Tag-arkiv: rudersdal kommune

Lokallisten tilfreds med budgettet – de konservative meldte sig ud af forhandlingerne

Tale 9. oktober 2013 ved 2. behandlingen af budget 2014-2017 v/Axel Bredsdorff (L)

Axel

Axel Bredsdorff, kommunalbestyrelsesmedlem

I dag skal vi så til den rituelle forelæggelse af det indgåede budgetforlig. Her vil vi efter tur ”glæde os over” at snart den ene, snart den anden af vores ”egne mærkesager” er kommet med i budgettet, underforstået efter vores egen gode indsats i forhandlingerne. Her er lejligheden hvor hvert eneste parti, stort som lille, kan rose sig selv og takke de andre for forståelse. Alle står i kø for tage æren for dette og hint ændringsforslag, ja, selv partier, der ikke har deltaget i budgetforløbet, endsige er repræsenteret i kommunalbestyrelsen, kan i lokalpressen skrive, hvordan det kommende budget er ”som skrevet ud af Enhedslistens partiprogram”. Undervejs i denne aftenens budgetfremlæggelse vil man nok som borger undres over at først ét, siden et andet parti og måske endda et tredje parti ”særligt glæder sig over” denne udvalgte ændring, og koden er, at når man ”særligt glæder sig over noget”, betyder det på politikersprog, at det ”det var én af vores mærkesager, som vi kæmpede hårdt for, men til sidst ved vor ihærdighed og snilde fik vi de andre med på forslaget. Men det var hårdt!

Det er klart at denne rituelle performance er endnu mere vigtig i et valgår, med 5-6 uger til kommunevalget.

De eneste, som kan vælge en anden strategi er de konservative, der vil forklare hvorfor de så som de eneste ikke er med i budgetaftalerne. Det får de så lejlighed til lige om lidt, og vi kan som med- og modspillere – og borgerne som tilhørere – måske så forvente at der alligevel bliver mulighed for at få lidt politisk substans på bordet. Politiske uenigheder hører jo blandt andet til i parlamentariske forsamlinger.

Med denne indgang, har jeg jo næsten udelukket at vi fra Lokallisten kan sige noget som helst om det indgåede budget. Det vil jeg så gøre alligevel. Jeg vil tage udgangspunkt i den kendsgerning, at opgaven denne gang var overkommelig, da forslaget til budgettet ved førstebehandlingen var gennemarbejdet, ambitiøst på anlægsområdet, med god fokus på indbyggede økonomiske effektiviseringer i administrationen – og så ellers uden de store økonomiske udfordringer, der påkaldte sig aktiv handling fra kommunalbestyrelsesmedlemmerne.
Det siges at den bedste vejrudsigt man kan give, er at sige ”at vejret i morgen bliver som det var i dag”, og så får man 80% ret. Om kommunale budgetter kan man sige: ”budgettet for næste år bliver som sidste år”, og så har man mere end 90% ret. Alene den kendsgerning at en stadig større del af de kommunale budgetter er lov- og regelbundne, sætter grænser for den politiske kreativitet. Dernæst gælder det som med store skibe: en supertanker kan ikke skifte kurs på meget kort tid.

Ja, faktisk har vi under forløbet fra første til andenbehandlingen af budgettet flyttet rundt på max. 1% af kommunens samlede budget, og tilført kommunens anlægsbudget endnu 1% af det samlede budget på 3,2 mia. kroner/år. Er man til den slags kan man sige, at vi har flyttet rundt på beløb som er langt mindre end den budgetusikkerhed, som altid vil være i så stor en virksomhed.

Men er det så skønne spildte kræfter? 
På ingen måde, for budgetprocessen er også en mulighed for at drøfte med de andre politiske aktører, hvilke såvel kort- som langsigtede ønsker hver enkelt gruppe har til fremtidens Rudersdal. Og det har vi gjort inden for rammerne af en budgetforhandling. 

Derfor er det nok så meget de signaler, der ligger i budgetaftalerne der peger varigt fremad, fordi de udtrykker en fælles forståelse af hvor der er behov for en ny eller en styrket indsats:

  • vi vil videre på energibesparelsessporet
  • vi vil introducere vedvarende energi i kommunen
  • vi vil øget samarbejde med det lokale erhvervsliv
  • vi vil flere stier i det åbne land
  • vi vil forstærke indsatsen for at skabe tryghed i trafikken
  • vi vil forbedre parkeringsforholdene ved stationerne
  • vi vil kritisk give vores pladsanvisningssystem et eftersyn
  • vi vil blandt andet have både lejer- som ejerboliger på Kajerødskolens grund
  • vi vil bidrage til en styrkelse af bycentrene, og
  • vi vil fremrykke en fredeliggørelse af Kajerødvej/Bregnerødvej.
  • for nu blot at nævne enkelte dele af aftalen.

