Tag-arkiv: luc de visme

Hvad bilder vi os ind?

Tale ved mødet om integration i sognegården den 31.10.2009 – af Luc de Visme

Jeg vil fortælle en lille historie. For 37 år side var jeg selv tilflytter, indvandrer i Danmark. Jeg var usikker på, om det var her jeg skulle bo. Sagde til min danske kone: ”Vi prøver bare 6 måneder” Så kom børnene, arbejdet, jeg fik lært det danske sprog.. Men jeg fik nærmest et chok, – mig, der var vant til i Frankrig, at man var mistroisk, bange for at snakke med en, man ikke kender. Her i Danmark blev jeg modtaget med åbne arme. Danskerne er i bund og grund utrolig gæstfrie. Der var nogle, der sagde et par ord på fransk: ”Bonjour, comment ca va?” Der var ingen, der sagde: ”Du SKAL lære dansk! Du skal opføre dig ordentlig” Du skal dit, du skal dat!”
Nej! Jeg følte mig velkommen. De 6 måneder blev til 12 – 3 år – 5 år og nu er der gået 37 år og jeg har glemt denne tanke om at komme ”hjem”.

Men så begyndte tingene at ændre sig. Jeg undrede mig over, at folk hele tiden sagde til mig ”Du taler bedre dansk end Prins Henrik!” og det passer ikke, jeg har mødt ham flere gange.  Sammen taler vi fransk, men jeg ved, han taler udmærket dansk. Men de dumme, smarte bemærkninger blev daglig kost. I begyndelse af firserne begyndte man at piske en stemning op omkring flygtninge, indvandrere. Hvorfor skal vi have så mange? Og dem, der er her, hvornår går de hjem? Og hvis der sker noget på gaden, ”Det er garanteret nogle indvandrebørn”. Nogle siger her: ”Vi skal kræve noget af dem, af boligforeninger, hvor de bor, vi skal forlange at de lærer dansk” – ja måske, jo selvfølgelig, det er sundt fornuft. Men kan vi forlange så meget, at de opgiver deres egen kultur og får en dansk kultur i stedet for? En dansk kultur, hvad er det?

Prøv lige at tænke jer om. Hvis I selv var havnet i et fremmed land, ville I ikke have det bedre med et smil og åbne arme, der tager imod jer?

Min pointe her: Indvandrere er ikke noget problem. Problemet, det er jer danskere! Det er os vil jeg sige, jeg føler mig som halvdansker efterhånden. Problemet er at vi betragter indvandrere som anderledes, som nogle, der skal klare en hel masse før de får lov til at være her. Hvad bilder vi os ind? Det er udansk. I virkelighed burde vi slet ikke snakke om integration – selvfølgelig bliver man integreret, når man føler sig velkommen! Det burde slet ikke være et tema, hvis vi opførte os ordentligt. Hvad så med modersmålsundervisning? Selvfølgelig skal der være tilbud om det. Hvad med arbejde, hvis det svært for dem – for os – at finde et, selvfølgelig skal vi hjælpe. Hvad med andengenerationsbørn – sikke et mærkeligt udtryk! Selvfølgelig skal de med i den nærmeste skole, der hvor de bor på lige fod med alle andre. Hvorfor skal de tvangsflyttes? I fritidsklubber og sportsforeninger kan de have deres plads og fungere som model for de andre. Der er mange, der er gode til fodbold. Selvfølgelig skal kommunen støtte den store indsats som de frivillige foreninger gør for indvandrerbørn. Et integrationsråd, selvfølgelig skal vi have det.

Men lad være med at kalde det integration, det er bare sundt fornuft, der er præventivt. Vi gør det fordi indvandrerne er vores venner. De kunne være vores egne børn, og for os er det en gave, at vi har andre mennesker blandt os, der ikke ligner os selv.

Et samfund uden indvandrere, uden udlændinge, ved I hvad det er? Det er et fad fløde kartofler uden salt, uden peber, uden krydderier. Det feder og smager ikke godt!

Af Luc de Visme, kandidat for LokalListen

Brug frivillige sportsforeninger i integrationen

 Man må tage hatten af for den konservative Claus Hjorting (CH), der kaster integration af indvandrede i valgkampen i en tid, hvor hans parti har sat burkaspørgsmålet på dagsorden som det vigtigste politiske problem lige nu. Et ”problem” der vedrører mindre end 50 personer i Danmark. 

Vi mener i LokalListen at integrationsindsatsen kræver involvering af alle instanser, der kommer i berøring med indvandrere, børnehaver, skoler, virksomheder, boligforeninger, kommunen, men ikke mindst de frivillige sportsforeninger. Man opnår det bedste resultat ved at opmuntre de unge til at deltage i de sportslige aktiviteter, der giver dem selvtillid. Det er vigtigt her, at kunne fokusere også på hjælpetræner funktionen, hvor de får ansvar, men mindst lige så vigtigt, at der er andre børn der ser op til dem. De tosprogede er ikke et ”problem” men tværtimod en vigtig ressource i en kommune som Rudersdal og man må gøre en indsats for at de kan blive integreret og respekteret i det lokale samfund. Man må give dem mulighed for at komme frem, der hvor de bor og vise noget af den kultur, de har taget med hjemmefra. Det kræver en indsats fra boligforeninger, fra sportsforeninger, fra private mennesker, der kender dem. Takket være et glimrende samarbejde i Birkerød mellem de frivillige Natteravne, SSP og politiet er det lykkedes at sikre ro omkring festerne og i weekender. Man kan godt overveje at stille krav til de almene boligforeninger, som CH foreslår, men man skal også kunne stille krav til kommunen om mere støtte eller tilskud til sådan initiativer, da det er det billigste i længden. Det frivillige har sine grænser trods alt.

Luc de Visme og Benny Würtz, kandidater for Lokallisten