Tag-arkiv: kkr

En interessant historie fra det virkelige liv

Axel Bredsdorff (LokalListen Rudersdal, medlem af KKR Hovedstaden) beretter om en lidet misundelsesværdig manøvre i KKR-regi.

Axel Bredsdorff (L)

Axel Bredsdorff (L)

Den 4. april blev bestyrelsen for Kommunikationscentret (tidl. Tale-Høreinstituttet) indkaldt til ekstraordinært møde, fordi centret havde fået tilsendt et udkast til en ny model for udredning, visitation og behandling af sager vedrørende borgere med funktionsnedsættelser. Forslaget var udarbejdet af Kommune Kontaktrådet Hovedstaden, dvs. vi havde ikke set det politisk, så det var tilsyneladende embedsmænds værk. Hovedidéen var at afkoble den faglige ekspertise fra sagsbehandlingen, og at sikre at alle beslutninger om udredning, støtteforanstaltninger, hjælpemidler og andet alene kunne træffes af den enkelte kommune, og at den fagkundskab, som medarbejderne på kommunikationscentrene (der er tre i Region Hovedstaden) kunne skulle konsulteres hvis kommunerne fandt det nødvendigt. Borgerne, som i dag selv kan henvende sig til eksperterne på centrene, skulle fremover alene kontakte deres kommune, og her skulle et hold af visitatorer, der ikke har det nødvendige kendskab til området, så tage stilling til det videre forløb. Meget utrygt og reelt det første og meget effektive skridt til at nedlægge de faglige miljøer, der er samlet på de tre kommunikationscentre. At alle kommuner ikke besidder den fornødne fagkundskab er oplagt, så for borgerne var det også en sikker vej til en ringere støtte, end de hidtil har fået.

Bestyrelsen var selvsagt meget forbløffet over at KKR sådan bag om ryggen på alle, forsøgte at undergrave dette specialområde, og endnu mere pikeret over at kunne læse at udkastet var udarbejdet i samråd med kommunikationscentrene, der var ”enige” i intentionerne!
Selv om bestyrelsen ikke var blandt de høringsberettigede (!) valgte vi at lave et høringssvar, der på det skarpeste tog afstand fra udkastet, og derudover blev jeg som næstformand i bestyrelsen og som den der sad tættest på KKR-administrationen bedt om at kontakte KKR omgående og høre hvad det egentlig var de havde på bedding.

Jeg kontaktede KKR straks, udtrykte min uforbeholdne mening om udkastet og tilsyneladende har der været flere henvendelser der gik i den samme retning. Inden vores høringssvar blev afsendt, trak KKR hele sagen tilbage, undsagde udkastet, og lovede at der fra efteråret skulle startes en udredningsproces sammen med kommunikationscentrene, så man fik lavet nogle regler, der tilgodeså borgernes behov for at en ordentlig faglig støtte og vejledning!
I første omgang fik vi altså lukket sagen, men det er alligevel tankevækkende at man i djøf-administrationen er så fokuseret på at lave nye strømlinede systemer, at man kan tilsidesætte borgernes mest almindelige berettigede forventninger til en kvalificeret rådgivning og behandling.

Følg med i sagen, hvis I hører om den igen.

Nyt fra KKR – Kommunernes Kontakt Råd

Vores medlem i kommunalbestyrelsen, Axel Bredsdorff (L), har som tidligere nævnt sæde i KKR – Kommunernes Kontakt Råd.
Den 9. november 2012 var der møde i Rådet, og Axel har været så venlig at forfatte et “kommenteret referat”, som vi med glæde bringer her. Læs med:

Axel Bredsdorff (L)

