Valggrundlag 2013

Livet i Rudersdal – liv i Rudersdal.   

Det går jo godt
Rudersdal er en af landets rigeste kommuner og har en af landets laveste skatteprocenter, den ligger fantastisk, midt i en masse skøn natur og alligevel tæt på Københavns tilbud og fristelser, og de fleste af os er sådan set rigtig glade for at leve her. Men intet er så godt, at det ikke kan blive bedre, og hvis vi ingenting gør, vil ’udviklingen’ på kort sigt cementere selvfedmen og på længere sigt få karakter af en afvikling.

Pensionistkommune eller
Aldersfordelingen i kommunen er ved at tippe over, vi bliver flere og flere ældre og rigtigt gamle og færre og færre børn, unge og erhvervsaktive voksne. Dét betyder bl.a. og ikke mindst en kommune uden det liv, der kommer af mangfoldigheden i alder og baggrund og fra dem, der stadig har nysgerrigheden, gåpåmodet og energien i behold. Netop liv i kommunen er vigtigt for livet i kommunen. Derfor er det en hovedprioritet for LokalListen, at kommunen giver vores unge fornuftige udfoldelsesmuligheder lokalt og tiltrækker børnefamilier og folk med ideer og engagement. Dét griber ind i alle politikområder.

Lokalpolitik og borgerinddragelse
LokalListen udformer sin politik lokalt, i dialog med borgerne, og vi skal ikke have den til at passe med udmeldingerne fra et landspolitisk parti. Vi baserer vores beslutninger og vores politikudvikling på hverdagens erfaringer og de lokale forhold, med øje for udviklingen i verden omkring os. Vi ser åbent og nuanceret på problemer og muligheder, og vi ønsker en fordomsfri politisk debat, ført i dagens klare lys. Borgerne skal inddrages fra starten – både i afdækning af problemer og i udvikling af løsninger. Der er mange, som kan bidrage med nye idéer – ikke mindst de aktive, som selv tager ansvar i vuggestuen, børnehaven, skolens klasseråd og bestyrelse og de mange sociale og kulturelle foreninger.

LokalListen vil fremme borgernes involvering i den daglige forvaltning af vores fælles anliggender, og vi ønsker flest mulige beslutninger lagt ud til de borgere, der bliver berørt af dem. Kommunen skal være med til at skabe gode rammer for selvorganisering af løsninger og aktiviteter.

Den politiske og forvaltningsmæssige kultur
Kommunens tilgang til udviklingen skal være at finde ud af, hvordan vi får de gode ideer ført ud i livet, i stedet for at forklare, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Det kræver en mere åben politisk og forvaltningsmæssig kultur end den, der har udviklet sig over de seneste mange år, og dét kommer ikke uden et ’systemskifte’ i form af en borgmester fra et andet parti end Venstre.

Kommunalbestyrelsen skal sætte klare politiske mål og give forvaltningen spillerum til at skabe de praktiske løsninger i samarbejde med de mange brugere, institutioner og foreninger, som er engageret i kommunens liv og udvikling. Samtidig skal kommunalbestyrelsen være opmærksom på de mange særinteresser, der kan ligge bag dette engagement, og sikre, at ikke kun de stærke og velformulerede bliver hørt.

Skattepolitik – personskat contra grundskyld.
Lokallisten lægger stor vægt på at kommunen har en sund økonomi. De statslige rammer for kommunens udgiftsniveau skal overholdes, men også fyldes ud, og samtidig skal kassebeholdningen være mellem 75 og 100 mio. kr. Hvis der, når dette er opfyldt, er mulighed for det, skal skatten selvfølgelig sættes ned.

Gennem de seneste syv år er personskatteprocenten i Rudersdal sat ned fem gange og grundskyldspromillen sat op én gang – Lokallisten har stemt for samtlige disse ændringer. Alle beregninger viser, at med de nuværende statslige aftaler og udligningsordninger har det en bedre social profil at sænke personskatten end af reducere grundskylden, og at langt de fleste borgere får mest ud af det økonomisk, når det gøres på den måde. Disse forhold kan imidlertid ændre sig, og så må der nye beregninger til. Det samme gælder, hvis amokløbet i de statslige ejendomsvurderinger ikke bliver stoppet.

