Valggrundlag 2017

Livet i Rudersdal – liv i Rudersdal.  

Rudersdal er et fantastisk sted at leve. En skøn natur, en righoldig kultur, velordnede forhold, stabil økonomi og alligevel tæt på Københavns tilbud og fristelser. Men intet er så godt, at det ikke kan blive bedre, og hvis vi ingenting gør, vil ”udviklingen” på kort sigt cementere selvfedmen og på længere sigt få karakter af en afvikling. Der er stadig brug for at forbedre forholdene for vores børn og børnefamilier, for at skabe fornyelse i kulturlivet, for at finde de bæredygtige løsninger på miljøområdet og for at styrke de lokale fællesskaber.

Det mangfoldige liv
Vi er i dag lidt mere end 56.000 borgere i Rudersdal. Og vi vil gerne være flere. Fødselstallet er steget de sidste mange år i kommunen, men der dør årligt stadig flere end der fødes. Heldigvis flytter der flere til end fra kommunen, og det er glædeligt at de fleste af de nye borgere er yngre familier med børn. Denne udvikling skal vi støtte ved at gøre kommunen endnu mere attraktiv for børnefamilier, bl.a. gennem trygge og varierede boligområder, velfungerende pasningsmuligheder for vores børn, gode skoler og et fritidsliv med tilbud til alle.

Vi vil gerne tiltrække aktive og engagerede borgere og virksomheder. Mangfoldighed og åbenhed for nye ideer på alle områder er med til at skabe liv, energi og udvikling i vores kommune og give udfoldelsesmuligheder for alle. Netop liv i kommunen er vigtigt for livet i kommunen.

Lokalpolitik og borgerinddragelse

Det særlige ved Lokallisten er, at vi uden en landspolitisk overbygning står frit til at basere vores beslutninger på lokale forhold og erfaringer, i dialog med borgerne og med øje for udviklingen i verden omkring os. Vi ser åbent og nuanceret på problemer og muligheder, og vi ønsker en fordomsfri politisk debat.
I langt de flest sager kan borgerne blive inddraget fra starten – både i afdækning af problemer og i udvikling af løsninger. I en kommune som vores er der mange, som kan bidrage med nye idéer og kvalificere vores beslutninger – ikke mindst de aktive, som selv tager ansvar i vuggestuen, børnehaven, skolens klasseråd og bestyrelse og de mange sociale og kulturelle foreninger.
Lokallisten vil fremme borgernes involvering i den daglige forvaltning af vores fælles anliggender, og kommunen skal være med til at skabe gode rammer for selvorganisering af aktiviteter og løsninger.

Den politiske og forvaltningsmæssige kultur skal præges af tillid

I Lokallisten har vi et kritisk blik på hvordan kommunen styres. Efter vores mening skal en kommune ikke være topstyret, ikke være bureaukratisk og ikke fokusere på kontrol. I en kommune skal man – som i en hver ordentlig virksomhed – have tillid til medarbejderne og tillid til at de kan tænke selv og tage ansvar. Tillidsbaseret ledelse er for os et nøglebegreb. Hvis vi skal tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere med fokus på borgervendt service, skal der opbygges et dynamisk arbejdsmiljø som fremmer kreativitet og nytænkning frem for frygtsom lydighed. Vores medarbejdere er naturligvis professionelle og det betyder at sagsbehandleren overfor den syge, den ledige, flygtningen og andre ser på dem som menneske og at de ”vil dem”.
På forslag fra Lokallisten fik vi i 2016 gennemført et 2-årigt forsøg med whistleblower-ordning i kommunen – den vil vi have skal fortsætte og vi vil udbrede kendskabet til denne mulighed for at styrke sagsbehandling og tilliden i systemet. På den måde kan medarbejdere ”sige fra” hvis de mener, at der foregår en urimelig sagsbehandling.

Men vi vil gerne gå videre: En ”Borgerrådgiver” kunne være borgernes værn. En uafhængig instans, som kan forholde sig til hvad borgerne oplever som urimelig sagsbehandling. Det behøver ikke være dyrt: Vi kan oprette den sammen med 1-2 af vore nabokommuner, og ud over at det vil sikre yderligere uafhængighed vil det betyde, at alle deltagende kommuner ”lærer noget” under vejs.

Sund økonomi og kvalitet hænger sammen



I de senere år har vi skåret voldsomt i ældrepleje, i skolernes og daginstitutionernes budgetter, i kultur, i bygningsvedligeholdelse… -ja, faktisk på alle serviceområder som berører borgerne. Og alligevel er kommunekassen netop i år faktisk ”tom”. De kommende år handler det derfor om at sikre at vi igen får et positivt råderum ved at opbygge en solid kassebeholdning, der kan være robust overfor de notoriske udfordringer, vi ved vi kommer til at møde frem mod 2022.

Men hvorfor er vores økonomi så trængt? En vigtig faktor er de gældende ”udligningsordninger” der hvert år sender over 1 milliard Rudersdal-kroner til andre kommuner. Det svarer til næsten 25.000 kr/Ruderdalborger – hvert år. I Lokallisten kan vi sagtens få øje på at der er brug for en landsudligning, da indkomstforhold og sociale behov er markant forskellige i forskellige egne af landet. Vi har derimod sværere ved at se hvorfor vi skal betale til en ”Hovedstadsudligning”, hvor vores penge går til kommuner, der er langt mere økonomisk robuste og som har langt højere serviceniveau end vi har i Rudersdal. Giver det mening at vi skal betale udligning til Gladsaxe, Tårnby og København? Det gav måske mening for 30 år siden men i dag? Nej!

