Tag-arkiv: planstrategi

En borgmester på gadedrengeniveau

Benny Würtz (L)

I forbindelse med vedtagelsen af Planstrategi 2011 fik LokalListen, som tidligere nævnt, sat sine fingeraftryk i den endelige aftale.
Men ingen roser uden torne.

Som det fremgik af Frederiksborg Amts Avis dækning af kommunalbestyrelsesmødet, så borgmester Fabrin sig nødsaget til at vise sit store format med følgende svada til LokalListen:

Normalt er det sådan i politik, at når man har sagt A, så må man også sige B. Men den logik deler man ikke i LokalListen, og det er derfor, at vi andre ikke kan lave politik sammen med Jer. I stedet må i sidder traurige og ensomme tilbage. Vi andre kan simpelthen ikke stole på Jer, lød det blandt andet fra borgmester Erik Fabrin.

Ordene faldt i forbindelse med behandlingen af en “kapacitettilpasning”, som betyder, at børnehavebørn skal starte 1. maj i et førskoleforløb i SFO-regi – hvilket igen betyder, at der skal lukkes daginstitutioner – bl.a. daginstitutionen Eskemosepark som vi skrev om allerede i december.
Benny Würtz forklarer:

“Lokallisten ønsker en variation af størrelser og karakter, samt nærhed i placeringen af kommunens daginstitutioner.”

Det kan næppe komme bag på Fabrin, da LokalListen hele tiden har haft den holdning. Men det ribbede ikke desto mindre op i årsagen til, at LokalListen står uden for budgettet i år – nemlig at vi skulle give håndslag på en lukning af Kajerødskolen, førend vi overhovedet kunne komme med til forhandlingsbordet. Den form for pressionspolitik vil vi naturligvis ikke være en del af, da præmissen for deltagelse var uantagelig – netop fordi at vi vægter det det nære. Dengang drejede det sig om en skole, denne gang en daginstitution.
At den (Eskemosepark) i det hele taget står overfor en lukning, forekommer underligt, da den rent faktisk optræder som en del af “idealbilledet” i kommunens egen “Masterplan” for dagtilbudsområdet. Dette kan ses og læses sort på hvidt i Planstrategien på side 14.
Til borgmesterens hårde ord havde Benny Würtz følgende kommentar:

“Sagen er ren og skær politik, hvor det for Fabrin handler om at udstille LokalListen. Borgmesteren går aldrig af vejen for at udløse sit had mod LokalListen. Det så vi igen i rådssalen her onsdag aften. Hans kommentarer er på gadedrenge-niveau, og for mig viser det kun mangel på format og en syg tone. Vi er hverken ensomme eller traurige, som borgmesteren fremførte. Vi mener blot noget andet end Venstre.”

Her er vi vel egentlig ved sagens kerne: Vi mener noget andet end Venstre! Og er der noget galt i det? Ja åbenbart, hvis man er borgmester med hang til enevælde…

Planstrategien er vedtaget – med LokalListen-fingeraftryk!

Efter vedtagelsen af Planstrategien på kommunalbestyrelsesmødet d. 29. feb. 2012 stod det klart, at LokalListen fik sat flere fingeraftryk i den endelige tekst.

Axel Bredsdorff (L) fortæller:

”Vi ønskede i LokalListen i forbindelse med planstrategien at få understreget og sat fokus på nogle forhold, som vi ikke fandt var tilstrækkeligt klare. Fire af de fem forhold vi rejste vandt almindelig tilslutning i Kommunalbestyrelsens møde, idet intentionerne og langt hen af vejen også formuleringerne, vi havde lagt frem blev tiltrådt, efter at borgmesteren havde haft lejlighed til at ”rette dem til”.

LokalListen havde bl.a. udtrykt bekymring, at der ikke var en egentlig strategi, som skulle tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Derudover blev det også på miljøområdet foreslået, at der etableredes en “genbrugs” på genbrugsstationen på Blokken i Birkerød – i stil med den der i øvrigt findes i Nærum.