Økonomi og administration
En stabil økonomisk politik med en nogenlunde konstant skatteprocent og en passende stor kassebeholdning er grundlaget for enhver frugtbar udvikling. Den gør det muligt samtidig at træffe langsigtede beslutninger og eksperimentere med nye løsninger. Vi arbejder for en løbende forenkling og effektivisering af kommunens opgaveløsning og er parate til at ændre på den overordnede prioritering, når det bliver nødvendigt. Vi er samtidig opmærksomme på at undgå, at effektivisering bliver et andet ord for serviceforringelse, fx ved at sørge for at de borgere, der af den ene eller anden grund ikke kommer med på digitaliseringen, har samme adgang til personlig betjening som hidtil. Den erklærede ambition om at være/blive landets førende digitale kommune er nonsens – it skal bruges hvor det giver mening, men på nogle områder vil den personlige betjening ved en kvalificeret medarbejder være it-løsningerne klart overlegen længe endnu.
Mht. udlicitering af opgaver skal man være meget opmærksom på, at de løsninger, der vælges, ikke nødvendiggør tilkøb af en masse ekstraydelser, ligesom der skal stilles krav til leverandøren, der forhindrer social dumpning.
En dynamisk udvikling forudsætter, at forvaltningen og institutionerne i kommunen er attraktive arbejdspladser, hvor arbejdsmiljøet, opgaverne og de faglige udviklingsmuligheder kan tiltrække og fastholde dygtige og engagerede folk. Vi skal møde medarbejderne med tillid frem for detailstyring og kontrolskemaer og opmuntre til kreativitet og nytænkning, så de får mulighed for selv at sætte præg på løsningen af opgaverne. Dét er desværre ikke altid tilfældet i dag, og derfor ønsker LokalListen, at der bliver etableret en whistleblower-ordning i Rudersdal, som det allerede er sket i andre kommuner.
Med en sund økonomisk politik og en moderne personalepolitik vil kommunen kunne klare det øgede pres på børnepasning, skole og ældreomsorg uden at øge skatten.

En god start
Usikre vordende forældre skal have tilbud om forældreundervisning og anden hjælp og støtte. Der skal være garanti for en plads når barselsorloven udløber, og pasningstilbuddene skal være fordelt bredt over kommunen, så man kan få en plads i sit nærområde. Der skal være en mangfoldighed af tilbud, fx store og små institutioner, skov- og naturbørnehaver, fordi børn er forskellige, og der skal være større fleksibilitet i åbningstiderne. Daginstitutionerne skal samarbejde med skolerne om børnenes overgang til børnehaveklassen.
Dagpasningen skal give et rummeligt kvalitetstilbud til både børn og forældre. Børn skal opleve omsorg og tryghed for at kunne gro, og der skal være fokus på børnenes selvværd og både deres fysiske, sociale og intellektuelle udvikling. De enkelte institutioner skal i samarbejde med forældrene fastlægge en klar linje for deres pædagogik og aktiviteter, og de skal kunne give institutionen sit særlige præg.
Den udgave af Nemplads, der er i drift, lider under både svagheder/fejl i kravspecifikationen og mangelfuld aftestning. Det er vel nok et spørgsmål om opgaven, med alle de faktorer der skal afvejes imod hinanden, overhovedet egner sig til en it-løsning – gamle dages medarbejdere i pladsanvisningen klarede opgaven betydeligt bedre.