Men selvfølgelig er der også lokale beslutninger som kan forklare vores til tider trængte økonomi. Det kan således i høj grad diskuteres om det var klogt at vi lavede en (om end meget beskeden) skattenedsættelse i forrige valgperiode og for Lokallisten er det ikke en selvstændig målsætning at vi skal have landets laveste skatteprocent. For os drejer det sig om at kommunen skal have en sund økonomi, der gør det muligt at træffe fornuftige og langsigtede beslutninger og at eksperimentere med nye løsninger. Kræver det at vi hæver kommuneskatten, vil vi være parate til det også.
Vi vil arbejde for forenkling og effektivisering af kommunens drift, med øje for kvalitet, bæredygtighed og socialt ansvar. Vi byder nye teknologiske løsninger velkommen, men vil ikke lade standardisering og stordrift kvæle alle individuelle hensyn. Privatisering og udlicitering kan i visse situationer være en vej at gå, men vi deltager ikke i koret der hævder, at denne vej er løsningen på alle problemer. Sporene skræmmer – ikke mindst fra vores nærmeste nabokommuner. Derimod stiller vi krav til de eksterne leverandører, at de udviser socialt ansvar ved fx at forhindre social dumpning, ved at tilbyde praktikpladser, integrationsjobs og fleksjobs – og så forventer vi også at de betaler en rimelig, dansk skat. Når der laves kommunale udbud ser vi gerne at de bliver opdelt i mindre enheder, der gør det muligt for lokale virksomheder at byde med.

Forenkling og nyskabelse

Lokallisten tillader sig at stille spørgsmålstegn ved den – for nogle år siden erklærede – ambition om at Rudersdal skal blive ”landets førende digitale kommune”. IT skal bruges hvor det giver mening, men på nogle områder vil den personlige betjening ved en kvalificeret medarbejder være IT-løsningen klart overlegen længe endnu. Vi tager det også alvorligt at der stadig er 3-4 % af danskerne som ikke er ”digitale”.
Lokallisten lægger stor vægt på at kommunen har en sund økonomi. De statslige rammer for kommunens udgiftsniveau skal naturligvis overholdes, men også fyldes ud. Der er intet der tyder på at kommunernes økonomi bliver bedre de kommende år. Tværtimod har skiftende regeringer hvert år begrænset kommunernes råderum, samtidig med at der lige så systematisk stilles stadig større krav til hvilke opgaver vi skal løse og hvordan. Vi skal derfor være parate til at finde nye løsninger og at lære af andre kommuner.

En god start er det allervigtigste



”Børnene er vores fremtid” – denne ret banale konstatering tager vi meget alvorligt i Lokallisten. Hvis ikke vilkårene for vores børn er optimale, kan det få fatale konsekvenser for børnene senere i livet, for familierne, for omgivelser og – skulle vi have de briller på – for kommunens økonomi
Normeringerne i Rudersdals daginstitutioner er lavere end i flere nabokommuner. Det kan vi ikke være bekendt. Vi vil arbejde for at normeringerne forbedres og at medarbejdernes faglighed får bedre udfoldelsesmuligheder til gavn for vores børn. Der skal være tid til at tage på tur, tid til lave rytmik, tid til forældresamarbejde for at nævne noget af det, der i dag ikke er på plads. Ved sygdom skal institutionerne betjene sig af faste vikarer, så børnene oplever den fornødne tryghed.

Der skal være garanti for en dagpleje- eller daginstitutionsplads når barselsorloven udløber, og pasningstilbuddene skal være fordelt geografisk over hele kommunen, så man kan få en plads i sit nærområde. Der skal være en mangfoldighed af tilbud, fx både store og små institutioner, skov- og naturbørnehaver, fordi børn er forskellige, og der skal være stor fleksibilitet i åbningstiderne. Børn skal opleve omsorg og tryghed for at kunne gro, og der skal være fokus på børnenes selvværd og deres fysiske, sociale og intellektuelle udvikling. De enkelte institutioner skal i samarbejde med forældrene fastlægge en klar linje for pædagogikken og aktiviteterne, og de skal kunne give institutionen sit særlige præg.

Usikre vordende forældre skal have tilbud om forældreundervisning og anden hjælp og støtte.

Folkeskolen skal have friere rammer

En skolereform, der i vid udstrækning ”kørte lærerne og deres mangeårige erfaringer over”, kombineret med budgetreduktioner og en forvaltningsmæssig alt for rigid styring har på mange skoler i perioder kappet toppen af arbejdsglæden. Hyppige lederskifte, stor personaleudskiftning og øget søgning til private skoler er også tegn på at forholdene kunne blive bedre.

