LokalListen ønsker også at få tidssvarende daginstitutioner, men vi vil bevare valgfriheden og mangfoldigheden

- Indlæg på Kommunalbestyrelsesmøde 27/4 af Anna Scharling Brun

LokalListen synes, at det er rigtig dejligt, at der lægges op til, at der kommer en ny og moderne institution i Lyngborghave, da særligt Tryllehuset er så nedslidt, at det grænser til det uforsvarlige. Men vi kan ikke se de pædagogiske grunde til, at man skulle gå i gang med at tegne huse, der skal rumme mere end 100 børn.

Vi synes, at man fra Venstres side fører en alt for teoretisk diskussion. I den konkrete hverdag, betyder det rigtig meget for mange børn, forældre og pædagoger med overskuelighed, nærmiljø og beliggenhed. Man behøver altså ikke huse på op mod 180 børn, for at der kan foregå ”pædagogisk arbejde af høj kvalitet” med de 0 til 6-årige, som man i Venstre udtrykker det. Tværtimod vælger mange forældre institution primært efter det pædagogiske tilbud, som er anderledes i den lille eller mellemstore institution, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, hvor nærheden og den tætte kontakt mellem de ansatte, forældre og børn bevares. Man kan få at vide hvordan ens barn har haft det dagen igennem.

Derfor er LokalListens forslag, at man, som også arbejdsgruppen foreslår, holder fast i, at det er 2 selvstændige huse i nye rammer. I den økonomiske situation vi står i, ville det måske være en ide at se på om dele af bygningerne f.eks. Baghuset kunne bevares og kun har brug for en lettere renovering.

I den aktuelle sag ligger det i kortene, at også Spirehuset skal indrettes til børneinstitution med op mod 180 børn. Kunne man ikke bruge 1. salen til noget andet ? Så der ikke kommer to kæmpeinstitutioner med 500 meters afstand på henholdsvis 150 børn og op mod 180 børn. Med det faldende børnetal og visionen om at også Kongebroen, Kejlstruplund og Kildedalsvej sammenlægges vil forældre og børn få meget lidt at vælge imellem i området. Jeg troede netop, at valgfrihed var liberal politik?

Det er heller ikke den billigste løsning at sammenlægge og bygge nyt.  Så jeg synes i disse krisetider, at man nøje skal overveje ikke at ødelægge noget, der løber rundt økonomisk og som forældre, pædagoger og børn er tilfredse med, bare fordi man har en teori om at kæmpeinstitutioner er sagen.

LokalListen mener, at der skal være en mangfoldighed i udbuddet. Det er ikke alle børn, der trives i store miljøer og de mindre institutioner er i særdeleshed gode til at tage sig af børn med særlige behov, som måske ellers skulle have et dyrt specialtilbud. Netop stigningen i udgifterne på børn med særlige behov er årsagen til underskuddet på børne- og skoleområdet på ca. 60 mio. kr. Personligt har jeg gode erfaringer med mindre institutioner, mange forældre kan rigtig godt lide institutioner med 60-80 børn, men jeg har ikke hørt om nogen almindelige borgere, der har efterlyst centralt placerede institutioner med huse, der rummer op mod 180 børn.

Fokus er stadig på børnefamilierne!

Det første år i Kommunalbestyrelsen: Interview med Anna Scharling Brun (L).

Som ny politiker har Anna Scharling Brun kastet sig ud i de store debatter især på børne- og skoleområdet Det har været noget af en opvågnen for Anna Scharling Brun pludselig at sidde i kommunalbestyrelsen i Rudersdal for LokalListen.

Udvalgsarbejdet er anderledes og krævende, og som ny skal man vide, at man selv må gøre en indsats for at få belyst sagerne. Samtidig står det hende klart, at det er der, i udvalgene at arbejdet gøres, for beslutningerne ved kommunalbestyrelsesmøderne er egentlig bare en formsag.

Anna Scharling Brun har fra de allerførste møder besluttet, at stille spørgsmål, at bevare sin undren og sin oprindelige overbevisning. Det har betydet konfrontationer med embedsmænd og med politikere, og det har betydet, at hun et par gange er gået til lokalpressen for at vende problemstillinger med de vælgere, som valgte hende ind i november 2009. Hendes fokusområder dengang i valgkampen var børnefamilierne, og hendes fokus i dag, er børnefamilierne. Og som sådan sidder hun lige der hvor det sker, i Børne- og Skoleudvalget.

