Tag-arkiv: nærum bibliotek

Nærum bibliotek – masser af muligheder

På Biblioteksalléen i Nærum ligger et bibliotek.
Naturligvis.
Det skal der også gøre i fremtiden. Bygningen er en perle, både udvendig og indvendig. For lokalområdet er det en kulturnødvendighed – alle aldersgrupper kan samles her, låne bøger, lege, indhente oplysninger og inspiration. LokalListen vil kæmpe for at Nærum bibliotek bliver bevaret, fordi det er vigtigt for lokalsamfundenes liv at der er lokale kulturtilbud, daginstitutioner, skoler, fritidsaktiviteter, indkøbsmuligheder osv. Men kan Nærum bibliotek ikke sagtens blive endnu mere attraktivt?

Vi mener at biblioteket i langt højere grad skal fungere som det lokale samlingspunkt (“forsamlingshus”), med plads til alle mulige aktiviteter fra Ældresagen, Musikskolen, de frivillige foreninger og mange andre fra morgen til aften. Biblioteket skal have åbent hele året – også i sommerferien, hvor det potentielle bogudlån er særlig stort.
Det kræver bedre tilgængelighedsforhold, så man ikke er afhængig af at skulle bestige de mange trapper. Det forudsætter at biblioteket åbner sig endnu mere ud i lokalområdet, beskedne anlægsinvesteringer og et ordentlig årsbudget, og det kræver at Venstre én gang for alle erkender, at hele idéen om at lukke biblioteket i forbindelse med kommunesammenlægningen var en håbløs ide. Som ikke tåler dagens lys – heller ikke efter et valg.

Jette Ebro, kandidat for LokalListen