Folkeskolen
Med den baggrund, børnene i Rudersdal har, skal man anstrenge sig en del for ikke at have nogle af Danmarks bedste folkeskoler, målt på karakterne i 9. klasse. Dette udgangspunkt forpligter os til at gøre det ekstraordinære for, at skolen på én og samme gang kan være en tryg ramme for børnenes personlige udvikling og give dem et højt fagligt niveau, og den forpligter os ikke mindst til at sørge for optimal støtte til de børn, der ikke har fået det hele forærende.
Redskabsfagene skal styrkes ved at følge tæt op på den enkelte barns sprog- og matematikfærdigheder. Børnene skal være selvhjulpne, kompetente og kritiske brugere af it og medier. Eleverne skal i muligt omfang inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningen for at give dem direkte erfaringer med demokrati og medejerskab til skolen. Undervisningen skal være tilpasset elevernes forskellige udgangspunkter, og de svageste børn og de tosprogede skal have særlig opmærksomhed. Engelsk skal styrkes, samtidig med at eleverne opmuntres til også at lære andre fremmedsprog, og skolerne skal arbejde sammen om at tilbyde et bredt udbud af valgfag på tværs af kommunen. For elever, der ønsker at gå videre i gymnasiet efter 10. klasse, skal undervisningen dér være gymnasieforberedende. I hele skoleforløbet skal elevernes lyst til selv at sætte ting i gang – deres iværksættergen – støttes.
Der skal være ressourcer til at erstatte specialundervisning med undervisning i klassen, når og hvor det kan gøres uden at gå ud over kvaliteten for den ene eller anden gruppe af elever. Men for mange af de børn, det drejer sig om, vil det optimale være specialgrupper og -klasser i ’almindelige’ institutioner og skoler – tidens snak om inklusion holder ikke helt.
Skolepolitikken skal fokusere på de resultater, skolerne skal opnå, og overlade det til skolerne selv – til lærere, elever og forældre – hvordan de skal opnås, så den enkelte skole kan udvikle sit eget særpræg.
Skolefritidsordninger og eftermiddagstilbud på skolerne skal være åbne for et aktivt fritidsliv og hjælpe børnene til at knytte kammeratskaber. Samarbejde med sportsklubber, foreninger, musikskole, billedskole, bibliotek m.fl. kan udvide feltet af muligheder.

Tilbud til de unge
Der er brug for en samlet ungdomspolitik, som prioriterer kommunens mange forskellige tilbud. Ungdomsskolen skal samordne klubaktiviteterne og støtte og opmuntre de unges egne initiativer, så der bliver skabt en vifte af klubber, væresteder og aktiviteter rundt om i alle lokalområder. Den skal samarbejde med de unge og deres forældre, med skolerne og andre fritidstilbud, og den skal give et bredt undervisningstilbud til de 12-20-årige, bl.a. supplerende undervisning i folkeskolens fag og lektiehjælp. Åbningstiderne skal passe til de unges behov og lokalerne, og økonomien skal følge med væksten i ungdomsgruppen. Udover ungdomsskolen skal der være mødesteder for de 16-20-årige, som primært bæres af de unges eget engagement – fx skaterbaner, bålpladser, knallertværksteder, øvesteder til amatørbands og områder til street art og til parkour-træning. Det er absurd, at den vedtagne skaterbane ved Birkerød Idrætscenter ikke er blevet til noget, fordi ’man’ er kommet i tanke om, at man hellere vil have P-pladser på stedet.
Til de udsatte børn og unge – ikke mindst i forhold til dem, der er anbragt udenfor hjemmet – er der brug for en styrket opsøgende indsats fra kommunen og særlige klubtilbud og mentorordninger.
Det er et problem, at SSP-indsatsen er lukket ned og at Natteravnene har indstillet deres arbejde, og dét skal der gøres noget ved.