Sammenhængende energisystem i Regionen
Kommunerne, regionen og forsyningsselskaberne har udarbejdet et projektforslag ”Fremtidens Energiplanlægning i Hovedstadsregionen”, der indeholder en samlet vision for et fleksibelt og energieffektivt energisystem baseret på 100% vedvarende energi i 2050. Visionen er således det regionale svar på den af Folketinget vedtaget målsætning. Oplægget er et glimrende redskab for alle kommunerne i regionen, og selv om oplægget endnu er på det ”strategiske plan”, så skal det tjene som rettesnor for alle aktører, altså også kommunerne. Der bliver sat fokus på mange af de svære områder, f.eks. transport og mellemkommunalt samarbejde ligesom der bliver taget et første opgør med nogle af de ”hellige køer”, herunder spørgsmålet om hvem skal producere energien, og den videre finansiering af projektudviklingen. Når oplægget lander ude i kommunerne er det vigtigt, at visions mål bliver implementeret lokalt, og som det blev understreget fra flere sider i debatten: “Når vi vedtager denne plan, så skal den følges op til punkt og prikke. Det gælder os alle!”. Det lovede borgmesterforsamlingen så hinanden.

Hvem skal føre tilsyn med anbringelsessteder, botilbud og andre sociale døgntilbud?
Efter et par skandalesager i pressen inden for det sidste par år, har Folketinget vedtaget at en kommune ikke længere skal godkende og føre tilsyn med de sociale opholdssteder for kommunes børn og unge. Det drejer sig om anbringelsessteder, botilbud og sociale døgntilbud til udsatte børn og voksne. I stedet skal der udpeges én tilsynskommune i hver region, og denne kommune skal så stå for opgaven for alle regionens kommuner, i Hovedstaden altså alle 29 kommuner. Konstruktionen er besynderlig, hvilket fremgik da KKR drøftede sagen. Vi skulle tage stilling til efter hvilke kriterier vi skulle udvælge vores tilsynskommune, men udgangspunktet for at flytte opgaven er jo at staten (med rette eller urette?) ikke har tillid til at kommunerne kan gøre det godt nok. Hvorfor tager staten så ikke opgaven hjem, dvs. forankrer den i Socialministeriet? Fordi socialministeren ikke ønsker at blive hængt ud i pressen, når det (alligevel) går galt. Hvorfor så ikke overdrage opgaven til Regionerne? Fordi et flertal i Folketinget ikke ønsker at styrke Regionernes opgaveportefølje, da Regionerne formodes at være på vej til at blive nedlagt. Og så er der jo kun drømmen om at fem ”super-”kommuner vil påtage sig opgaven. Men ifølge styrelsesloven er fælleskommunale selskaber ikke underlagt den demokratiske kontrol fra folkevalgte, så nu får man altså fem – frit i luften svævende – instanser, der skal varetage denne særdeles følsomme opgave. Hvem skal stilles til ansvar, når det går galt? Ingen politikere, men formodentlig de involverede embedsfolk! Er det nu klogt?
KKR var ”artige” og vedtog nogle kriterier for udvælgelse af den (arme) kommune, men blev hurtigt enige om at det bedste kriterium var at den udvalgte kommune ”skal garantere at der i fremtiden ikke laves fejl!”, hvorefter lysten til at melde sig på banen blev kendeligt begrænset. Da der ligeledes ikke foreligger noget som helst om hvor meget opgavevaretagelsen skal/må koste og om hvem der skal betale, er det tvivlsomt om der bliver rift om opgaven.

Etablering af Børnehus
Præcis samme problemstilling rejstes i forbindelse med Folketingets beslutning om at der i hver region skal etableres et ”Børnehus”, der skala sikre koordinering og samarbejde om den samlede indsats mellem myndighedskommunen, politi og sundhedsvæsen over for børn, unge og deres familier i sager, hvor der er kendskab til eller mistanke om, at et barn har været udsat for seksuelle overgreb eller vold. Også her skal der udpeges én kommune i hver region til opgaven, men ”Børnehuset” kan dog have matrikler i flere kommuner. Igen er problemstillingen: Hvem har ansvaret, når denne opgave løftes væk fra det politiske system? Hvem er ansvarlig for en virksomhed, der foregår i én kommune, men driftes af en anden kommune? Hvilke opgaver hviler stadig i myndighedskommunen? Hvad må det koste og hvem skal betale? Hvorfor påtager Sundhedsministeriet og ministeren sig ikke opgaven, når nu kommunerne ikke kan? Også her kan man gætte på at ingen er helt vilde med at få opgaven.