Vi vil arbejde for at tilføre skolerne flere midler ved at hæve beløbet pr. elev og flere ressourcer til særligt krævende elever og ved at give mulighed for at lave pædagogisk udviklingsarbejde.
Skolepolitikken skal fokusere på de resultater, skolerne skal opnå, og overlade det til skolerne selv – til lærere, elever og forældre – hvordan de skal opnås, så den enkelte skole kan udvikle sit eget særpræg. Den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen skal overlades til de kompetente skoleledere og deres medarbejdere – gerne i samspil med børn og forældre – og skal ikke – som i dag – fastlægges i direktiver fra skoleforvaltningen. I dag er der risiko for at den pædagogiske metodefrihed forsvinder og medarbejderengagementet udfordres, når lærerne med deres faglige kompetencer ikke kommer med på råd. Ved at give skolerne friere valg af udviklingsretning øger vi mangfoldigheden.

Med den baggrund, børnene i Rudersdal har, skal man anstrenge sig en del for ikke at have nogle af Danmarks bedste folkeskoler, målt på karaktererne i 9. klasse! Dette udgangspunkt forpligter os til at gøre det ekstraordinære for, at skolen på én og samme gang kan være en tryg ramme for børnenes personlige udvikling og give dem et højt fagligt niveau, og det forpligter os ikke mindst til at sørge for optimal støtte til de børn, der ikke har fået det hele forærende.

I Lokallisten lægger vi vægt på at alle børn har en skole i deres geografiske nærområde. Forbigående udsving i børnetallet skal ikke medføre skolelukninger. I stedet skal vi anvende midlertidigt ledige kvadratmeter på skolerne til andre fornuftige ting, fx dagpasningstilbud, skolefritidsordninger eller foreningsaktiviteter.
Skolerne skal stimuleres børnenes personlige udvikling og hjælpe dem til at nå det bedst mulige faglige niveau. Men det er også vigtigt, at skolen er en tryg ramme, hvor trivsel sættes højt. Trivsel i skolerne er vigtig og vi bør have en målsætning om at ingen børn må opleve ensomhed.
Inklusionsopgaven forudsætter at der tildeles ekstra ressourcer til barnet og/eller klassen og vi skal give lærerne den fornødne efteruddannelse, og her halter vi bagefter i Rudersdal.
Vores børn skal være selvhjulpne, kompetente og kritiske brugere af IT og medier. Lokallisten hører ikke til dem, der mener at iPads er genvejen til al god undervisning. I visse sammenhænge måske, men ikke som et universelt redskab. Teknologien må ikke styre undervisningen.

Eleverne skal i videst muligt omfang inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningen for at give dem demokratiske erfaringer og medejerskab til skolelivet. Undervisningen skal være tilpasset elevernes forskellige udgangspunkter. De svageste børn og de to-sprogede skal have særlig opmærksomhed, men de hurtigst lærende må ikke overlades til kedsomhed, ligesom de stille elever ikke må lide under at mere udadvendte elever dominerer i klassemiljøet.

Skolerne skal arbejde sammen om at tilbyde et bredt udbud af valgfag på tværs af kommunen.
I hele skoleforløbet skal elevernes lyst til selv at sætte ting i gang – deres ”iværksætter-gen” – støttes. Skolefritidsordninger og eftermiddagstilbud på skolerne skal åbne for et aktivt fritidsliv og hjælpe børnene til at knytte nye kammeratskaber på tværs af klasserne. Samarbejde med sportsklubber, foreninger, musikskole, billedskole, bibliotek m.fl. kan udvide feltet af muligheder.

Tilbud til og med de unge

”Ung i Rudersdal” skal være dér hvor mange unge er. Dvs. Ung i Rudersdal skal have både frihed og ressourcer til at tilpasse sig skiftende unge gruppers behov. Der skal være ressourcer til dele de unge efter alder, interesser og behov. Det er utopi at forestille sig klubtilbud kan matche både 12- og 25-årige inden for samme rammer. Ligesom balancen mellem ressourcestærke unge med ønske om fritidsundervisning og væresteder sammenholdt med nødvendige sociale indsatser for andre grupper af unge skal findes. Begge gruppers behov skal tilgodeses. Der mangler helt generelt væresteder for unge i weekenderne. Ung i Rudersdal skal skabe rammer for at unge kan mødes i grupper.
Et initiativ som ”Café Birken” peger fremad, som eksempel på de unges selv-organisering og kommunens rolle som fødselshjælper. For de unge er det ekstra vigtigt, at der ikke er langt fra ord til handling. Her er det kommunens opgave at opfange de unges ideer og støtte dem i at realisere disse sammen med andre.

Til de udsatte børn og unge er der brug for en styrket opsøgende og forebyggende indsats fra kommunen og brug for særlige klubtilbud og mentorordninger.

Vores unge skal opleve tryghed i hverdagen, og kommunen bør derfor styrke indsatsen med gademedarbejdere, i samarbejde med Natteravnene. Ikke mindst 2016/17 har vist at der også i vores lille smørhul er bander, der forsøger at indfange vores unge. På samme måde kan vi konstatere, at der handles med stoffer og konsumeres alkohol i stigende mængder. Vi er nødt til at erkende at sådan er virkeligheden også, og i samarbejde mellem socialforvaltning, skoler, forældre og politi sætte ind med massiv forebyggelse og information.

