Tag-arkiv: 2011

Vi er enige i langt det meste, men der er forhold vi gerne vil sætte fokus på!

Tale vedr. Planstrategi 2011 i kommunalbestyrelsen 28/9/2011 af Axel Bredsdorff

– Først og fremmest er det glimrende at vi i forbindelse med udarbejdelse af vores fire-årige kommuneplaner får et indledende skrift vedrørende nogle af de centrale temaer, der vil være i spil de kommende år. I år har vi jo valgt at lægge fokus på udvalgte områder – også det er en rigtig god idé.

I LokalListen er vi enige i langt det meste, både i forhold til de mere konstaterende afsnit (”hvad har vi allerede besluttet?”) og i forhold til de forsigtigt fremadrettede afsnit (”hvad skal der ske i fremtiden”).

Men naturligvis er der også forhold, som vi gerne vil sætte fokus på, fordi vi enten er betænkelige ved selve indholdet eller fordi vi mener at strategien på visse punkter er mangelfuld. Inden disse bemærkninger nu udløser almindelig vrede, vil vi gerne understrege, at vi naturligvis støtter at forslaget i sin nuværende form sendes ud til offentlig høring, men understrege, at vi fra vores side, gerne vil give strategien et par ord med på vejen – om ikke andet så for at kvalificere den kommende debat.

Helt overordnet finder vi fortsat at den i forordet formulerede vision om at vi skal væres ”landets bedste bokommune” stadig efter vores mening er lidt fattig. Vi har faktisk en ambition om at vi skal være blandt ”landets bedste leve-kommuner”. Og det er en del mere ambitiøst. For vi mener, at kommunen ikke kun skal måles på hvordan vores boligområder fungerer, men også på
– hvordan livet i kvartererne udfolder sig,
– hvordan kulturlivet, forretningslivet og arbejdslivet spiller sammen
– hvordan den private og den offentlige service fungerer og
– hvordan samhørigheden i lokalområderne og fællesskaberne fungerer.
Helt konkret betyder det i forhold til ”Planstrategien” at vi finder det problematisk, at vores lokale erhvervsliv, vores erhvervslivs muligheder og vores erhvervsklima er så lidt til stede i strategien. LokalListen er af den overbevisning at en velfungerende kommune også er karakteristisk ved at have et fremsynet erhvervspolitik og et godt erhvervsklima. Vi vil gerne have en mangfoldighed af arbejdspladser i kommunen, og vi gerne have et frugtbart samspil mellem lokale arbejdspladser, lokale institutioner og borgere, f.eks. med fokus på uddannelse, socialt ansvar, nærhed m.v. Dansk Industri har netop udgivet en oversigt over landets kommuners erhvervsklima, bedømt på 11 parametre. Data er indsamlet via objektive indikatorer samt spørgeskemaer, og undersøgelsen anses for den bedste indikation for kommunernes erhvervsklima. I 2011 ligger Rudersdal på en 42. plads ud af 96. Lad os sige ”midt i feltet”. Går man dybere i undersøgelsen viser det sig at vi ligger under middel, når det drejer sig om:
– overordnet vurdering af kommunens erhvervsvenlighed
– tilgængeligheden af nødvendig kvalificeret arbejdskraft
– den kommunale sagsbehandling
– information fra og dialog med kommunen
Helt galt står det til med erhvervslivets bedømmelse af vores evne til at gennemføre den nødvendige fysiske planlægning, hvor vi ender som 6. sidst blandt de 96 kommuner.
denne undersøgelse får os ikke til at gå i panik i LokalListen, men vi tager den som indikation på, at der er plads til forbedring: At Rudersdal sagtens kan blive mere offensiv i sin erhvervspolitik for dermed at fastholde og tiltrække nye virksomheder, der på dynamisk vis kan gå ind og præge vores lokalsamfund. Vi har en netop vedtagen ”Erhvervspolitik”, der omtales i sammenlagt én spalte på side 63. Måske vi bør have større fokus på netop dette område?