Disse tiltag er alle budgetpartierne enige om, og dem kan vi alle være tilfredse med og lige stolte af, for så viser det jo at budgetforløbet alligevel betød at et robust budget blev endnu bedre. Så giver politik pludselig mening.

Vi noterer os også at der blev plads til en mindre lettelse i indkomstskatten. Som den konservative leder på partiets landsråd understregede: ”Vi skal have skatten ned på arbejde!” Og når han nu siger det, så må vi jo hellere gøre det i Rudersdal….Synes alle partier, undtagen de konservative!

Læser man om de problemer, andre kommuner har med at få deres budget til at hænge sammen, var opgaven hos os absolut overkommelig. Det skyldes også, at vi har en dygtig økonomisk forvaltning, der fodrer os med valide tal og dermed skaber et godt beslutningsgrundlag for alle os, der ikke kan bruge hele vores liv på kommunale tal.

Vi glæder os i Lokallisten til at udmønte budgettets rammebeløb og de aftaler der er knyttet til budgettet.

Vasevej igen-igen

Sten Troelstrup, formand for LokalListen i Rudersdal bestyrelse, skriver i et indlæg til Rudersdal Avis:

Vasevej i retning mod Holte.

Vasevej i retning mod Holte.

I Rudersdal Kommunes månedlige ’INDBLIK’ (Ruderdal Avis 09.04.13) har en af rubrikkerne overskriften ’Vasevej – et spørgsmål om trafiksikkerhed’. Her vælger kommunen at bruge ’en beboer på Vasevej’ – Steen Penlou – til at advokere for beslutningen og processen, så det bliver camoufleret som et læserbrev, i stedet for at stå ved, at INDBLIK er kommunalbestyrelsens betalte positive omtale af sig selv og sit arbejde – det er måske ikke svindel, men det er lidt for smart. Og det er en nøje udvalgt beboer. Udover et antal partsindlæg fra Erik Fabrin og Jens Ive mindes jeg kun et enkelt læserbrev, som var positivt overfor beslutningen, mens der har været rigtigt mange, der argumenterede imod – fra beboere, brugere, Danmarks Naturfredningsforening, tidligere museumsinspektør Niels Peter Stilling m.m.fl.  Men lad nu det ligge.

      Der er intet belæg for overskriften i selve rubrikken, ligesom der ikke har været det i debatten i øvrigt. Det er indlysende, at trafiksikkerheden principielt vil blive forbedret ved at der bliver anlagt cykelstier langs med Vasevej, men at ændringerne af selve vejens linjeføring også skulle give øget trafiksikkerhed er langt fra selvfølgeligt. Biluheldene på Vasevej har primært været nogen, hvor en bil røg af vejen i et af svingene, med den eneste mulige forklaring, at der blev kørt for hurtigt efter forholdene. Det er der, vil enhver bilist vide, en del at de andre bilister, der gør. Det vil de, uanset hastighedsbegrænsningen, også gøre efter at vejen er blevet rettet ud. Nu vil de bare køre hurtigere end før, og formodentlig stadig ryge af vejen engang imellem. Når cyklisterne så skal krydse Vasevej to gange mellem jernbanen og Kongevejen, må man frygte, at dét ophæver gevinsten ved at der bliver lavet cykelstier.

      Pengene til Vasevej-projektet er på 2013-budgettet, men de er ikke frigivet endnu. Man kunne håbe, at kommunalbestyrelsens flertal vil besinde sig, lytte til alle de kvalificerede indvendinger, der har været mod projektet, og bede om en ny løsning, hvor den eksisterende linjeføring bliver bevaret og cykelstierne bliver på samme side af Vasevej. Den samlede bredde af vejen og cykelstierne vil være den samme, og man vil stort set kunne beholde de planlagte eksproprieringer i villahaverne ved af flytte vejen lidt på den strækning, der er tale om, i stedet for at flytte cykelstierne fra side til side. På den måde kan man både få de cykelstier, som alle gerne vil have, og bevare Vasevej og dens unikke forløb og historie. Bliver den først rettet ud er det sket med begge dele.