Vi deltager endelig gerne i et eftersyn af vores fremragende Musikskole, der især tilbyder undervisning og spil for de unge. Kan vi reducere ventelisterne? Kan vi opbygge en anden takststruktur? Kan flere samspilsgrupper få mere glæde af hinanden?

En respektfuld alderdom

De fleste ældre og gamle i Rudersdal er aktive, velfungerende og selvhjulpne, og mange af dem er også frivillige og aktive i foreningslivet, hvor de er med til at skabe oplevelser og udfoldelsesmuligheder for både sig selv og andre. Kommunen har en opgave i at hjælpe de ældre og gamle, der ikke er ligeså selvkørende, fx ved at støtte og formidle de mange tilbud, hvor man kan hjælpe hinanden.

Det igangsatte forsøg med et borgerdrevet aktivitetssted i ”Bakkehuset” følger vi med interesse i Lokallisten. Vi kan sagtens få øje på at den slags borgerdrevne aktiviteter vil og skal få en større rolle at spille i fremtiden.

Men vi bliver stadig flere meget gamle i Rudersdal, og derfor vil behovet for aktivitetstilbud, boliger og hjælp til denne gruppe stige. Målet skal være ’længst muligt i eget liv’, og skal dét mål nås, er det vigtigt, at der er let adgang til butikker, service og fritidsaktiviteter overalt i kommunen og gode muligheder for transport, når man ikke selv kan komme rundt, ligesom det er vigtigt, at man kan få hjælp til forskellige praktiske gøremål, efterhånden som man måtte få brug for det. Vi må sikre at der er tilstrækkeligt med plejeboliger, og det betyder at der skal bygges et plejehjem ca. hvert 3-4 år med plads til godt 60-70 borgere.

Borgere med behov for hjælp og støtte

En rig kommune som Rudersdal skal måles på, hvordan vi tager os af de borgere, der ikke kan selv. Der bør være en tættere dialog med den enkelte borger og hver medarbejder/sagsbehandler skal have færre borgere som deres ansvar.

Ved udskrivning fra hospital skal den nødvendige hjemmepleje eller hjemmehjælp være aftalt på forhånd og træde i kraft umiddelbart, og evt. genoptræning skal være organiseret. Hvis man i en periode ikke kan klare sig hjemme, skal der være mulighed for døgnpleje. Vi skal give tilbud
om hjælpemidler, spisemulighed i et plejecenter og ændringer af boligen efter behov – det gælder for alle, der ikke er selvhjulpne, uanset alder. Der skal være hjælp parat til borgere, der kommer i kriser i forbindelse med sygdom, dødsfald eller andre personlige eller familiemæssige problemer, og vi skal udbygge støtten til sindslidende i form af boliger, bofællesskaber, væresteder og aktiviteter. Hjælpen skal i alle tilfælde være baseret på respekt for den enkeltes behov og familiens vilkår.
En Borgerrådgiver, som tidligere foreslået, vil være et godt sted som ældre og pårørende kan gå til, hvis de føler et behov for hjælp, pleje og omsorg eller hvis det kommunale tilbud ikke fungerer som forventet.
Sagsbehandlingen skal være til at forstå, og kommunens medarbejdere skal møde borgeren som et ligeværdigt menneske, der selv kan bidrage til at løse problemerne.
I kommunens seneste tilfredshedsundersøgelse er kun halvdelen af dem, der har svaret, tilfredse med kommunens tilbud til sindslidende og personer med misbrugsproblemer. Det er færre end i den forrige måling, samtidig med at det er to af de kun tre spørgsmål, hvor tilfredsheden er under 50 %. Selv om man skal være forsigtig med den slags tal, giver det grund til at se nærmere på området.
Ikke mindst en rig kommune som Rudersdal skal måles på, hvordan den tager sig af de borgere, der ikke kan selv.

Sundhed for alle

Kommunen skal prioritere forebyggelse af livsstilssygdomme i alle aldersgrupper, uden at blive direkte formynderisk. Borgerne skal have adgang til den bedste viden om, hvordan man undgår sygdom. Den primære sundhedspleje skal skabe gode udviklingsbetingelser for børn og unge og støtte forældrene i at gøre det rigtige for deres børn. Der skal afsættes flere ressourcer til samarbejde mellem den primære sundhedspleje og dagtilbuddene.

Børneinstitutioner og skoler skal stimulere børns glæde ved at røre sig og spise sundt – der skal være udfordrende legepladser, idræt og svømning. Sikre skoleveje skal gøre det muligt og trygt for børn og unge at cykle til skole og fritidsaktiviteter. Kantiner og madordninger skal sørge for sund mad til børn og unge i daginstitutioner, skoler og fritidstilbud, og børnene skal også selv lære at lave sund og velsmagende mad – ikke bare i folkeskolen men også gerne i frivillige ”madskoler”.

På plejehjemmene skal man modvirke den svigtende madlyst hos mange af beboerne ved at lave god mad – med høj adel af økologiske råvarer – i egne køkkener, og tilrettelægge det så friske beboere selv kan være med til at dyrke grøntsager og krydderurter og lave maden. Her ville nogle frivillige ildsjæle kunne gøre god fyldest.

