store dele af den offentlige sektor, da det vil kræve flere ansatte, når x antal personer stempler ud 30 minutter mellem 11.30 og 13.30 i bl.a. sygehusvæsenet, dagsinstitutioner, hjemmeplejen, skoler osv.
Fantastisk, at DA med deres forslag om selvbetalt frokost for offentligt ansatte hermed er med til at øge beskæftigelsen i det offentlige.



Vi skal lige have fix’et udskolingen – eller ??

I sidste uge var der på Københavns Radio en valgudsendelse med bl.a. vores venstreborgmester Jens Ive,  Axel Bredsdorff fra Lokallisten. Et af emnerne var – ikke uventet – folkeskolen i Rudersdal.  Axel Bredsdorff gentog her Lokallistens valgønske om, at skolerne i de kommende år får ro til at udvikle den daglige undervisning. Det er nemlig på den måde, at skolernes ledelser, lærere og pædagoger får mulighed for at skabe de resultater, den nye folkeskolelov stiller forventning om – ikke ved at der udmeldes nye tvangssystemer til skolerne i stil med ”synlig læring” og ”digitalisering”.

Jens Ive erklærede sig straks helt enig med Axel Bredsdorff, men tilføjede så – ”men vi skal lige have set lidt på udskolingen” !! Måske var det en fortalelse – det kan jo hænde for selv den bedste. Men hvis borgmesteren og Venstre allerede nu har besluttet sig for at sætte en skolestrukturdebat i gang med fokus på skolernes overbygningsklasser,  er det så ikke mest ærligt, at lægge dette frem til debat i valgkampen ?? Så derfor spørgsmålet til Jens Ive: Ønsker venstre, at skolerne skal kastes ud i en skolestrukturdebat på den anden side af valget.
Ja eller nej?

Keld Stattau




 


Fra Borger.dk: Enhver borger med fast bopæl i Danmark kan både stemme og stille op til kommunale og regionale valg.

Udlændinge, der ikke er statsborgere i et af de øvrige medlemslande i EU, Norge eller Island, skal dog have haft fast bopæl i riget (dvs. i Danmark, Grønland eller på Færøerne) i de sidste 3 år forud for valgdagen for at kunne stemme og stille op til kommunale og regionale valg.
 

 

 

 


 

Bæredygtighed – i alle sammenhænge

af Keld Stattau, kandidat for Lokallisten ved KV17

Solceller eller solfangere som en integreret del af almindelige tag- og facadebelægninger. Indførelse af el-biler eller el-cykler i alle kommunale sammenhænge. Konsekvent omlægning til LED-teknologi. Systematisk brug af jordvarme/geotermi.

Ja, det er blot et par eksempler på, hvordan der i kommunen kan omlægges og indrettes, så energiforbruget bliver mere miljørigtigt. Og det private erhvervsliv står på spring med ideer og løsninger, der kan bringe Rudersdal frem i en førerposition på dette område. Et egentligt energipolitisk samarbejde med private investorer bør være en realistisk mulighed, der arbejdes frem mod.

Et mål om at gøre Rudersdal Kommune miljøneutralt inden for en kortere årrække kunne være en fornem opgave for den kommende kommunalbestyrelse.

Kommunalbestyrelsen kunne starte med at formulere en vision og udvikle en strategi for cirkulær grøn omstilling og økonomi i Rudersdal. Det kunne blive et opgør med en ”køb og smid ud” kultur, som vi miljømæssigt ikke har råd til længere. Med fokus på at minimere spild på mad, papir, el, vand og forme en ambitiøs genanvendelsesstrategi på affaldsområdet, kan vi komme langt.

Stem på Lokallisten den 21. november, og der vil være garanti for et stærkt og vedvarende fokus på miljø- og energiløsninger, der arbejder i den rigtige retning – og i højt tempo.


(Vi publicerer nedenstående læserbrev med forfatterrens tilladelse)

Søllerød vågn op

Lisbeth Bjerre Damgaard, Lyngskrænten 9, Søllerød, 2840 Holte

Der skal lyde en stor opfordring til at bruge jeres stemme til kommunalvalget den 21. november. Tænk jer om og tag et kig rundt i lokalområdet i Søllerød, inden I sætter jeres kryds. Hvad er det der er ved at ske? Er Søllerød under forandring? Ja måske ligefrem under afvikling?
Der barsles med planer om at rive både vuggestue og skovbørnehave på Vangeboled ned, og erstatte det med en megainstitution.