- “Der er store ideologiske forskelle som kommer tydeligt frem ved diskussionerne i børne- og skoleudvalget. Ved kommunalvalget kunne det være svært at skelne partierne. Alle ville den gode skole, men i udvalgsarbejdet, når beslutningerne faktisk skal tages og der skal stemmes for eller imod et forslag, kommer forskellene frem. Det handler om enhedernes størrelse, klassekvotienter, antallet af skoler og børneinstitutioner og tandlægeklinikker. Og jeg synes debatten ofte føres på bekostning af mangfoldighed, nærhed til borgerne og at mange glemmer, at kvalitet koster, også på børne- og ungeområdet”.

- “Vi skal tage stilling til store og betydningsfulde områder, med sager som er skabt og debatteret før vores tid. Dagsordenen er sat på forhånd. Jeg kom for at føre politik, men meget af arbejdet går med de formelle ting, at skaffe materiale til belysning og andre ting som ikke er i orden, siger Anna Scharling Brun, og når hun ikke synes formen er i orden, så bliver hun oprørt og stiller spørgsmål. For kun sådan kan hun gøre sin indflydelse gældende, og så ved at få en god snak med sine politiske kollegaer på og uden for møderne”.

- “På børne- og skoleområdet arbejder vi med store budgetoverskridelser fra sidste periode og planer om sammenlægninger, og der går bølgerne højt. Samtidig sidder jeg i Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget, og der er jo helt andre toner. Det er et meget mindre budget, knap så politisk sprængfarligt, og et område hvor man kan få rykket hurtigere. Jeg tror jeg bruger en tiendedel tid på det udvalg”.

Med børne- og skoleområdet er der fulgt møder i Skoleforum, i institutionsråd og forskellige bestyrelsesposter med det politiske arbejde.

- “Jeg synes det er interessant, og jeg føler mig forpligtet til at finde ud af hvad der foregår. Lige nu skal vi tage stilling til de planlagte sammenlægninger, og der har jeg besluttet, at jeg må ud og se de berørte steder og besøge dem for at danne mig et ordentligt billede af, hvad vi kan diskutere ud fra. Jeg har allerede mærket en positiv ændring i mødeformen i Børne- og skoleudvalget, og jeg har også fået mange positive reaktioner på, at jeg tillod mig at gå til pressen med et par af emnerne”.

- “Jeg har følelsen af at have indflydelse både gennem dialog med de andre partier, forvaltningen, borgere i kommunen, pressen og i sidste ende på beslutningerne. Det er bare ikke altid, at det udmønter sig så konkret i hvorvidt et bestemt forslag står eller falder. Det er mere komplekst end som så”.

Da Anna Scharling Brun var i valgkamp, handlede det også om sikre skoleveje og cykelstier, og den del af de politiske løfter, har hun ikke glemt.

- “Skolevejene og specielt cykelstien ved Dronninggårdsskolen, satte gang i min politiske interesse. Og når året rigtig kommer i gang, vil jeg stille konkrete forslag og være proaktiv over for de sager”.

For Anna Scharling Bruns politiske virke betyder det meget, at LokalListen mødes en gang om måneden. Hun kan få sparring fra de andre, især fra Maria Steno, som har siddet i Børne- og Skoleudvalget i flere perioder, og fra Axel Bredsdorff som har sin mangeårige erfaring med det politiske spil.

- ”Vi har også deltaget i en række møder og politiske kurser for at få en vinkel på det faglige arbejde. Med Kattegatkurset (introduktion til kommunalbestyrelsesarbejde, red.), det kommunalpolitiske topmøde og almindelig efteruddannelse gøres der meget for at klæde os på til jobbet som kommunalpolitikere. Det er rigtig godt, og det er spændende”,

slutter Anna Scharling Brun.

Nye i kommunalbestyrelsen? Hvad vil de?

LokalListen fik ved valget i november indvalgt to nye medlemmer i kommunalbestyrelsen. Benny Würtz, der har en god erfaring som tidligere kommunaldirektør i Birkerød og Anna Scharling Brun, der mere har slået sine folder i diverse brugerbestyrelser og lokalt forankret græsrodsarbejde. Læs interviewet med dem begge – om Benny og om Anna.