Ældre, gamle og meget gamle
De fleste ældre og gamle i Rudersdal er aktive, velfungerende og selvhjulpne, og mange af dem er også aktive i foreningslivet, hvor de er med til at skabe oplevelser og udfoldelsesmuligheder for både sig selv og andre. Kommunen har en opgave i at hjælpe de ældre og gamle, der ikke er ligeså selvkørende, fx ved at støtte og formidle de mange tilbud, hvor man kan hjælpe hinanden.
Men vi bliver stadig flere gamle og meget gamle i Rudersdal, og derfor vil behovet for aktivitetstilbud, boliger og hjælp til denne gruppe stige. Målet skal være ’længst muligt i eget liv’, og skal dét mål nås, er det vigtigt, at der er let adgang til butikker, service og fritidsaktiviteter overalt i kommunen og gode muligheder for transport, når man ikke selv kan komme rundt, ligesom det er vigtigt, at man kan få hjælp til forskellige praktiske gøremål, efterhånden som man måtte få brug for det. Flex-trafiktjenesten skal evalueres og evt. udbygges.

Borgere med behov for hjælp og støtte
Ved udskrivning fra hospital skal den nødvendige hjemmepleje eller hjemmehjælp være aftalt på forhånd og træde i kraft umiddelbart, og evt. genoptræning skal være organiseret. Hvis man i en periode ikke kan klare sig hjemme, skal der være mulighed for døgnpleje. Vi skal give tilbud om hjælpemidler, spisemulighed i et plejecenter og ændringer af boligen efter behov – det gælder for alle, der ikke er selvhjulpne, uanset alder. Der skal være hjælp parat til borgere, der kommer i krise i forbindelse med sygdom, dødsfald eller andre personlige eller familiemæssige problemer, og vi skal udbygge støtten til sindslidende i form af boliger, bofællesskaber, væresteder og aktiviteter. Hjælpen skal i alle tilfælde være baseret på respekt for den enkeltes behov og familiens vilkår. Sagsbehandlingen skal være til at forstå, og kommunens medarbejdere skal møde borgeren som et ligeværdigt menneske, der selv kan bidrage til at løse problemerne.
I kommunens seneste tilfredshedsundersøgelse er kun halvdelen af dem, der har svaret, tilfredse med kommunens tilbud til sindslidende og personer med misbrugsproblemer. Det er færre end i den forrige måling, samtidig med at det er to af de kun tre spørgsmål, hvor tilfredsheden er under 50 %. Selv om man skal være forsigtig med den slags tal, giver det grund til at se nærmere på området.

Ikke mindst en rig kommune som Rudersdal skal måles på, hvordan den tager sig af de borgere, der ikke kan selv.

Sundhed
Kommunen skal opprioritere forebyggelse af livsstilssygdomme i alle aldersgrupper, uden at blive direkte formynderisk. Vi skal have en samlet sundhedspolitik, og borgerne skal have adgang til den bedste viden om, hvordan man undgår sygdom. Den primære sundhedspleje skal skabe gode udviklingsbetingelser for børn og unge og støtte forældrene i at gøre det rigtige for deres børn. Børneinstitutioner og skoler skal stimulere børns glæde ved at røre sig – der skal være udfordrende legepladser, idræt og svømning. Sikre skoleveje skal gøre det muligt for børn og unge at cykle til skole og fritidsaktiviteter. Kantiner og madordninger skal sørge for sund mad til børn og unge i daginstitutioner, skoler og fritidstilbud.
På plejehjemmene skal man modvirke den svigtende madlyst hos mange af beboerne ved at lave god mad i egne køkkener, og tilrettelæge det så beboerne selv kan være med til at lave den.
Mange af kommunens læger og tandlæger har praksis uden reel adgang for bevægelseshandicappede. Kommunen bør være med til at afhjælpe dette forhold ved at gå ind i etablering af et eller flere sundhedshuse – et oplagt første bud er det gamle posthus i Holte.

Integration af flygtninge og indvandrere
Kommunen skal være imødekommende overfor flygtninge og indvandrere og hjælpe dem til at blive fuldgyldige medlemmer af samfundet. I skolen skal der være særlig opmærksomhed på sprogundervisning for de tosprogede, og udover ’dansk som fremmedsprog’ skal vi tilbyde undervisning i børnenes modersmål. Sprogcentre, forvaltning og det lokale erhvervsliv skal arbejde sammen om at skaffe tilflyttere i arbejde, og kommunen skal selv ansætte nydanskere, når muligheden er der. Et bredt sammensat integrationsråd skal hjælpe de nytilkomne med at finde sig tilrette og rådgive kommunen om, hvad der kan gøres.