”Vi ønskede for det første at det indgår i kommunens målsætning at vi skal arbejde målrettet på at tiltrække børnefamilier, bl.a. for sikre os mod fortsat befolkningsnedgang. Dernæst ønskede vi at understrege, at det fortsat er en målsætning at der er en tilstrækkelig daginstitutionsdækning i alle skoledistrikter, bl.a. for at børnene sikres en lokal forankring tidligt i deres liv. Vi fik også indføjet at der i planperioden skal undersøges mulighederne for at etablere en ”Genbrugs” på Blokken i Birkerød, i stil med den i Nærum. Og som det sidste vil kommunen undersøge mulighederne for at alle kommunens kolonihaver får status af at være permanente, fortalte Axel Bredsdorff efterfølgende”.

Desuden var der også opbakning til, at der skal gøre mere for kommunens erhvervsliv – noget som LokalListen mener er af største vigtighed.
Axel Bredsdorff uddyber:

”Helt overordnet er vi tilfredse med, at der nu er enighed om at der skal arbejdes mere med kommunens erhvervsområder og erhvervspolitik. Vi har følt at dette område var underprioriteret, men da et velfungerende erhvervsliv er en væsentlig del af en kommunes liv, fortjener det større bevågenhed. Det vil nu ske i den efterfølgende planperiode. Så alt i alt er vi meget tilfredse med processen og glæder os til det videre arbejde med kommuneplanen, slutter Axel Bredsdorff”.

LokalListens høringssvar i forbindelse med Planstrategi 2011 kan læses i sin helhed her.

Rudersdal Tidende nr. 89 er på gaden!

Så er årets sidste Rudersdal Tidende på gaden! Denne gang kan man læse om bl.a. vores høringssvar til Planstrategien (som kan læses i sin helhed her), kommentarerne til skolernes kvalitetsrapporter – og sidst, men ikke mindst, Kajerødskolen.
Du kan læse hele Rudersdal Tidende nr. 89 i pdf-format her.

LokalListen i Rudersdal ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår!

Planstrategi 2011 – LokalListens høringssvar

LokalListen i Rudersdal har indgivet et høringssvar til kommunalbestyrelsens  “Planstrategi 2011”, og høringssvaret kan nu læses i sin helhed nedenfor.
En pdf-udgave finder du her.
Planstrategien har været i høring frem til 13. december 2011.

Høringssvar til Planstrategi 2011 fra LokalListen Rudersdal

Generelt

Afstanden fra ord til handling.
LokalListen Rudersdal kan uden videre tilslutte sig de fleste af Planstrategiens mål og formuleringer, men finder at der mange steder burde gås mere konkret til værks. Kassebeholdningen er voldsomt stor, og der bør i planstrategien satses massivt på anlægsarbejder, som kan medvirke til at fremme fx energibesparelser, bedre vandmiljø og sikre skoleveje, med angivelse af kvantitative mål for investeringerne.

Rudersdal som landets bedste bokommune er en fattig og uambitiøs vision.
I LokalListen Rudersdal opfatter vi stadig den vision, som i borgmesterens forord bliver præsenteret som kommunalbestyrelsens – at Rudersdal skal være landets bedste bokommune – som fattig. Og vi noterer os en vis modsætning mellem denne begrænsede vision og den erklærede vilje til at ’indgå i samarbejder om erhverv, herunder samarbejdet i Vækstforum Hovedstaden’, idet ’Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi arbejder ud fra en vision om, at Region Hovedstaden i 2015 er Nordeuropas mest attraktive metropol at besøge og bo, arbejde, drive virksomhed og uddanne sig i’ (s. 63). Vi mener ikke Rudersdal kan indgå i dette samarbejde uden at forpligte sig på alle visionens elementer.
Der er langt mere løft i Ruderdals vision for kulturområdet (s. 23), og vi kunne ønske os denne vision om mangfoldighed, kvalitet og samarbejde, om at træde nye veje og om både at se det store i det små og gå efter det unikke opgraderet til at gælde alle områder i kommunen.

