Tag-arkiv: vedbæk havn

Kampen om Øresund fortsætter

Axel Bredsdorff (L), medlem af Vedbæk Havns bestyrelse skriver:

_6I forbindelse med den vellykkede manifestation fredag den 28. marts hvor Øresunds brugere var sejlet til Miljøministeriet, for at protestere mod fortsat råstofgravning i Øresund, forsøgte miljøministeren med en ”afværgedagsorden”: Foreløbig flyttes gravningen til Køge Bugt! Men direkte adspurgt, om hun ville forbyde råstofgravning i Øresund, var svaret benægtende. I avisen kom fiskernes, miljøorganisationernes og brugernes reaktion prompte: ”Det er ikke godt nok! Vi fortsætter til Øresund er helt fredet for råstofgravning!”
Nu viser det sig, at de, der har haft gravetilladelse slet ikke har haft styr på hvor og hvor meget de har gravet. Et forhold som journalistelever fra Journalisthøjskolen er gået i gang med at efterforske yderligere, for her er vi ude i noget, som ”lugter fælt” – ikke mindst når man betænker NCCs indlæg i Rudersdal Avis: ”Vi er uskyldige, og gør kun det vi må!” En faglig kulegravning bør følges op af et massivt politisk pres, f.eks. kunne alle kommuner med deres borgmetre i spidsen samlet set henvende sig til staten og forlange et permanent gravestop. De svenske kommuner vil nemt kunne tilslutte sig dette, da den svenske Øresund allerede er fredet. Nu hører vi på vandrørene, at et sådan borgmestoralt initiativ er på vej. Det vil vi i Lokallisten hilse meget velkommen.

Rudersdal Tidende nr. 95: Ovenover eller nedenunder?

LL_ipadEn ny og dugfrisk udgave af Rudersdal Tidende har set dagens lys. Som overskriften antyder, vil man kunne læse om broen over banen, som blev til tunnellen under samme i stedet for.

Men der er skam mere – bl.a om Furesø Golfklubs besynderlige tilgang til landskabspleje, hvilke boligformer kommunen ønsker (og ikke ønsker!) samt afslutningen på sagaen om Vedbæk Havn…
Du kan læse om det alt sammen ved klikke på dette link: Rudersdal Tidende nr. 95.

På falderebet vil vi igen lige minde om Årsmødet d. 12. marts. Læs mere her.