Kultur og Fritid
Kultur- og fritidslivet – både det borger- og brugerorganiserede og de kommunale institutioners initiativer – fylder meget i Rudersdal. Det er vigtigt for alle aldersgruppers dagligdag, og det skal være en del af den kommunale planlægning på alle områder at tilgodese mulighederne for at udvikle en mangfoldighed af kultur- og fritidstilbud.
Kultur- og fritidslivet gør vores bysamfund levende og binder kommunen sammen, og det er afgørende, at rammerne bliver udformet sammen med de aktive i foreninger og interesseorganisationer og de professionelle i institutionerne. Biblioteker, musikskole, lokalarkiver og kulturelle foreninger skal selv kunne tilrettelægge deres aktiviteter, og der skal være mulighed for at arrangere koncerter, matinéer, familieskovture, leg og motion i vores parker.
Der skal være attraktive tilbud om fysisk udfoldelse i dagligdagen for alle børn og unge. Det skal være muligt at cykle sikkert til fritidsaktiviteter og skoler, og man skal kunne bruge kommunens idrætsanlæg, selv om man ikke er medlem af en forening. Der skal være rum m.m. til at de unge kan udfolde deres egne aktiviteter i kommunen.
Rudersdal rummer en perlerække af bevaringsværdige bygninger, monumenter, parker, haver og bymiljøer, som vi skal sikre for eftertiden. Der er brug for et fagkyndigt råd, der kan rådgive om den lokale kulturarv og nyttiggøre den lokalhistoriske viden i de politiske beslutninger.

Erhverv og handel
En placering som nr. 58 i Dansk Industris undersøgelse fra 2013 af de danske kommuners ’erhvervsvenlighed’ er ganske enkelt ikke god nok. Vi skal se hvad 57 andre kommuner gør bedre end Rudersdal, vi skal lytte til de virksomheder, vi allerede har, og vi skal lære af det. Vi skal ændre sagsbehandlingen i forhold til virksomhederne, så de kun har én indgang til systemet, og vi skal se på, om der er andre ændringer, der kan gøre Rudersdal mere tiltrækkende for erhvervslivet. Samtidig skal vi gøre det klart for virksomhederne, at vi forventer, at de gør deres til at spare på energien og bekæmpe forureningen, og at de hjælper med at løse de sociale problemer i kommunen, fx ved at skabe fleksjobs.
Rudersdal har en meget stor andel af veluddannede borgere, og kommunen skal være det oplagte sted at etablere sig for it-, medie-, service- og forskningsvirksomheder med mange højtuddannede medarbejdere og begrænset forurenende eller støjende produktion. Det er imidlertid vigtigt, at der også findes plads til mindre virksomheder og håndværkere, som kan betjene borgerne og det lokale erhvervsliv og give lære- og praktikpladser. Kommunen skal være åben og imødekommende over for nye virksomheder og aktivt støtte innovatorer, der kan skabe interessante nye arbejdspladser. Nye arbejdspladser skal lægges tæt på stationerne og i andre trafikmæssigt velbeliggende områder, mens nogle af de ældre erhvervsområder med fordel kan omdannes til spændende boligområder, der kan tiltrække børnefamilier.
Når flere borgere i kommunen kan finde beskæftigelse lokalt vil det begrænse trafikbelastningen både lokalt og regionalt.
Butikshandelen skal udvikles, så det i alle kommunens bysamfund er muligt at nå et dækkende udbud af dagligvarer til fods og på cykel. I de større centre – Birkerød Gågade, Holte, Nærum og Vedbæk – skal der være mulighed for at udvide butiksforsyningen. I de mindre bysamfund skal der være mulighed for at udvikle og udvide de lokale butikker, så de fortsat kan drives lønsomt.