Befolkningsprognoser og brugen af samme.
Væsentlige dele af Planstrategiens indhold er bygget op på tallene fra den seneste(?) prognose for befolkningsudviklingen i Rudersdal, og udnytter disse tal langt mere bastant en de kan bære. Prognosen er en lineær fremskrivning af udviklingen gennem den forudgående periode, dvs. et udsagn om hvordan verden vil se ud hvis ingenting ændrer sig, og kun dét. Men konjunkturer ændrer sig, ejendomspriser ændrer sig, folks prioriteringer ændrer sig, familiemønstre ændrer sig og fødselsrater ændrer sig, og prognosen kan derfor kun bruges til at holde udviklingen op imod efterhånden som tiden går, konstatere hvor godt den ramte, og så løbende justere de kommunale tilbud og ydelser efter de faktiske forhold. Fx kan prognosens bud på børnetallet i 2025 let vise sig at være 500 ved siden af, så det giver ingen mening til at bruge det til at lægge sig fast på en daginstitutions- og skoleudbygning i dag.
Dertil finder vi det politisk uambitiøst at bruge prognosens tal uden at tage stilling til det ønskelige i den udvikling, de er udtryk for, og uden at diskutere mulighederne for at præge denne udvikling. Vi er allerede nu relativt langt flere ældre og gamle i Rudersdal end i resten af hovedstadsområdet eller landet under ét, og der er næppe tvivl om at vi bliver flere endnu, men man kunne godt beslutte at gøre en målrettet indsats fx for at tiltrække børnefamilier mhp. at modvirke skævheden i befolkningssammensætningen. Der mangler en diskussion af hvem Rudersdal skal være landets bedste (bo)kommune for og en plan for at påvirke udviklingen i retning af en større balance.

Centralisering og decentralisering.
Planstrategien støtter op om den for tiden herskende idé om de centrale løsningers overlegenhed, både økonomisk og indholdsmæssigt. Men denne overlegenhed er ikke givet, det har fx for længst vist sig at kommunalreformen ikke førte til, at der blev sparet penge på den kommunale administration. Centralisering og decentralisering går i bølger á syv til ti år – man går fra decentrale løsninger til centrale for at slippe for de decentrale løsningers indbyggede problemer og udfordringer og opnå de centrale løsningers fordele, og efter nogle år går man den modsatte vej for at slippe for de centrale løsningers problemer og udfordringer og opnå de decentrale løsningers fordele. I stedet for at svinge ud til først den ene, så den anden side, kunne man med fordel arbejde med mere varierede – mangfoldige – og dermed over tid mere konstante, og dermed billigere, løsninger. Ved som nu at centralisere for centraliseringens skyld gør man det både meget besværligt og meget dyrt at sadle om, når de centrale løsningers ulemper begynder at veje tungere end deres fordele. Det er alt for kortsigtet at nedlægge og afhænde de små institutioner og skoler, fordi man så om nogle år kommer til at mangle de bygningsmæssige muligheder for at foretage den decentralisering, der til den tid – for en tid – vil være almindelig anerkendt som det eneste rigtige.

Mere specifikke kommentarer

Økonomi (s. 11)
Planstrategien omtaler udfordringen i at overholde de økonomiske rammer, regeringen aftaler med KL, og samtidig opretholde et højt serviceniveau. Vi er enige i at serviceudgifterne skal prioriteres og løbende tilpasses de aktuelle behov og muligheder, men det er vigtigt at huske på, at centraliseret styring og stordriftsløsninger ikke automatisk eller nødvendigvis sikrer kvalitet, og at de typisk går ud over både fleksibiliteten og det lokale engagement. Mangfoldighed er i sig selv en kvalitet, og dialog er en forudsætning for at borgerne kan identificere sig med løsningerne, og dermed for løsningernes holdbarhed. Vi opfordrer til åbenhed omkring den kommunale budgetproces og planlægning, også i form af seriøs behandling af alternative løsningsforslag fra borgene.