Vangeboskolen er også under forandring. Skolen har allerede afstået en del af de nuværende bygninger, og det undersøges nu hvor langt der kan skæres ned på skolens andel af bygninger. Hvis det ender med at skolen skal afgive den bygning og tilhørende udendørsareal, som i dag indeholder SFO, SFK, kantine (en veldrevet skolekantine med høj elevinvolvering) og legeplads, så står skolen tilbage med kun en bygning og reduceret udenomsareal. Det vil naturligvis indskrænke rammer, faciliteter og råderum og uagtet hvad komme til at præge skolens fremadrettede virke og udvikling.
Især idrætsfaciliteterne har trange kår, da der kun rådes over to ældre gymnastiksale og en boldbane med fast underlag (hvor der igennem flere år, har været et kæmpe hul i!!) til 425 elever, der alle ifølge lovgivningen skal have 45 minutters motion hver dag.

Er det virkelig det bedste, som Rudersdal kommune kan og vil tilbyde børnefamilierne i Søllerød?
Belært af den manglende borger- og brugerinvolvering i forbindelse med beslutningerne om opførelse af et plejehjem ved Skovlyskolen og en idrætshal ved Dronningborgskolen, så er det nu, at vi som borgere og forældre i Søllerød, skal tage stilling og markere os, ellers risikeres det at kommunen lister et stort byggeri og afviklingsplaner ind af ”bagdøren” uden reel mulighed for indflydelse.
Hvis Søllerød fortsat skal have en skole og mindre daginstitutioner, så er der god grund til at gøre op med den centralisering, de visioner og besparelser som Venstre hidtil har praktiseret og fremadrettet ønsker at implementere på børne- og ungeområdet.

Hvis man derimod vil det anderledes, synes jeg, at lokallisten i Rudersdal kommune er et rigtig godt bud på hvor man skal sætte sin stemme til kommunalvalget.

På lokalt plan i Søllerød skal der kæmpes for at bevare vuggestue, skovbørnehave og Vangeboskolen, som en skole med elever fra 0.-9. klasse.
På kommunalt plan skal der dæmmes op for flere besparelser og mere centralisering på børne- og ungeområdet.
Der skal være plads til både dagpleje, små samt store daginstitutioner med bedre normeringer end det er tilfældet i dag.
Der skal arbejdes for at den enkelte skole selv kan træffe flere lokale beslutninger, f.eks. hvorvidt man ønsker at forkorte skoledagen.
Der skal laves en mere lukrativ arbejdsaftale for lærerne, der kan konkurrere med de omkringliggende kommuners aftaler, så kommunen kan tiltrække dygtige og erfarne lærere.
Der skal arbejdes for skoler med højt fagligt niveau med plads og gode faciliteter til kreative, musiske og idrætsaktiviteter.

Jeg bakker derfor op om Trine Dybkjærs kandidatur for Lokallisten, og ikke mindst som lokalrepræsentant for Søllerød.

 


Til grin i svømmehallen
2. november 2017


Kan vi lære af Hjørring?
3. november 2017


Hvorfor rive noget ned, der fungerer?


På jagt efter oprøret mod embedsvældet

22. oktober 2017

“Særligt de partier, der ikke har borgmesterposten, oplever, at det er embedsmændene og ikke de politiske modstandere, der bremser de politiske ideer.”
22. okt 2017

De kommunale topembedsmænd er stærkere og mere dominerende end nogensinde før. Siden kommunalreformen har embedsværket både fået og taget mere magt, det er uimodsagt og veldokumenteret. Og det sker selvom både lokalpolitikere og forskere har beklaget udviklingen. Spørgsmålet er, hvor oprøret mod embedsvældet skal komme fra?

I ugen op til efterårsferien var de kommunale chefer og deres lønninger forsidestof i flere medier. Direktørernes lønstigninger, åremålskontrakter og fratrædelsesgodtgørelser omtales med samme foragt som bankdirektørernes lønninger for et par år siden. Direktørerne i kommunerne får for meget i løn, og de er ikke pengene værd, er mediernes entydige vinkel. DJØF-lønnen bliver konsekvent omregnet til antallet af SOSU-assistenter, som kommunerne kunne have ansat for samme penge.