De privat-praktiserende læger i Rudersdal er tilsyneladende ikke meget for at etablere sundhedsfællesskaber hvor flere forskellige lægekompetencer samles under samme tag i et ”sundhedshus”. Men kommunen kan oprette lokale akut-funktioner, hvor borgere kan ringe når de har brug for hjælp, frem for at forsøge at komme igennem Regionens meget bureaukratiske telefonsluser og frem for at skulle via skadestuen på hospitalet. Mange akutte sundhedsspørgsmål vil kunne besvares af et fagligt bemandet akutberedskab, og hvis der også er vilje til at lave hjemmebesøg, vil mage unødvendige indlæggelser kunne undgås.

Erhvervslivet og kommunen


Sammenlignet med de fleste andre kommuner er vi i Rudersdal alt for passive i dialogen og samarbejdet med vores erhvervsliv. Landet rundt er der rigtig gode eksempler på at kommune, private investorer og virksomheder går sammen om at drive fx byudviklingsprojekter med afsæt i en fælles interesse i at gøre noget for lokalsamfundet, som vi alle er en del af. Samarbejdet bygger på en grundlæggende tillid mellem parterne, opbygget gennem års vedvarende dialog, fælles oplevelser, virksomhedsbesøg, briefing om kommende projekter i kommunen, fælles konferencer og erhvervsmesser. Den konstruktive dialog er med andre ord ikke kommet af sig selv.
Uden at være alt for skråsikre er det vores påstand, at kommunens relativt store berøringsangst overfor det lokale erhvervsliv bunder i den meget snævre kommunale målsætning om at være ”landets bedste bokommune”. I den klassiske fortolkning af denne vision var der ikke noget erhvervsliv, ja i det hele taget ikke noget liv, men det har vi fået lavet om på. Rudersdal har nu formuleret en overordnet erhvervspolitik, lavet ”fast-track” i byggesager for erhvervsvirksomheder og opsøgende indsats overfor virksomheder, der ønsker at indskrænke/udvide, står for halvårlige erhvervsprisuddelinger, et tættere samaarbejde med erhvervsforeningen osv. Vi skal længere ad dette spor, vi skal lade os inspirere af andre kommuners erfaringer og åbne kommunen og dens administration op for erhvervslivets initiativer, og vi skal gøre det mere attraktivt for nye virksomheder at etablere sig i Rudersdal, bl.a. ved at give dem én kontaktperson i kommunen, der klarer alle deres spørgsmål og problemer.

Integration af flygtninge

Kommunen skal være imødekommende overfor flygtninge og hjælpe dem til at blive fuldgyldige medlemmer af samfundet. I skolen skal der være særlig opmærksomhed på sprogundervisning for de tosprogede. Det har vist sig at børns integration fremmes betydeligt ved at de bliver aktive i fritidsforeninger, sport eller kultur. Her kunne kommunen tilbyde et ”fritidspas”, fx 100 kr/mdr pr barn, så økonomi ikke blev en begrænsende faktor for de nye børns deltagelse i foreningslivet. Sprogcentre, jobcentret, de mange frivillige og det lokale erhvervsliv skal arbejde sammen om at skaffe tilflyttere i arbejde, og kommunen skal også tilbyde virksomhedspraktikpladser. Kommunen kan gå foran ved at ansætte flygtninge, hvor det giver mening.

Vi skal ikke være bange for også at stille krav til vores nyankomne, fx om at de følger danskundervisning og at de aktivt arbejder på at blive integreret på arbejdsmarkedet. Det store antal flygtninge og indvandrere vi fik i 2015/16 er nu alle i permanente eller midlertidige boliger. Hvis flere skal ud i permanente boliger må vi dels sikre at der er flere almennyttige boliger, de kan betale og dels sikre at de kommer ind på arbejdsmarkedet så de kan betale for boligen. Kommunens boligsociale indsats er et skridt på vejen, og skal følges op af målrettet indsats for at skaffe de nye borgere et arbejde og en uddannelse.

To af vores større midlertidige indkvarteringssteder (Skovly og Nordvanggård) skal på kort og længere sigt afvikles, og en del af disse beboere kan finde boliger i de mindre huse i forbindelse med Egebækskolen. I Lokallisten er vi meget opmærksomme på at indkvarteringsstederne ikke må udvikle sig til at blive store lukkede ghettoer, så det er også vigtigt at vi bevarer de mange små midlertidige boliger spredt rundt i kommunen. Vi skal som kommune støtte op om det meget værdifulde arbejde frivillige bidrager med for at hjælpe vores flygtninge ind i vores samfund.