Dagtilbud til børn (s. 13)
En gennemgående forudsætning i Planstrategien er, at børnetallet ventes at falde – men prognoserne har ændret sig igennem det sidste års tid, og den benyttede prognoses fald i antallet af 0-5årige på 250 børn frem til 2023, er ifølge Danmarks Statistik allerede nu reduceret til 200. Kommunens såkaldte Masterplan på dagtilbudsområdet, som indebærer nedlæggelse af flere institutioner, må derfor allerede nu revideres, og ønskeligt med kommunens vision for Kulturområdet – ’Med fokus på mangfoldighed, kvalitet og samarbejde bevæger vi os ad nye veje – fysisk og mentalt.’ – som overordnet rettesnor. Faldende børnetal bør ikke automatisk udløse overilede institutions-nedlæggelser, men i stedet benyttes til at give børnene bedre fysiske rammer, både ude og inde. Små institutioner skal bevares for at give forældre mulighed for at vælge mellem store børnehuse og mere overskuelige miljøer, og de beskedne merudgifter ved drift af flere mindre institutioner opvejes let gennem lavere sygefravær hos voksne og børn.  Forældresamarbejdet og -engagementet bør styrkes ved at hver institution har en selvstændig, synlig ledelse og egen bestyrelse, i modsætning til områdeledelse og ’områdebestyrelser’, som svækker den demokratiske indflydelse.

Skoler (s. 15)
LokalListen ønsker helt grundlæggende at bevare lokale folkeskoler i lokalområderne. Folkeskolerne er bærende kulturinstitutioner og med til at definere et lokalområdes identitet og kultur, og den lokale folkeskole sikrer tilknytning og netværksdannelse. Derfor er vi skeptiske overfor at lukke skoler, som er velbeliggende i deres lokalområde. Vi opfordrer til at man genoptager den afbrudte visionsdebat ved at lægge de indkomne forslag åbent ud som input til en strukturdebat, som sigter offensivt og langsigtet mod at fastholde den lokale forankring og derved medvirke til at tiltrække flere børnefamilier til kommunen.

Planstrategien mangler et afsnit om unge og uddannelse. Vi mener, at kommunen bør gå forrest mht. at realisere målsætningen om, at 95 % af de unge får en ungdomsuddannelse, og samtidig finde alternativer til de unge, for hvem en ungdomsuddannelse ikke er en oplagt mulighed – det være sig unge, som ikke har fået tilstrækkelig faglig ballast hjemmefra og i folkeskolen, eller unge som af forskellige årsager er faldet fra en allerede påbegyndt ungdomsuddannelse. Det bør ske i samarbejde med UU Sjælsø samt evt. Jobcentret, hvor den unge fx kan tilbydes et fagligt opkvalificeringsforløb, virksomhedspraktik i samarbejde med Erhvervsforeningen, EGU eller STU.

Kultur (s. 23)
På biblioteksområdet har en landsdækkende borgerundersøgelse i 2011 vist, at borgerne vægter kort afstand (3 -5 km) til biblioteket højere end supertilbud på fjernere beliggende biblioteker. Samtidig er bibliotekernes lokale forankring væsentlig i forholdet til skoler, institutioner, foreninger, virksomheder m.m. I planstrategien bør den eskalerende koncentration af ressourcer på et ’hovedbibliotek’ stoppes, til fordel for at sikre to store, ligeværdige biblioteker i de store bysamfund Holte og Birkerød og to lokale, mindre biblioteker i Vedbæk og Nærum – alle fire med et bredt bibliotekstilbud for alle aldersklasser og med gode muligheder for faglig betjening.
På museumsområdet har der siden sammenlægningen været en skævhed i ressourcetildelingen mellem den nordlige og sydlige del af Rudersdal Kommune. Rudersdal Museer består udelukkende af institutioner baseret i det gamle Søllerød og får årligt netto 5 millioner kr. til driften.  Birkerød Lokalhistoriske Arkiv og Museum, som drives af frivillige, får tildelt 80.000 kr. årligt og nogle utilstrækkelige fysiske rammer.  Planstrategien taler om at ’effektivisere administration og ledelse og samtidig sikre de lokale partnerskaber og borgernes involvering og behov’, men centralisering, topstyring og ’effektiviseret ledelse’ er ikke lige netop de mest egnede instrumenter til at understøtte det frivillige og ulønnede engagement.  Planstrategien bør også på dette område garantere støtte til lokale initiativer.
På idrætsområdet undrer det, at der ikke i strategien indgår planer om udbygning af de kommunale idrætsanlæg.  En analyse i 2011 viste fx massiv overbelastning af kommunens fodboldbaner, der har været ønsker om renovering af skateranlæg og om en pendant til idrætscentret i Birkerød i den sydlige del af kommunen.