Arbejdsmarked
Selv om Rudersdal ikke er lige så hårdt ramt som de fleste andre kommuner, er der fortsat ledige, der har brug for kommunens hjælp til at finde ud af, hvor deres kompetencer kan bruges. Det kræver, at kommunen får et bedre netværk blandt de lokale arbejdsgivere. Ved sygdom skal kommunen hjælpe den syge til at bevare sin tilknytning til arbejdsmarkedet.
Som en stor arbejdsgiver har kommunen selv et særligt ansvar, både for at skabe gode arbejdsmiljøer og som et forbillede på rummelighed ved at skabe plads til folk med nedsat erhvervsevne og ved at ansætte nydanskere. Der skal være fokus på at forebygge arbejdsbetingede sygdomme. Når opgaverne bliver løst i privat regi skal kommunen stille krav til leverandørerne om at oprette af lærepladser og beskæftige af folk med nedsat arbejdsevne og om at overholde danske overenskomster og dansk arbejdsmiljølovgivning.

Befolkning og boliger
Rudersdals folketal er nogenlunde konstant, men der er et generationsskifte i gang. De ældre flytter efterhånden ud af de store boliger, og nye børnefamilier flytter ind. Kommunen skal fremme denne udvikling ved at gøre det lettere for de ældre at finde en mere overkommelig bolig, når det bliver aktuelt, så nye, unge familier kan overtage de store huse og haver til glæde for alle parter og for kommunen som helhed. Kommunen skal fremme, at der bygges mindre boliger på de tilbageværende byggegrunde, gerne fleksible og med indbyggede muligheder for fællesskab og gensidig støtte – især til de ældre, men også til de unge, der flytter hjemmefra, og børnefamilier, der flytter til, og hvis det ikke dækker behovet for ungdoms- og ældreboliger, skal kommunen finde andre måder at gøre det på.
Samtidig skal vi fremme en omdannelse af villakvarterer tæt på butikscentre og trafikknudepunkter, hvor vi kan få større mangfoldighed i boligudbuddet ved en mere intensiv anvendelse af grunde og bygninger. Her skal det være muligt for husejerne selv at skabe nye boligformer – f.eks. ved opdeling af større huse og grunde og ved supplerende byggeri. Det skal være muligt at etablere mindre virksomheder, der hverken støjer eller forurener, sammen med boligerne.

Trafik
Biltrafikken stiger og stiger, og det er stadig mere nødvendigt at afhjælpe de største gener. Den generelle udvikling i trafikken er statens ansvar, men kommunen kan og skal yde et bidrag til at dæmpe trafikken bl.a. ved at anlægge flere parkeringspladser og bedre faciliteter for de rejsende ved stationerne, så flere tager toget (det gælder især Birkerød og Holte station), ved at koncentrere nyt byggeri ved trafikknudepunkterne og ved at sørge for, at der overalt er kort afstand til daginstitutioner, skoler og mulighed for dagligvareindkøb. Der skal etableres et sammenhængende net af sikre cykelveje til skoler og fritidstilbud, så forældre trygt kan sende deres børn af sted på egen hånd. Cykelstierne skal samtidig gøre det let at nå frem til offentlig og privat service, til dagligvarebutikker og til kommunens skove og naturområder, så flere får lyst til at bruge cyklen til de korte ture. Busruter og flextrafik skal gøre det nemt og hurtigt at komme rundt i kommunen uden bil. Det vil også bidrage til at formindske den opdeling af kommunen, de store veje bidrager til, og nedbringe trafikkens støj- og luftforurening.
På alle kommunens veje er trafiksikkerheden vigtigere end bilisternes bekvemmelighed og mulighed for at komme hurtigt frem. Der skal ideelt etableres cykelstier langs alle de overordnede trafikveje (Strandvejen, Hørsholm Kongevej, Vasevej, andre – det bliver svært langs Strandvejen!), hastigheden skal reguleres ned v.hj.a. skiltning, signaler, bump, fotofælder og rundkørsler, og der skal bygges tunneler og broer, så man sikkert kan krydse de mest befærdede veje.
Mange flere af de mindre boligveje skal gøres til private fællesveje, hvor beboerne bestemmer vejens udformning og vedligeholdelse sammen med kommunen og selv betaler for den. Det vil give kommunen flere penge til vedligeholdelse af større fællesveje og – især – cykelstier.