Ikke fra medarbejderne

Dette kunne måske forlede nogle til at tro, at et spirende oprør fra de ‘varme hænder’ i kommunerne mod DJØFernes ‘kolde hænder’ og magt var på vej. Men det ville være en overfortolkning. De kommunale medarbejdere er førstehåndsvidner til topembedsmændenes stigende magt, og netop derfor fokuserer de også i stort omfang på at have en god relation til topembedsmændene i kommunen. Det er ledelsen, de sidder overfor i MED-udvalget og dem, de taler både problemer og løsninger med i hverdagen. Samtidig oplever flere lokale tillidsrepræsentanter, at det er decideret ildeset hos topembedsmændene, hvis de går direkte til politikerne. Særligt hvis de ikke samtidig orienterer de ledende embedsmænd.

Topembedsmændene bryder sig ikke om, at medarbejderne påvirker politikerne og da slet ikke borgmesteren og udvalgsformændene direkte. En perifer venstrefløjspolitiker, som ikke forstyrrer magtbalancen, kan bedre gå an. Og da der sjældent kommer noget godt ud af at lægge sig ud med embedsmændene, hører det også til undtagelserne. Oprøret fra medarbejderne mod embedsvældet har altså trange kår i den enkelte kommune, netop fordi topembedsmændene har så stor magt og samtidig er medarbejdernes formelle chefer.

Ikke fra Christiansborg

Også på nationalt plan kunne de varme hænder tage kampen op mod embedsvældet i kommunerne, men det gør de kun indirekte pakket ind som en kamp for afbureaukratisering, som ingen efterhånden tror på længere, men som alle gentager rituelt.

Senest har landspolitikerne desuden kastet sig over de kommunale cheflønninger, som de i medierne kræver et loft over, ligesom de gjorde overfor bankdirektørerne. Velvidende at kommunerne og medarbejderne ifølge den danske model selv har aftaleretten, når det gælder løn og arbejdsforhold. Så mon ikke, det også bliver ved et rituelt mediestunt.

Ikke fra kommunalpolitikerne

Hvad så med politikerne lokalt, tager de kampen op mod embedsvældet? Både og.

Mediedækningen har dokumenteret en stigning i antallet af afskedigelser blandt topembedsmændene i kommunerne, og forskning har tidligere afdækket, at det skyldes et stigende antal konflikter mellem topembedsmænd og borgmestre. Så nogle borgmestre tager altså kampen op og skiller sig af med de topembedsmænd, som de føler bliver for egenrådige. På den anden side befinder langt fleste borgmestre sig godt med en stærk forvaltning, som bidrager med alt fra politisk rådgivning til udvikling af visioner for kommunen. En stærk forvaltning gør nemlig også borgmesteren stærk og bidrager til at befæste borgmesterens magtposition i kommunalbestyrelsen på bekostning af de øvrige politikere, som føler sig mere og mere magtesløse overfor forvaltningen. Derfor er der sket en kraftig stigning i antallet af politikere, som vurderer, det er vanskeligt at gennemføre deres synspunkter, hvis de går på tværs af embedsmændenes holdning til sagen.

Særligt de partier, der ikke har borgmesterposten, oplever, at det er embedsmændene og ikke de politiske modstandere, der bremser de politiske ideer. Ganske tankevækkende i et år, hvor borgerne kan vælge hvilke politikere, men ikke hvilke embedsmænd, de ønsker i deres kommune.

Heller ikke fra borgere eller medier

Det har nogle borgere fået øjnene op for. I en bemærkelsesværdig undersøgelse i forbindelse med sidste kommunalvalg blandt skolebestyrelses- og lokalrådsformænd på Fyn mener kun henholdsvis ti og syv procent, at politikerne har mere indflydelse på den førte politik end forvaltningen. Spreder den opfattelse sig fra de aktive borgere tæt på kommunen til de øvrige vælgere, så er vi godt på vej til at overflødiggøre kommunalvalget. Og interessen for kommunalvalget er allerede på lavpunktet ifølge en ny undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Heldigvis har vi den frie lokale presses undersøgende journalistik til at afdække de reelle magtforhold i kommunerne. Nå nej, en anden nyhed fra ugen, der gik, er, at kommunernes embedsmænd producerer så meget kommunikation selv, at de lokale ugeaviser er ved at bliver udkonkurreret af kommunerne.