Kultur- og fritidstilbud til alle

Rudersdal Kommune skal er kendt for et varieret fritids- og kulturtilbud til såvel bredden som eliten. Det giver samvær, netværk, glæde og sundhed – og selv om kommunen sætter rammerne og på mange områder tilbyder professionel indsats, er det i høj grad også frivillige indsatser og selvorganiseret aktivitet, som er med til at skabe mangfoldigheden.
Vi går ind for, at der skal være gode og tilgængelige idrætsfaciliteter i alle kommunens bysamfund, og at brugen skal optimeres gennem let anvendelige bookingsystemer, der også gør det muligt for ”foreningsløse” at bruge ledige timer. På samme måde kan daginstitutioners og skolers legepladser være tilgængelige for lokalområdet. Vi har mange idrætsfaciliteter i kommunen, men der opstår hele tiden nye behov. Der skal derfor være ressourcer til at bygge om, bygge til og til at lave helt nye faciliteter, når interessen for nye sportslige udfoldelser opstår. Et fint eksempel er den nyetablerede skater-park ved Birkerød Idrætscenter.
Rudersdal kommune skal fortsat yde underskudsgaranti til lokalt opståede kulturelle aktiviteter uanset om de er ét-årige eller fler-årige. Faktisk synes vi det er bedre at støtte nye initiativer frem for at give massiv støtte til aktiviteter, der har vist sig bæredygtige gennem mange år.
På biblioteksområdet ser vi gerne en fornyet debat om bibliotekets fremtidige opgaver – og en decentralisering af strukturen, således at de stærkt nedskårne filialer i Vedbæk, Nærum og Holte får bedre vilkår.
Lokallisten ønsker en gennemgang af hele strukturen på kulturområdet – eksempelvis på udstillings-, arkiv- og museumsområdet, hvor der er et skrigende behov for at etablere nogle bedre samarbejdsstrukturer mellem de forskellige institutioner. Et mål kunne være at også museumsaktiviteten i den nordlige del af kommunen kom ind som en selvstændig del af det statsanerkendte Rudersdal Museer, på samme måde som Vedbækfundene.

Velfungerende erhvervsområder og bymidte

Dansk Industri placerer generelt Rudersdal lavt med hensyn til ”erhvervsvenlighed”. Man kan mene meget om denne målings videnskabelighed, men formodentlig udtrykker den en tendens. Vi skal se hvad andre kommuner gør bedre end Rudersdal, vi skal lytte til de virksomheder, vi allerede har, og vi skal lære af det vi hører. Vi skal ændre sagsbehandlingen i forhold til virksomhederne, så de kun har én indgang til systemet, og vi skal se på, om der er andre ændringer, der kan gøre Rudersdal mere tiltrækkende for erhvervslivet. Samtidig skal vi gøre det klart for virksomhederne, at vi forventer, at de gør deres til at spare på energien, reducere ressourceforbruget og øge genanvendelse og genbrug, og at de hjælper med at løse de sociale problemer i kommunen, fx ved at skabe fleksjobs og virksomhedspraktikker.

Rudersdal har en meget stor andel af veluddannede borgere, og kommunen skal være det oplagte sted at etablere sig for it-, medie-, service- og forskningsvirksomheder med mange højtuddannede medarbejdere og begrænset forurenende eller støjende produktion. Det er imidlertid vigtigt, at der også findes plads til mindre virksomheder og håndværkere, som kan betjene borgerne og det lokale erhvervsliv og give lære- og praktikpladser. Kommunen skal være åben og imødekommende over for nye virksomheder og aktivt støtte iværksættere, der kan skabe interessante nye arbejdspladser. Nye arbejdspladser skal lægges tæt på stationerne og i andre trafikmæssigt velbeliggende områder, mens nogle af de ældre erhvervsområder med fordel kan omdannes til spændende boligområder, der kan tiltrække børnefamilier.

Når flere borgere i kommunen kan finde beskæftigelse lokalt vil det begrænse trafikbelastningen både lokalt og regionalt.

Butikshandelen skal udvikles, så det i alle kommunens bysamfund er muligt at nå et dækkende udbud af dagligvarer til fods og/eller på cykel. I de større centre – Birkerød, Holte, Nærum og Vedbæk – skal der være mulighed for at udvide eller omplacere butikker. Vi skal åbne op for en mere fleksibel udnyttelse af butikslokaler ud til gaden, så vi undgår tomme facader. Kommunen bør overveje at flytte egne aktiviteter ned i bymidterne for at generere mere liv. Samarbejdet med butiksindehavere og ejendomsejere skal udbygges for at koordinere de forskellige indsatser og for at skabe fælles forståelse af den ønskede udviklingsretning. I de mindre bysamfund (fx Trørød, Bistrup og Gl. Holte) skal der være mulighed for at udvikle og udvide de lokale butikker, så de fortsat kan drives lønsomt.

Et rummeligt arbejdsmarked
Selv om Rudersdal ikke er lige så hårdt ramt som de fleste andre kommuner, er der fortsat ledige, der har brug for kommunens hjælp til at finde ud af, hvor deres kompetencer kan bruges. Det kræver, at kommunen får et bedre netværk blandt de lokale arbejdsgivere. Ved sygdom skal kommunen hjælpe den syge til at bevare sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Som en stor arbejdsgiver har kommunen selv et særligt ansvar, både for at skabe gode arbejdsmiljøer og som et forbillede på rummelighed ved at skabe plads til folk med nedsat erhvervsevne og ved at ansætte nydanskere. Der skal være fokus på at forebygge arbejdsbetingede sygdomme.

