Tag-arkiv: hjemmeside

LokalListens hjemmeside – den er ny!

I efterårsferien begyndte et større arbejde med at opdatere LokalListens hjemmeside: Fra en mere traditionel opsætning, til en som var mere brugervenlig – både for den som kiggede på den, og for den som skulle vedligeholde og opdatere den.
Det arbejde nu – næsten – tilendebragt. Siden er i øvrigt baseret på WordPress’ platform, som er gratis. LokalListen har jo som bekendt ikke et landspolitisk parti bag sig, som kan stille hjemmesideplads til rådighed, og alt må derfor laves fra bunden – af os selv…
Så nu har LokalListen en hjemmeside i et nyt og læsevenligt design med mulighed for at udsøge relevante indlæg ved hjælp af “tags”, en hjemmeside som kan “poste” indlæggene til både Facebook og Twitter (jo, jo – vi er skam med helt fremme), mulighed for at debattere/kommentere indlæg – og den kan tilmed læses i en tilpasset udgave på smartphones og sågar iPads.
Alt sammen tiltag som vi håber, vil være til glæde for vores læsere, medlemmer eller andre som er interesserede i LokalListens arbejde for en borgernær Rudersdal Kommune.

Herunder kan du se de forskellige udgaver af hjemmesiden (klik på billederne), og du kan også i kommentarfeltet fortælle os, hvad du mener om den nye side.

LokalListens hjemmeside opdateres

For at få en lidt mere tidssvarende hjemmeside – som tilmed er nemmere at vedligeholde – er vi gået igang med en større opdatering af hjemmesiden.
Det er stort arbejde, og vil betyde, at alt ikke findes på hjemmesiden i den kommende tid.
Hvis du i mellemtiden har spørgsmål, så kan vi kontaktes på: kontakt@lokallisten.dk – og hvis tiden føles for lang, er der jo altid seneste nummer af Rudersdal Tidende.

På gensyn!

LokalListens gamle hjemmeside som nu opdateres.