Så spørgsmålet om, hvem der gør oprør mod embedsvældet, kan nok bedst besvares af embedsvældet selv.

 

Maria Steno, medlem af kommunalbestyrelse i Rudersdal


Nye tider
Oktober 2017

 


Falske nyheder om flygtninge
Oktober 2017

 


Loppemarked er en guldgrube
Oktober 2017


Vi skal investere i vores børn
Oktober 2017


Stop for fælles projekter for skoleområdet
Oktober 2017

 


Stem lokalt til det kommende kommunalvalg

Jeg har været bosat i Rudersdal Kommune siden 1980, er gift og far til tre børn.

I mit daglige virke er jeg konsulent indenfor TV- og event produktion, og jeg har tidligere siddet i byrådet for Lokallisten.

Mine børn har gennem deres opvækst haft rigtig mange gode oplevelser med teater, musik samt sport, og disse områder skal styrkes.

Det er altafgørende, at børnefamilier forsat ønsker at bosætte sig i kommunen, og et godt børneliv med mange tilbud er i høj grad en væsentlig del af vores fremtid.

Jeg vil arbejde for gode normeringer i dagsinstitutionerne, således at de allermindste får en god start.

For at tilstræbe optimale betingelser for såvel underviser som elev er det helt nødvendigt at støtte lærerens og skolelederens professionalisering samt fremme innovation ved at give dem vide rammer for selv at udvikle deres praksis.

Der skal ikke gennemføres flere tests i skolerne, end loven foreskriver, og folkeskolen skal have ro.

Udvikling af en levende boligmasse med mindre lejligheder, bofælleskaber, andelsboliger til unge og ældre, gode cykelveje til stationer, skoler, sport-, fritids-/ kulturtilbud er andre mærkesager, der står højt placeret på min agenda.

Der skal skabes rammer for, at borgerdrevne projekter med grønne energineutrale boligformer kan realiseres.

Endelig skal en uafhængig ”borgerrådgiver” hjælpe borgere og pårørende, hvis de kommunale tilbud ikke fungerer som forventet.

Af Mogens Wolf Johansen, kandidat til KV17 for Lokallisten

 


Bevaringsværdige bygninger
September 2017


Flere bofællesskaber
September 2017

Klimaet: Kan vi gøre det bedre i Rudersdal?
19. september 2017


Ikke et Minifolketing


15. september 2017

Kommunalbestyrelsen skal ikke ligne et Minifolketing, med alle de mange partier, der går i alle retninger, og hvor der ikke er til at finde hverken hovedet eller hale i. Jeg synes også andre helt lokalt forankrede skal have repræsentanter i kommunalbestyrelsen. En stærk lokalliste betyder en stærk repræsentation af de lokale syspunkter og initiativer, også individuelle meninger bliver hørt – så længe de er fornuftige.  En lokalliste, der handler lokalt og hvis repræsentanter ikke behøver at spørge deres nationale partis bagland til råds, når de bliver spurgt om noget. En lokalliste, der er med i de fleste udvalg for at påvirke beslutninger i en fornuftig ”lokal” retning, men som også er med til at tage de store beslutninger, når budgettet skal godkendes.
I Birkerød har jeg brugt en del af min fritid til at arbejde for at styrke liv og kultur i bymidten. Jeg tror Lokallisten i kommunalbestyrelsen vil kunne sikre rimelige rammer til støtte for disse lokale initiativer. Bycenterudvalget Lokallisten har støttet fra starten skal fortsætte sit gode arbejde i Rudersdal kommunes bysamfund. Kommunen kan ikke løse alle problemer, men den kan være med til at vedligeholde og udvikle rammerne for at de lokale bysamfund kan leve. Kommunen kan beskytte miljø i den pragtfulde natur, der omgiver os. Kort sagt, ønsker jeg en kommune, hvor det er dejligt at leve og vær aktiv i, ikke bare en sovekommune. En kommune, hvor alle slags borgere kan finde sig til rette i, og hvor der reserveres plads til almennyttigt byggeri i de fleste store byggeprojekter. En kommune, der ønsker flygtninge velkommen og sikrer dem en god integration i samfundet. Voilà! Hverken mere eller mindre.