Mangfoldighed i boligudbuddet

Rudersdals folketal er heldigvis stigende, og der er et generationsskifte i gang i mange kvarterer. De ældre flytter efterhånden ud af de store boliger, og nye børnefamilier flytter ind. Kommunen skal fremme denne udvikling ved at gøre det lettere for de ældre at finde en mere overkommelig bolig, når det bliver aktuelt, så nye, unge familier kan overtage de store huse og haver til glæde for alle parter og for kommunen som helhed. Kommunen skal fremme, at der bygges mindre boliger på de tilbageværende byggegrunde, gerne fleksible og med indbyggede muligheder for fællesskab og gensidig støtte – især til de ældre, men også til de unge, der flytter hjemmefra, og børnefamilier, der flytter til, og hvis det ikke dækker behovet for ungdoms- og ældreboliger, skal kommunen finde andre måder at gøre det på. Samarbejdet mellem kommunen og DTUs Boligfond i Nærum, hvor der nu kommer knapt 300 ungdomsboliger er et eksempel til efterfølgelse.

I de kommende år skal der gennemføres omdannelse af udvalgte udtjente erhvervsarealer til boliger. Lokallisten ønsker at denne boligomdannelse sker, så vi også får nogle af de boligtyper, vi har for få af i kommunen: fx mindre lejligheder, seniorboliger, ungdomsboliger, singleboliger. Vi har stadig brug for flere almennyttige boliger og flere andelsboliger.

Der er også stor efterspørgsel på etablering af bofællesskaber, enten som aldersintegrerede eller som seniorbofællesskaber. Stramme kommune- eller lokalplanrammer har siden kommunesammenlægningen været en hindring for realisering af de borgerdrevne projekter, så mange borgerinitiativer er gået i sig selv, før de var ”foldet helt ud”. Frem for at problematisere drømmene om nye boformer, skal kommunen støtte og skabe rammer for at de kan realiseres.
Rudersdal har udpeget bevaringsværdige kulturmiljøer, har udarbejdet en ”Arkitektur- og Bevaringspolitik” og en registrant over bevaringsværdige huse i hele kommunen. Disse værktøjer forpligter kommende politikere på at der i forbindelse med ombygning, renovering eller tilbygning tages de fornødne hensyn til helheden og kvarteret.

På samme måde som et mere vedholdende arbejde med ”Det gode Naboskab” formodentlig vil kunne styrke lokalsamfundenes sammenhængskraft og fællesskab. Et arbejde som i høj grad skal bæres frem af lokalsamfundene selv, men hvor kommunen kan bidrage med inspiration og rådgivning. En ”grøn guide” kunne være en værdifuld katalysator for udveksling af gode erfaringer og velfungerende fællesskaber.

Trafik – sats på cykler og tryghed

Biltrafikken stiger og stiger. Overordnet kan vi ændre på dette ved hjælp af to greb: Dels ved at sørge for at den kollektive trafik indrettes, så den tilgodeser de, der skal pendle til og fra arbejdet så også bilejere bliver fristet til at lade bilen stå. Dels ved at forbedre forholdene for cyklister, både hvad angår flere, trygge cykelstier og god belægning på de eksisterende.

Kommunen kan også dæmpe biltrafikken ved at koncentrere nyt byggeri ved trafikknudepunkterne og ved at sørge for, at der overalt er kort afstand til daginstitutioner, skoler og dagligvareindkøb. Der skal etableres et sammenhængende net af sikre cykelveje til skoler og fritidstilbud, så forældre trygt kan sende deres børn af sted på egen hånd. Cykelstierne skal samtidig gøre det let at nå frem til offentlig og privat service, til dagligvarebutikker og til kommunens skove og naturområder, så flere får lyst til at bruge cyklen til de kortere ture.

Bilisternes mulighed for at komme hurtigt frem skal afvejes mod trafiksikkerheden – og hvor hastigheden er for høj – også på vores trafikveje – må der reguleres med skiltning, signaler, bump, chikaner, forsætninger og rundkørsler. Mange af vores veje kan være svære at komme over, og denne barriere-effekt bør vi i stigende grad være opmærksom på ved at lave sikre overgage. På samme måde skal vi være meget opmærksomme på støjgener fra vejene, hvorfor det må være reglen frem for undtagelsen at der anvendes støjdæmpende asfaltbelægninger.

Bæredygtig miljøpolitik

For at skabe en bæredygtig udvikling skal vi alle bidrage til en omlægning af forbrug og livsstil, og kommunen skal gå foran både af hensyn til sin egen drift og for at sætte det gode eksempel. For alle offentlige bygninger skal der foretages energirenovering og etableres faskiner eller overfladeafledning for regnvand, ligesom der skal satses på brug af vedvarende energi. Visse vedvarende energianlæg har tilbagebetalingstider på 5-6 år, og så er der ikke meget at betænke sig på.

De mest energieffektive og miljørigtige biler og arbejdsredskaber skal benyttes i hele den kommunale virksomhed, og der skal være en konsekvent grøn indkøbspolitik i alle dele af forvaltningen – herunder økologiske fødevarer i alle kantiner og institutioner. Ved det kommende udbud af kommunens bilpark må der arbejdes for, at så mange af kommunens biler – som muligt – bliver eldrevne.

Kommunen skal arbejde konsekvent på at nedbringe alle former for forurening og spild i sin virksomhed og vise vejen mht. besparelser på vand og andre naturressourcer og fremme af genanvendelse. Den skal stille sine erfaringer til rådighed for borgere og virksomheder og give information om, hvad man selv kan gøre for at blive mere miljøansvarlig. Igen ville en ”Grøn Guide” kunne gøre god gavn.

