Lidt fakta om den lokale liste

Anne Christiansen, Spidskandidat ved KV21 for Lokallisten i Rudersdal

For de fleste af os er det nære liv en meget væsentlig del af det gode liv. Vores familie, vores naboer og venner, hvor vi bor, vuggestuen, børnehaven og skolen og fællesskabet i l’hombre-klubben, fodboldklubben, kunstforeningen. Livet i Vedbæk, Høsterkøb, Gl. Holte, Nærum, Birkerød eller hvor det nu er.

Lokallistens overordnede mål er at sikre og udvikle kommunens lokalsamfund, så de bevarer deres særpræg og får styrket deres levedygtighed ved at de beholder deres institutioner og skoler, og ved at kommunen støtter lokale initiativer af mange slags fx ved at stille lokaler til rådighed og give administrativ bistand i opstartsfasen.

Vi arbejder for maksimal inddragelse af borgerne i de anliggender, der betyder noget for deres liv, og for at forvaltningen ikke mindst af familier med børn med særlige behov skal opleves som en støtte og ikke en modstander.

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.