 

Børnene skal ikke lide under manglende økonomistyring

- af Maria Steno og Anna Scharling Brun (LokalListen)

Det nye børne- og skoleudvalg har siden det tiltrådte brugt næsten al sin tid på at rydde op i økonomien på børne- og unge området, som dækker over sundhedsplejen, tandplejen og børn med særlige behov. Udvalget er i første omgang blevet præsenteret for besparelsesforslag på 20 mio. kr. på tandplejen, skolesundhedsplejen og børn med særlige behov. Alt sammen for at kompensere for en budgetoverskridelse på 30 mio. kr i 2009. Nu viser det sig så ved regnskabsopgørelsen, at budgetoverskridelsen er dobbelt så stor og ligger på omkring. 60 mio. kr. Hvorfor har vi stadig ikke fået nogen fyldestgørende forklaring på – til trods for der er tale om en budgetoverskridelse på omkring en fjerdedel af det samlede budget.

I LokalListen er vi foruroligede over det manglende økonomiske overblik på området, og over hvilken effekt denne budgetoverskridelse risikerer at få på kommunens tilbud til børn og unge. Pengene er jo brugt, og der er absolut grænser for, hvor meget man kan skære ned på sundhedsplejen, tandplejen, og tilbuddene for handicappede børn og unge, anbringelser osv.? Lad det være sagt med det samme, man finder ikke 60 mio. kr. ved effektiviseringer uden væsentlige forringelser heller ikke indenfor skole- og daginstitutionsområdet, når vi i Rudersdal i forvejen ligger i bund i forhold til udgifter til tandplejen og når Rudersdal pædagognormering i daginstitutionerne allerede nu er for lav.

LokalListen har sammen med S fremsat besparelsesforslag på 10 mio. kr. indenfor børne- og ungeområdet, på de områder hvor det virker forsvarligt og hvor konsekvenserne er tilstrækkeligt belyst. Men før vi tager stilling til yderligere besparelser, ønsker vi, at økonomien for hele børne- og ungeområdet bliver gennemgået med tættekam. Vi mener ikke, det er seriøst at lade som om, man inden for udvalgets område kan finde besparelser for 60 millioner kroner. Her må kommunekassen og kommunens øvrige fagforvaltninger bidrage, så børnene ikke skal lide under den manglende økonomiske styring.

Læs også: Rudersdals budgetstyringsmodel – Intet nyt er godt nyt?

Egevang Syd lukker – men hvorfor?

I LokalListen er vi ikke trygge ved den måde daginstitutioner lukkes på. Er det politikernes ansvar eller er det forvaltningens? For os at se ligner det denne procedure: Forvaltningen melder ud: der er “over”-kapacitet i dette område. Områdeledelsen tager en drøftelse om hvilke institutioner, der så med fordel kan lukkes. Der stoppes for indskrivning til de pågældende institutioner. Men først herefter høres forældre og politikere; “Er I enige?” Men reelt er den faktiske beslutning truffet langt tidligere!

Læs Annas tale i Kommunalbestyrelsen nedenfor.

Hvorfor lukke “Egevang Syd”?

- Tale i kommunalbestyrelsen 26/5/2010 af Anna Scharling Brun (LokalListen)

- Jeg er ikke imod nedlæggelse af daginstitutioner på grund af et faldende børnetal, men det skal være de rigtige institutioner der nedlægges.

Jeg mener ikke at det ville være korrekt at nedlægge Egevang Syd af to årsager. Dels mener jeg ikke at der er tilstrækkelige og gode argumenter for at det lige er Egevang Syd der skal nedlægges, dels mener jeg ikke at sagen er blevet ordentligt belyst og at vi som politikere er blevet inddraget tidligt nok i den politiske proces.

Vi taler her om en institution med plads til ca. 40 børn, der ligger i et potentielt børnerigt område med boligblokke og rækkehuse i baghaven og tæt ved gode indfaldsveje, så folk kommer – allerede i dag  – fra hele kommunen, fordi børnehuset er så populært. Af tilfredshedsundersøgelsen 2009 kan man se at 75 % svarer ”en institution jeg i alt er glad for ”. Til sammenligning har jeg taget forældretilfredshedsundersøgelsen for en nybygget institution i kommunen med 100 børn, hvor kun 35 % svarer ”en institution jeg alt i alt er glad for”. Bl.a. er kun 11% helt enige i, at de i den store institution ”får en god, løbende orientering omkring deres barn og kun 17 % at de udfører et målrettet pædagogisk arbejde”. Dette tal er oppe på over 50% i Egevang Syd, som man vil nedlægge.