Trængselskommissionen
Interesserede opfordres til at studere Trængselskommissionens hjemmeside, hvor de mange overvejelser om tiltag, der kan nedbringe trængslen i Hovedstadsregionen åbent lægges frem. Rigtig mange mennesker bruger rigtig meget energi og papir på at beskrive problemerne og kommissionen skal jo barsle til februar 2013, så vi nærmer os jo målstregen. Muligheden for at få skuffet sine forventninger er dog massivt overhængende…

Movia – alt stiger
Med årlige prisstigninger for busdriften og trafiktilrettelæggelsen i Regionen på op mod 15% er Movia ikke synderlig populær. Også det faktum, at de er ene på markedet, gør at rigtig mange kommuner slår sig i tøjret, og forlanger at budgetterne fastfryses. Movia fortæller omvendt, at de desværre er uden skyld i prisstigningerne, og er man utilfreds kan man jo bare melde sig ud (hvilket jo er noget vrøvl, for det kan den enkelte kommune jo ikke). I den tragikomiske afdeling hører så at KKRs repræsentant i Movia, borgmester Hans Toft på sidste møde i KKR kunne fortælle at Rejsekortets indførelse vil betyde betydelige prisstigninger for de fleste rejser, og at den af Regeringen, EL og DF vedtagne takstnedsættelse på busrejser, ikke slår i gennem på grund af andre prisstigninger, og at det i øvrigt er Movias opfattelse at prisfald på 5-7% ”ingen som helst indflydelse har på folks trafikvaner”. Ak, ja. Bilen venter. Ud og skab lidt trængsel.

Nyt fra KKR – Kommunernes Kontakt Råd

Axel Bredsdorff (L) har sæde i Kommunernes Kontaktråd i Hovedstaden under KL – i daglig tale KKR – som repræsentant for lokallisterne. På KL’s hjemmeside kan man om KKR læse:

KKR varetager kommunernes interesser på de regionale områder. Her arbejder KKR for at give den enkelte kommunalbestyrelse de bedst mulige rammer og betingelser for effektivt at levere service til borgerne.

KKR hører vi ikke meget om i det daglige, men som man kan se af ovenstående, er det ikke et uvæsentlig opdrag, de har.

Axel har derfor været så venlig at lave et sammenkog af de seneste to møders væsentligste drøftelser, som du kan læse nedenfor.

1. Det specialiserede socialområde er under pres
Som tidligere redegjort for er der løbende drøftelser af udviklingen på det specialiserede socialområde, som med en mild betegnelse er blevet kaldt ”strukturreformens stedbarn”. To åbenlyse problemer trænger sig på: først viste det sig at området var umuligt at styre rent budgetmæssigt, og at udgifterne løb løbsk i de fleste kommuner. Herunder viste det sig at den kompensation fra amterne til kommunerne, der var givet i forbindelse med strukturreformen slet ikke var tilstrækkelig. Det foranledige at mange kommuner år 2 og 3 efter reformen gik deres udgifter minutiøst igennem, og store besparelseskampagner blev indledt. I min egen kommune, Rudersdal, hentede man først 65 siden 30 mio. ved at gå området igennem, men naturligvis rejste det det næste problem. For kommunerne valgte meget de samme løsninger: strammere visitation (= ringere service), eller hjemtagning af opgaverne. Det sidste var nok på enkelte områder en farbar vej, men efterhånden har selv KKR fået øjnene op for at denne strategi er problematisk: Resultatet er at den faglige viden, der er samlet på de højt specialiserede institutioner gradvis forsvinder i takt med at de regionale, statslige og/eller fælleskommunale institutioner må fyre folk for at tilpasse udgifterne til indtægterne. De to bestyrelser som Arne og jeg sidder i (Institut for Blinde og Svagtsynede og Kommunikationscentret/Hellerup) går fra sparerunde til sparerunde, så vi ved hvad vi taler om.
I junimødet i KKR blev der lagt op til en drøftelse af hvad vi nu skal gøre: Her var vores bud, at vi skal arbejde aktivt for at sikre at de højt specialiserede institutioner forbliver intakte, da ingen kommuner selv kan løfte opgaverne. Et synspunkt der også blev delt af KKRs administration og vel også af hovedparten af de politisk valgte. Næste hurdle er så:
– hvilke institutioner er ”højt specialiserede”? KKRs bud første bud lyder på 13-15 stk i vores område. Men hvilke?
– hvordan skal de finansieres? Her er der to modeller og naturligvis også en kombination af de to: en abonnementsordning, hvor kommunerne betaler en fast pris, uanset om de bruger tilbuddet (såkaldt ”objektive kriterier”), fastsat ud fra indbyggertal, eller en direkte takstfinansiering: kommunen betaler for de ydelser, de køber – fra sag til sag. Der er ingen tvivl om at den sidste model er ”i tidens ånd”, men næppe heller ønskelig fra institutionernes side, da de ikke kan fastholde medarbejdere, hvis deres virksomhed alene styres af ”markedskræfter”. På mødet i september antydede formanden for KKR at man måtte se på en mulig kombinationsmodel, hvilket vi også vil støtte.
Sagen afklares endelig i november 2012 eller januar 2013.