Vi røber næppe heller for meget hvis jeg gentager, at vi på to områder har store betænkeligheder ved den stigende centralisering der er formuleret indenfor daginstitutionsområdet (Masterplanen) og skoleområdet (Skolestrukturen). Angående Masterplanen for daginstitutionsområdet mener vi fortsat, at det ikke på sigt kan være målet at skabe et ensartet institutionsmiljø, bestående af gigantiske mammutbørnehuse til 150-200 børn. Vi anerkender at der kan være kvaliteter i store huse, men samtidig er vi meget bevidste om, at mindre børnehuse også indeholder nogle – andre – men væsentlige pædagogiske muligheder og kvaliteter. Derfor vil vi, når nu der er så mange andre der vil arbejde for de store huse, fortsat plædere for at forældrenes og børnenes frie valg skal sikres, ved at der er en mangfoldighed af tilbud i lokalområderne: dvs. at vi mener at der i vores kommune fortsat skal være rum for mindre, mere overskuelige enheder. På samme måde mener vi at et velfungerende lokalområde i høj grad er karakteriseret ved at der i området er en velfungerende skole, nogle sikre skoleveje, og en tæt kontakt mellem forældre, skole og fritidsliv. Derfor deler vi heller ikke ønsket om at gradvist at erstatte de lokale skoler med færre større skoler – ligesom vi ikke anerkender planstrategiens præmis om at ”skoler af en vis størrelse giver tilstrækkelig volumen til at udvikle fagligheden”(s. 17). Dette – at store skoler er bare bedre – er naturligvis legitimt, men det er ikke en videnskabelig sandhed. Igen lægger vi vægt på at der plads til mangfoldighed og frit valg, så vi ikke tromler en ensartet model ned over alle vores skoler. Skolerne som kulturbærere i lokalområderne forudsætter, at der kan være plads til at skolerne fleksibelt kan tilpasse sig børnetallet. Det vil være et fint eksempel på at vi kan leve op til vores målsætning om at have et skolevæsen i ”international klasse”, hvad det så end måtte betyde?

På miljøområdet er anført rigtig mange spændende og igangværende tiltag. I LokalListen kunne vi godt savne at vi tager stilling til i hvor høj grad vi vil bidrage til at få moderne VE-teknologi til at erstatte naturgas, kul og olie. Vil vi i egne bygninger gå forrest og ”vise flaget” og dermed inspirere private virksomheder og borgere? Vil vi se venligt på ansøgninger om lokale solcelleparker eller solcelleanlæg? På samme måde har vi brug for at få udfoldet nogle ambitiøse målsætninger på affaldsområdet. Hvordan kan vi øge genanvendelse? – og reducere deponeringsdelen?

Inden for det byudviklingsmæssige område hæfter vi os i LokalListen ved
– at der åbnes op for en fornyet dagligvareforsyning i Søllerød/Øverød/Gl. Holte-området
– at der åbnes op for etablering af et sundhedshus
– at der iværksættes en særskilt undersøgelse af Birkerød Bymidtes udviklingsmuligheder,
men vi tillader os også at pege på noget, som planstrategien er mere forsigtig omkring:
– der er efter vores opfattelse god raison i at undersøge om Holte Midtpunkt kan tilføres noget kommerciel vitalitet.

Ligesom vi er tilfredse med de mange initiativer der allerede er taget på området vedr. trafikplanlægningen. Vi står i den gunstige situation, at vi har en ganske overordentlig pæn kommunekasse, og det giver mulighed for at realisere mange af de trafikprojekter, som har stået på bedding i mange, mange år. Vi imødeser derfor med forventning færdiggørelsen og realiseringen af en cyklisthandlingsplan, en trafikomlægning i Birkerød – den sidste ikke mindst aktualiseret af flertallets planer om etablering af en ny skole på Parkvejskolens matrikel, ligesom vi sagtens kan få øje på hvor der brug for supplerende, sikre cykelstier.

Som det fremgår, tillader vi os i LokalListen at have en kritisk tilgang til planstrategien. Vi kan sagtens få øje på de linjer, der peger fremad, ligesom vi ikke er bange for at pege på de steder, hvor vi kan finde plads til endnu skarpere visioner.