- Tale i kommunalbestyrelsen 26/5/2010 af Axel Bredsdorff, midlertidig gruppeformand i LokalListen

- Fra LokalListens side vil vi gerne benytte denne sag (fordeling af midler til enkelte skolers udearealer) til at fremføre en principiel betænkelighed, som vi har. Vi mener at det fantastisk vigtigt, at vi holder fast i den beskedne rest af kommunalt selvstyre, som vi har fået overladt af et Folketing, der næsten systematisk begrænser vores udfoldelsesmuligheder og vores frihedsrum. En af de ting vi som kommune stadig kan gøre næsten frit er at prioritere vores anlægsmidler. En ret og en mulighed som vi som politikere skal værne om.

I den konkrete sag om udearealer og legepladser anførte vi allerede i januar forundring over, at der skulle bevilges over en mio. kr. til belægninger på Trørødskolen. Ikke fordi vi anfægtede, at der var et renoveringsbehov. Men fordi vi ikke kunne få oplyst hvilke renoveringsbehov, der var på de tre andre skoler, der var omfattet af den særlige anlægsbevilling. Det var derfor svært at foretage en prioritering, når de andre opgaver ikke var kortlagt eller beskrevet. Vi udtrykte ved denne lejlighed, at vi fandt det uheldigt, hvis den forholdsvis store bevilling til Trørødskolen indirekte kom til at blokere for at de behov, der var på de tre andre skoler kunne imødekommes. I pressen og i kommunalbestyrelsesmødet blev vi imidlertid beroliget af udvalgets formand, der forsikrede, at ”der var penge nok til alle skolers projekter”.  Som ekstra imødekommelse af vores bekymring blev det tilføjet vedtagelsen, at der i løbet af 3 måneder ville komme en samlet redegørelse for renoveringsbehovene på samtlige kommunens 13 skoler, så politikerne kunne få det fornødne overblik. Ikke mindst med denne imødekommelse af vores ønsker kunne vi i det afgørende møde støtte indstillingen.

Til Børne- og Skoleudvalgets møde i maj foreligger så det samlede overblik – i form af rapporten ”Skolernes udearealer”. Spændende læsning og et rigtigt godt beslutningsgrundlag for den videre proces. Ved at undersøge otte centrale parametre, der alle er knyttet til legeværdi og det fysiske læringsrum og ved desuden at kortlægge de øvrige ubebyggede arealers tilstand gives politikerne et samlet overblik over anlægsbehovene. Endelig vurderes legeværdien specifikt, og der peges på hvilke skoler, der har størst behov. De fire skoler, der har størst behov, eller læs: har de ringeste forhold for børnene er Bistrupskolen, Kajerødskolen, Toftevangskolen og Nærum Skole. Allerede her er det jo interessant, at det kun er Toftevangskolen, der er blandt de i den oprindelige bevilling nævnte skoler, mens de tre andre nævnte nødlidende ikke var omfattet af budgettet for 2010 og 2011. Men nu dokumenterer rapporten jo også kun legeværdien, mens bevillingen skulle omfatte både de befæstede arealer i almindelighed OG legepladserne, så dette taler ikke for at den store bevilling til Trørødskolen var helt skudt ved siden af. P-pladserne var i en dårlig forfatning! Ingen tvivl om det.

Vores første bekymring er denne: Kommunalbestyrelsen kan nu se at der skoler, som har både et stort vedligeholdelsesbehov for udearealer generelt og for legepladser specifikt. Vi kan se at skoler med nedslidte legepladser også typisk er skoler med forsømte udearealer. Det havde været en meget relevant viden at have til rådighed, inden vi begyndte at bevilge penge i januar. Det er ærgerligt at vi først kender tilstandene nu og det har afgjort svækket udvalgets beslutningsmuligheder og beslutningskraft.

Vores anden bekymring er en anelse mere alvorlig. Formelt set er det Børne- og Skoleudvalget, der skal lave den nødvendige prioritering. Prioritering er nødvendig, fordi det samlede behov er anslået til over13 mio. kr. mens der kun er 5 mio. kr at fordele.  Vi er i LokalListen af den overbevisning, at når forvaltningen har lagt de faglige og saglige kendsgerninger frem, er det vores pligt at foretage den politiske prioritering.  Ikke mindst, når der – som i denne sag – vil være skoler, der mener at de bliver forbigået. Det skal forvaltningen ikke lægge ryg til. Det skal formanden heller ikke lægge ryg til. Det skal udvalget. Udvalgene har både beslutningskraften og beslutningskompetencen. Og dermed ansvaret!