2. Socialministeren
mødte på septembermødet frem for at forklare om hendes intentioner på hele tilsynsområdet. Hendes budskaber var disse:
– staten og kommunerne har fælles interesse i at stå fælles om at få løst de ”dårlige sager” i pressen, og nu skulle det være slut med at skyde ansvaret fra sig, som ”blå blok” havde gjort i 10 år.
– alle kommuner bør fremover knyttes til et ”Børnehus”, der besidder den nødvendige kompetence til at håndtere svære børnesager. Børnehuse kan sagtens drives af kommuner i fællesskab og skal bemandes med eksperter på området.
– der skal klarhed i opgavevaretagelsen: hvem træffer afgørelser i de enkelte sager (kommunerne) og hvem godkender opholdssteder, bosteder og behandlingssted (ikke nødvendigvis de samme kommuner). Her plæderer Enhedslisten for at statens skal varetage godkendelsen af stederne, mens Venstre ønsker denne opgave løst af kommunale fællesskaber, klynger. Karen Hækkerup noterede sig: det bliver svært at finde et flertal for noget som helst!

3. Regional udvikling og Trængselskommission
Ikke et ord om ”Betalingsringen”! Nu hedder det ”Trængselskommissionen”, hvor KKR har to ud af 28 medlemmer. Kommissionen skal barsle med et første udkast til hvordan den kollektive trafik styrkes (m.v.) til januar 2013, men i første omgang skal man lige blive enige om hvad ”trængsel” er. Vi sad tilbage en vis skepsis: fører dette til noget? Eller er det netop meningen at det IKKE skal føre til noget?
Ikke mindst set i lyset af den ”Regionale Udviklingsplan” (RUP), hvor der lystigt arbejdes med etableringen af nye motorveje (Ring 5 – ”B5”) og en udvidelse af Kastrup Lufthavn (flere flyafgange). Begge foranstaltninger der vil øge klimabelastningen fra regionen – altså modarbejder den højt profilerede KKR/Region Hovedstanden ”Klimastrategi”.
Og senere under samme punkt fremgik det at der i KKR er ønske om at fravige ”stationsnærhedsprincippet” og give tilladelse til at placere større indkøbsmuligheder uden for disse områder….Med det uundgåelige resultat: funktionstømning af bymidter, og øget trafik.
Der er næppe tvivl om at der bliver talt med mange tunger i disse sager, og måske afspejler det netop den store bredde af synspunkter og enkeltinteresser, som mødes i dette forum.

3. september 2012
På ”gruppens vegne”
Axel Bredsdorff
Lokallisterne