De tal, forvaltningen fremlægger for børn på venteliste, er lavere end de tal institutionen selv ligger inde med. Forvaltningen har imidlertid selv taget referatet fra marts, hvor institutionens tal er nedskrevet, til efterretning. Hvad mener forvaltningen så er de rigtige tal?

Min pointe er: Det er ikke oplagt, at det er Egevang Syd der skal nedlægges. Lad os tage en diskussion i udvalget om hvilke, hvor mange og hvornår vi nedlægger institutioner, i god tid inden det sker.

Mangelfuld oplysning!
Jeg mener ikke, at det er rimeligt at vi i Børne- og Skoleudvalget ikke har fået nogle skriftlige dokumenter på, at denne institution skulle nedlægges før 4 dage før beslutningen skal træffes. I dagsordnen står der 2 sider om sagen med en begrundelse om faldende børnetal, og at man kan spare ca. 500.000 kr. og der er ikke tilsendt bilag til sagen. Intet om hvorfor det netop er denne institution, der skal nedlægges.

Kigger man i forvaltningens visionsrapport står der som eneste oplysning om institutionen: bygningernes stand ”husleje 200.000 årligt” (bilag 3 side 4) – hvad det så end siger om standen. Kører man ud og ser på bygningerne og taler med forældre har de en fin legeplads med udmærkede legeredskaber og middelgode bygninger som forældre selv har betalt for at give nye døre, male o.s.v.

Jeg har stillet skriftlige spørgsmål til borgmesteren inden mødet. Et par eksempler derfra er
- ”kunne jeg få brugerundersøgelsen 2009 af børneinstitutionen” ,
- ”hvor mange børn står der på venteliste til institutionen”
- ”vil I sende mig de originale høringssvar på forslaget til kapacitetstilpasning”

Mine spørgsmål afvises som for mange og for generelle! Nogle af spørgsmålene er rent statistiske oplysninger, som foreligger og man )som folkevalgt og borger) faktisk har krav på at få inden mødet, hvis det overhovedet er muligt.

Vi skal altså reelt på mødet have både forklaringer, læse bilag og tage en hurtig beslutning.

I 2010 MANGLER og jeg gentager MANGLER der 26 børnehavepladser og i 2011 vil der antageligt være 5 pladser for meget i området. Det er altså hverken en oplagt sag eller en hastesag at nedlægge Egevang Syd.

Hvad skal politikerne?
Vi har fået forelagt et papir d.14. april ”til orientering” i det nye BSU. Papiret hedder ”Den administrative opslagsbog.”  Når noget lægges til orientering, tror man selvfølgelig, at der er en politisk instans, der har besluttet den. Det viser sig, at den også er blevet lagt til orientering d.12.08 2009. Hvem har besluttet den og hvornår må man spørge?

For det første tror jeg ingen i det politiske udvalg, da de så orienteringen forestillede sig at det betyder at man så småt begynder at lukke for indskrivningen og dermed beslutter lukning af en institution 2 år før politikerne bliver orienteret.

Vi vil derfor til næste KB-møde foreslå, at forvaltningen udarbejder et forslag til en plan for lukning af dagsinstitutioner. En procedure, der sikrer, at man ikke kan lave et administrativt stop for indskrivning af børn før højst en måned før det kommer på dagsordnen og at sagsoplysningen bl.a. skal indeholder hensyn til mangfoldighed i udbuddet, beliggenhed, og oplysninger om hvor velfungerende en institution er. Og at politikerne inddrages langt tidligere i processen.

Jeg mener, at nedlæggelse af daginstitutioner og skoler er så vigtig en politisk beslutning at den skal tages af de folkevalgte med det besvær, ansvar og de kompromiser, der følger med.  Derfor vil jeg som sagt stille forslag om at praksis ændres.

I den givne sag synes jeg at man skal lade den uhensigtsmæssige procedure komme Egevang Syd til gode. LokalListens ændringsforslag er, at man genoptager indskrivningen og udskyder punktet 6 måneder som den næstbedste løsning, så får Egevang Syd samtidig de bedste muligheder for at lade sig privatisere.