Derfor undrer det os, at vi via skolernes hjemmesider allerede fra slutningen af marts og i april via referater fra bestyrelsesmøderne og i øvrigt også fra gode borgere i samme bestyrelser erfarer,
- at det allerede for over 7 uger siden er aftalt med Toftevangskolen, hvor mange penge de får;
- at Toftevangskolen straks kan indgå aftale med et konsulentfirma i forventning om at de har en bevilling af en vis størrelse
- at Sjælsøskolen på samme måde er sikret en bevilling til delvis imødekommelse af deres anlægsønsker, og
- at Vedbæk Skole kan regne med at få 200.000 kr. ved en kommende sagsbehandling.
Endelig fremgår det, at der har været intense forhandlinger mellem Sjælsøskolen og forvaltningen allerede fra marts måned, hvor eksakte bevillinger er aftalt og afstemt.

Denne fremgangsmåde minder lidt for høj grad om hvad vi oplevede i denne sal i martsmødet: Her fremgik det, at der 6 dage før Kommunalbestyrelsen havde truffet beslutningen var udsendt besked til de forældre, der ikke kunne regne med at få deres børn indskrevet på Parkvejskolen. Brevet var udsendt med henvisning til en ikke truffet beslutning i kommunalbestyrelsen, og borgmesteren beklagede da også på mødet, at forvaltningen vist havde været ”for hurtigt ude”.

I denne sag handler det om Børne- og Skoleudvalgets muligheder for at træffe den politisk bedste beslutning. Det har udvalget et godt grundlag for nu i kraft af kortlægningen af området og den heraf tydelige faglige prioritering. Men reelt har udvalget ikke disse muligheder, fordi der allerede forinden vi politisk behandler sagen er givet konkrete tilsagn til de udvalgte skoler. Skolerne har dermed berettigede forventninger til at deres ønsker imødekommes, mens de andre skoler, som ifølge rapporten ”Skolernes udearealer” kunne have berettige forventninger om at komme i betragtning ikke hører noget. Det afgørende spørgsmål er derfor: Hvilket beslutningsrum giver det til politikerne?

Vores første bud er: Intet! For den dag politikerne ser sagen i fagudvalget, er der allerede truffet så mange beslutninger og afstemt så mange forventninger, at det udvalgsmedlem, der tillod sig at tage rapporten alvorligt og fandt penge til de mest nødlidende skoler Bistrupskolen, Kajerødsksolen, Toftevangskolen og Nærum Skole, ville være dømt ude. For dermed fratog man reelt de allerede tildelte skoler deres bevillinger. Og hvem kan holde til det? På den måde er der dømt ”Catch 22”. Uanset hvad du gør, så går det galt!

Læg nu mærke til, at vores ærinde i denne sag IKKE er:
- at underkende at der er et renoveringsbehov på Vedbæk Skole, Toftevangskolen. Sjælsøskolen og Bistrupskolen (som er kommet ind fra ”højre”)
- at underkende, at der måtte ligge rigtig gode saglige begrundelser bag forvaltningens ønsker om at fremhæve disse fire skolers behov frem for andre, selv om vi ikke kender disse faglige begrundelser, da de ikke fremgår af den medsendte rapport

Men alene går vores bekymring på:
- er det politikerne eller udvalgsformanden, sammen med forvaltningen, der skal træffe beslutningerne?

Som sagt tidligere:
Vi mener at de behagelige og de ubehagelige beslutninger skal overlades til politikerne. Det er det vi er valgt til, og det er det vi ”står på mål for”. Vi kunne sagtens ende samme sted som forvaltningen og udvalgsformanden, men omvendt er det ikke givet.

Helt konkret kunne beslutningsprocessen i denne sag være tilrettelagt anderledes. Lad os foreslå en alternativ procedure:
- oktober 2009: budgettet med anlægsbevillingen vedtages
- januar 2010: Forvaltningen fremlægger en samlet rapport om ”Skolernes udearealer”, der både omfatter legepladser og udearealer i almindelighed.
- B&S-udvalget beslutter politisk sig på baggrund af denne rapport, hvilke projekter, der skal fremmes – og hvilke, der ikke kan imødekommes p.t.
- Februar-marts: forvaltningen arbejder videre med de projekter, der har vundet politisk bevågenhed – gerne med ekstern rådgivning ind over. Overfor skolerne præciseres, at det slet ikke er givet om, de vil få andel i anlægsbevillingen, idet man er i den undersøgende fase.
- I april vælger udvalget endeligt hvilke projekter der skal fremmes med anlægsbevilling, ud fra opfølgende rapporter fra de projekter, som allerede er udvalgt som interessante.
- Sagen behandles herefter i kommunalbestyrelsen. Der er således ingen tvivl om at den endelige prioritering af de sparsomme midler er politikernes, og ingen andres, ansvar!