Miljø/klima/energi
For at skabe en bæredygtig udvikling skal vi alle bidrage til en omlægning af forbrug og livsstil, og kommunen skal gå foran både aht. sin egen drift og for at sætte det gode eksempel. For alle offentlige bygninger skal der foretages energirenovering og etableres faskiner eller overfladeafledning for regnvand, ligesom der skal satses på brug af vedvarende energi. De mest energieffektive og miljørigtige biler og arbejdsredskaber skal benyttes i hele den kommunale virksomhed, og der skal være en konsekvent grøn indkøbspolitik i alle dele af forvaltningen – herunder økologiske fødevarer i alle kantiner og institutioner.
Kommunen skal arbejde konsekvent på at nedbringe alle former for forurening og spild i sin virksomhed, og vise vejen mht. besparelser på vand og andre naturressourcer og fremme af genanvendelse. Den skal stille sine erfaringer til rådighed for borgere og virksomheder og give information om, hvad man selv kan gøre for at blive mere miljøansvarlig. Den kommunale affaldshåndtering skal tilrettelægges så den opmuntrer til genanvendelse – affaldssorteringen skal styrkes ved at der som i fx Gladsaxe opstilles containere så det kan ske direkte hos den enkelte husstand, og der skal være fri adgang for enhver til at hente anvendelige genstande og materialer til eget brug på begge de kommunale genbrugsstationer.
Beskyttelsen af vores grundvand, søer og vandløb er kommunens ansvar, og vi skal etablere et effektivt samarbejde med de omliggende kommuner for at sikre grundvandstanden og bekæmpe vandforureningen. Kun få af vores vandløb og vådområder lever op til EU’s og den danske lovgivnings krav om en tilfredsstillende økologisk kvalitet, og det vil kræve en stor indsats at få rettet op på forholdene. Det trækker i langdrag med de overordnede nationale planer, men vi kan fx arbejde for nedsivning af regnvand, hvor det overhovedet er muligt, mens vi venter – det vil både gavne grundvandsdannelsen og begrænse forureningen fra overløb fra kloaksystemet i forbindelse med skybrud.

Natur
Kommunen skal beskytte sine naturområder og deres kvalitet, så de kan rumme et rigt plante- og dyreliv. Skove og naturområder skal hænge sammen, så dyrene kan bevæge sig rundt i landskabet og de vilde planter kan sprede sig – også ud over kommunegrænsen. Men der er samtidig brug for at bekæmpe de såkaldt invasive arter, fx bjørneklo, der breder sig på bekostning af den hjemmehørende natur.
Vandløb og vådområder er særligt følsomme over for vores påvirkninger og kræver derfor særlig opmærksomhed. Mange nødlidende vandløb skal restaureres, søer skal renses og vandføringen skal sikres året rundt. Kommunens grønne områder skal drives naturnært og vise de private lodsejerne, hvordan de selv kan skabe mulighed for et rigere dyre- og planteliv.
Vi skal styrke respekten for naturen ved at fastholde klare grænser mellem by og land. Der skal være nem adgang fra vores boligområder til den omgivende natur, så vi alle får muligheder for at komme ud i naturen, og vi skal stille større krav til statsskovene om at forbedre naturværdier og adgangsmuligheder. Vores stinet skal udbygges, så vi får et sammenhængende net af naturstier fra Øresund til Sjælsø og Furesø med gode forbindelser til nabokommunerne på alle sider.