Vandmiljø (s. 39)
’Kommunen vil gennem en ny spildevandsplan i 2012 begrænse kloaknettets overløb til søerne. Gennem nye mål og krav til udledninger og nedsivning af regnvand vil kommunen som myndighed fastlægge ( )’ – fint nok, men hvor er planen for at etablere nedsivningsanlæg på kommunens ejendomme?
Om vandplanerne står der, at de endelige planer er under udarbejdelse af Naturstyrelsen, og at kommunen således afventer den endelige udmelding fra staten om mål og finansiering af indsatsen. Vi kunne ønske os at kommunen selv satte sig ambitiøse mål for vandmiljøet, og selv var parat til at betale for at nå disse mål.

Klima og energi (s. 42)
Den kommunale klima- og energipolitik fokuserer primært på energibesparelser v.hj.a. forbedret isolering og energistyring af de kommunale ejendomme, men der mangler en tidsplan for dette arbejde. Og der mangler helt et afsnit om brugen af vedvarende energi. Kommunen bør gå foran i bestræbelser på at begrænse CO2-udslippet, ikke bare via en effektiv isolering af alle kommunale ejendomme, men også ved ibrugtagning af teknologier til at erstatte naturgas, kul og olie. Dette kan inspirere borgerne til at gøre det samme, og når de gør det, skal fx ansøgninger om lokale solcelleparker eller solcelleanlæg understøttes af hurtig og smidig sagsbehandling.

Miljø (s. 45)
Vi kan slet ikke forstå hvor ’Genbrugsen’ på containerpladsen i Birkerød bliver af? Og uanset om det hører hjemme her, under vandmiljø eller et tredje sted i planstrategien, mener vi at kommunen bør gruse cykelstier og veje om vinteren i stedet for at salte dem.
Den valne holdning til pcb-forureningen på Parkvejskolen, hvor kommunen synes at ville ride stormen af ved at gøre så lidt som muligt, ønsker vi erstattet med en generel holdning i Planstrategien om, at når den slags problemer bliver konstateret bliver de også løst.

Bymidter og centre (s. 48)
Holte Bymidte, som defineret på s. 48 – 49, er ikke nogen bymidte, og det kan ikke være rigtigt, at ’De eksisterende planlægningsmæssige rammer for Holte Bymidte forventes ikke ændret’ – de ’giver kun mulighed for en begrænset udvikling af butikkerne omkring det eksisterende center’, og der er i den grad brug for at gøre Holte Midtpunkt mere sammenhængende og indbydende.

Birkerød bymidte (s. 51)
I afsnittet omkring Birkerød Bymidte nævnes et projekt for Birkerød Bymidtes videre udvikling jf. Kommuneplan 2013. Efter vores mening kan bymidten i Birkerød efter åbningen af den nybyggede ’driver’ ved Stiholmsvej ikke bære nogen voldsom yderligere udbygning – de få friarealer/grønne områder, der er tilbage i Birkerød Bymidte, bør bevares, og nybyggeri bør alene ske ved nedrivning af eksisterende bygninger og erstatning med nye, som mht. bygningsmasse og -højde ikke bryder radikalt med det eksisterende.

Vedbæk havn (s. 57)
Vi mener som udgangspunkt, at der er behov for en udvidelse af antallet af bådpladser langs Rudersdals Øresundskyst, men er opmærksomme på at der er mange hensyn at tage. Det konkrete projekt for en udvidelse af Vedbæk Havn, der p.t. befinder sig i en VVM-proces, kan derfor falde på de konsekvenser, udbygningen vurderes at have for miljøet.
Ud over trafik- og parkeringsforhold og påvirkning af naturforhold i havet skal konsekvenserne for det meget fine samspil, der i dag er mellem fritids- og foreningsliv, erhvervsfiskeri og rekreative oplevelser også belyses, inden der kan træffes en kvalificeret beslutning. Viser det foreliggende projekt sig ufremkommeligt bør alternative muligheder undersøges.