Rudersdal er med i affaldsfællesskabet ”Nordfors”, hvor de øvrige kommuner er ret ”fodslæbende” i forhold til at indføre ordninger der stimulerer til øget genanvendelse. Nu får vi måske en kildesortering i fire fraktioner fra en gang i 2019, men det er ikke godt nok. I mange kommuner landet over har man i årevis kørt med kildesortering i seks fraktioner af husholdningsaffaldet, og heri indgår også indsamling af biologisk affald, der er én af de store fraktioner af husholdningsaffald. Nordfors har ingen planer om at håndtere denne fraktion. Lokallisten mener derfor at vi i Rudersdal må lægge pres på de andre kommuner i fællesskabet, at vi må gå forrest med mere ambitiøse ordninger og at vi bør støtte borgere, grundejerforeninger og boligafdelinger til at tage nye initiativer, der styrker genanvendelsen.

Vi mener også i Lokallisten at Nordfors med sine fem medlemskommuner er alt for lille et selskab til denne opgave, og vi bør søge kontakt med Vestforbrænding om samarbejde og på sigt sammenslutning af de to fællesskaber.

Vores genbrugsstationer skal fortsætte med at være et tilbud, til de der har bil, og der skal ske udskillelse af ”gode ting”, der enten kan byttes væk eller sælges således som det også fungerer i Nærum og i en lang række kommuner i regionen.

Beskyttelsen af vores grundvand, søer og vandløb er kommunens og forsyningsselskabernes ansvar, og vi skal etablere et effektivt samarbejde med de omliggende kommuner for at sikre grundvandet og bekæmpe vandforureningen. Kun få af vores vandløb og vådområder lever op til EU’s og den danske lovgivnings krav om en tilfredsstillende økologisk kvalitet, og det vil kræve en stor indsats at få rettet op på forholdene. Det trækker i langdrag med de overordnede nationale planer, men vi kan fx arbejde for nedsivning af regnvand, hvor det overhovedet er muligt, mens vi venter – det vil både gavne grundvandsdannelsen og begrænse forureningen fra overløb fra kloaksystemet i forbindelse med skybrud. En flot målsætning kunne være at vi ved en konsekvent begrænsning af overløb fra vores kloaker til vores søer kunne sikre badevandskvalitet i alle vores større søer, så hvert bysamfund fik egen badeplads.

Naturen – beskyttelse og benyttelse

Kommunen skal beskytte sine naturområder og deres kvalitet, så de kan rumme et rigt plante- og dyreliv. Skove og naturområder skal hænge sammen, så dyrene kan bevæge sig rundt i landskabet og de vilde planter kan sprede sig – også ud over kommunegrænsen. Men der er samtidig brug for at bekæmpe de såkaldt invasive arter, fx bjørneklo, der breder sig på bekostning af den hjemmehørende natur.
Vandløb og vådområder er særligt følsomme over for vores påvirkninger og kræver derfor særlig opmærksomhed. Rørlagte vandløb kan åbnes og mange nødlidende vandløb skal restaureres, søer skal renses og vandføringen skal sikres året rundt. De mange kloakoverløb må gennem en systematisk indsats begrænses. Kommunens grønne områder skal drives naturnært og vise de private lodsejerne, hvordan de selv kan skabe mulighed for et rigere dyre- og planteliv.
Vi skal styrke respekten for naturen ved at fastholde klare grænser mellem by og land. Det har i årevis været kommunens politik at hindre ”byspredning” i det åbne land, og vi er meget restriktive med hensyn til at give dispensationer til ”kreative” udnyttelse af bygninger og andet i det åbne land. Ikke mindst efter den nye planlov har åbnet for en ”ladeport” af nye anvendelser af bygninger og nybyggeri i det åbne land, må vi gennem stram lokalplanlægning og restriktive dispensationer sikre os mod at vores unikke landskaber ødelægges.
Der skal være nem adgang fra vores boligområder til den omgivende natur, så vi alle får muligheder for at komme ud i naturen, og vi skal stille større krav til statsskovene om at forbedre naturværdier og adgangsmuligheder. Vores stinet skal udbygges, så vi får et sammenhængende net af naturstier fra Øresund til Sjælsø og Furesø med gode forbindelser til nabokommunerne på alle sider.

Det lokale og det globale ansvar
Lokallisten har taget initiativ til, at den nye kommunalbestyrelse allerede i januar 2018 får spørgsmålet om implementering af FNs 17 ”Verdensmål” på den lokale dagsorden. Tanken er, at vi som lokalsamfund i en global verden også har et ansvar for at målene realiseres, og selv om vores største udfordring næppe er slavearbejde eller analfabetisme, er der mange af de andre bæredygtighedsmål som sagtens giver mening at arbejde med i en dansk kommune som vores: lighed i uddannelse, beskyttelse af vandressourcerne, begrænsning af CO2-udslip, ressourcebevidsthed, øget genanvendelse, en tryg alderdom osv. Hver gang vi får forelagt en sag – stor eller lille – til beslutning bør vi spørge: ”Hvordan kan denne sag bidrage til en mere bæredygtig verden?”

 

25/9/2017