Luc de Visme, kandidat til KV17


 Svar til Joseph Salamon om grundskyld

– 31. juli 2017

Et relevant spørgsmål stiller Joseph Salamon her i avisen: ”Hvad med grundskylden?” Det nemme svar er naturligvis: ”Vi må sænke grundskylden!” Men så enkelt er det ikke. For det første gælder der for årene 2018-2020 særlige regler: den procentvise grundværdistigning skal ikke betales til kommunerne men indefryses i ejendommen, og da den indgåede boligaftale ikke er ”færdig” er der ingen der præcis ved, hvad der herefter skal ske, men vi må gå ud fra at den indefrosne gæld til kommunen på den ene eller anden måde kommer kommunen til gavn. Det afgørende spørgsmål er jo også hvad den nye ejendomsvurdering i 2020/21 vil indebære for Rudersdals ejendomsejere? I gennemsnit ligger ejendomsværdien i vores kommune i den absolut høje ende sammen med Frederiksberg og Hørsholm.
Det er altså ikke tilladt at hæve grundskylden i de kommende år, men det er der vist heller ikke nogen, der påtænker. Noget helt andet er så at hvis kommunen sænker grundskylden i de kommende år, vil det jo få indflydelse på de indtægter kommunen får (i 2018: ca. 650 mio kr). Hvis der kompenseres for de manglende indtægter på grundskylden ved at hæve kommuneskatten, vil det få afgørende fordelingspolitiske konsekvenser, da personskatten jo betales af alle. Vi kan ikke gennemskue hvad en sådan ”kompenserende skattestigning” vil betyde for alle typer af indkomstgrupper, men vi vil foranledige, at forvaltningen efter sommerferien laver en sådan analyse.

Luc de Visme og Axel Bredsdorff
Kandidater til KV17 for Lokallisten


 

Læserbreve:

  • 19. november 2017: Er folkeskolen på rette spor? af Lisbeth Bjerre Damgaard, Søllerød
  • 16. november 2017: Jeg vil gøre noget ved handelslivet af Luc de Visme
  • 16. november 2017: Hvorfor det tog så lang tid med at gå i gang med affaldssortering?  af Anne Christiansen.
  • 16. november 2017: Fælles opråb om integration af flygtninge af en gruppe kandidater
  • 15. november 2017: Nye kandidater for Lokallisten af Finn Jørgensen
  • 15. november 2017: Er der gået amerikansk valgkamp i den af Trine Dybkjær
  • 15. november 2017: Selvbetalte pause af Birgitte Rasmussen
  • 15. november 2017: Vi skal lige have fix’et udskoling – eller? af Keld Stattau
  • 14. november 2017: Brug Tusindebenshuset af Trine Dybkær (L) og Jakob Kjærsgaard (C)
  • 14. november 2017: Fortæl dem, at de har stemmeret af Luc de Visme
  • 8. november 2017: Bæredygtighed i alle sammenhæng af Keld Stattau
  • 8. november 2017: Søllerød vågn op! af Lisbeth Bjerre Damgaard
  • 2. november 2017: Til grin i svømmehallen af Mona Madsen
  • 3. november 2017: Kan vi lære af Hjørring? af Anne Christiansen
  • 1. november 2017: Hvorfor rive noget ned, der fungerer? af Trine Dybkjær
  • 22.oktober 2017: På jagt efter oprøret mod embedsvældet af Maria Steno
  • Oktober 2017: Nye tider af Jens Jacob Paludan og Sten Troelstrup
  • Oktober 2017: Falske nyheder om flygtninge af Axel bredsdorff
  • Oktober 2017: Loppemarked er en guldgrubbe af Mona Madsen
  • Oktober 2017: Vi skal invenster i vores børn af Trine Dybkjær
  • Oktober 2017: Stop for fællesprojekter på skoleområdet af Keld Stattau
  • 3. oktober: Stem lokalt til det kommende kommunalvalg af Mogens Wolf Johansen.
  • September 2017: Bevaringsværdige bygninger af Axel Bredsdorff
  • September 2017: Flere bofællesskaber af Axel Bredsdorff
  • 19. September 2017: – Klimaet: Kan vi gøre det bedre? af Axel Bredsdorff
  • 15. September 2017: – Ikke et minifolketing Af Luc de Visme,
  • 31. juli 2017: Svar til Joseph Salamon om grundskyld af Luc de Visme og Axel Bredsdorff