Trafik (s. 60)
En handlingsplan for cyklister og fodgængere er meget velkommen. Der mangler fortsat en række cykelstier, der bl.a. er nødvendige for at gøre skolevejene mere sikre.
Det er en meget stor mangel, at planstrategien slet ikke omtaler den omlægning af trafikken i Birkerød, der er blevet aktualiseret af planerne om at nedlægge Kajerødskolen og foretage en større udbygning af Parkvejskolen. Der har i mange år manglet en vejforbindelse over eller under jernbanen i den nordlige ende af Birkerød, og dette behov bliver markant større når flere hundrede skolebørn ekstra skal fra Kajerød til Parkvejskolen hver morgen og tilbage igen senere på dagen. Det er ikke tilstrækkeligt at etablere cykelstier langs Tornevangsvej.

Vi ser meget positivt på den vedtagne plan pladsen ved Holte Station – der har længe været brug for et arkitektonisk løft, en forbedring af busfaciliteterne, flere P-pladser og mere sikker trafikafvikling. Også efter gennemførelsen at planen vil stationspladsen imidlertid være et øde område udenfor dagtimerne. Det bør undersøges om ikke stationspladsen samtidig med renoveringen kunne tilføres noget liv. Det kunne ske i form af en samlet løsning, som vi kender det fra ’driveren’ ved Birkerød Bymidte – altså en kombination af boliger, måske lettere erhverv, butikker og et underjordisk parkeringsanlæg. Med den udsøgte beliggenhed i forhold til natur og offentlig transport kunne det blive et meget attraktivt projekt, og dét er der brug for at se seriøst og kreativt på mulighederne for at gøre noget ved. Det er ikke nok, at ’Mulighederne for en yderligere udbygning af parkeringspladserne undersøges, såfremt der etableres nye statslige tilskudsordninger til p-anlæg ved stationer’ – det er kommunens egne borgere, der skal af med bilen, og det må være et kommunalt anliggende at sørge for at de kan komme det, og gerne i mere inspirerende omgivelser end nu.
Også P-forholdene ved Birkerød Station er allerede nu utilstrækkelige, og P-pladsen på Gasværksvej bør snarest udvides ved at kommunen køber nabogrunden og inddrager den. På sigt kan det blive nødvendigt med et større projekt, måske parkering i flere etager?

Erhverv (s. 63)
Planstrategien peger på samarbejdet med Vækstforum Hovedstaden om visionen om regionen som Nordeuropas mest attraktive metropol at besøge og bo, arbejde, drive virksomhed og uddanne sig i.
Denne vision bør kommunen arbejde aktivt for, ikke kun regionalt og landspolitisk, men også lokalt. De rigtige erhvervsvirksomheder vil tilføre kommunen både dynamik og økonomi, og der savnes konkrete forslag til at tiltrække disse erhvervsvirksomheder, til at understøtte jobskabelse og til at få turismen til at blomstre.

LokalListen i Rudersdal, 13. december 2011

Medlemsmøde i LokalListen!

Der indkaldes til medlemsmøde i LokalListen Rudersdal:

Tirsdag 22. november 2011 kl. 19.30 i mødelokale AB i Søndervangshallen

Med følgende punkter på programmet:

  1. Valg af ordstyrer og referent
  2. Budget ’forhandlingerne’ v. Benny Würtz
  3. Midtvejs mellem to kommunalvalg – beretninger fra komm.best.-medlemmerne.
  4. Nærdemokrati efter kommunalreformen – erfaringer med netværksbaseret borgerinddragelse.
    Rapport fra et forskningsprojekt på RUC
  5. Rudersdals Planstrategi – oplæg v. Axel Bredsdorff, diskussion og videre proces.
    Der findes et link til planstrategien her, og LokalListens kommentarer fra planstrategiens behandling i komm.best. kan ses her. En papirudgave af planen kan fås på biblioteket.
    Læs den inden mødet, så vi kan få en god diskussion, og skriv evt. med på LokalListens høringssvar, som skal være afleveret senest 13. december 2011.
  6. Eventuelt

Der vil være vin, øl vand og let fortæring undervejs.

Skulle du ikke være medlem endnu, kan det stadig nåes via linket her.