Kategori: Læserbreve

  • En aftale er an aftale

    En aftale er an aftale

    Konstitueringsaftalen og skatteprocenten.

    Nu har Mads Lundby fra den såkaldte tænketank CEPOS ad tre omgange, med et engagement som man kunne få en mistanke om, at nogen har betalt ham for, kastet sig over den minimale skatteforhøjelse, som indgår i aftalen bag konstitueringen af Rudersdals nye borgmester, og derfor mener den afgående Jens Ive, at hele aftalen skal skrives om:

    Så lad os aflyse den aftale, der er, som de Konservative har indgået med en række venstrefløjspartier, og lad os gå seriøst til det, når vi har et ordentligt vidensgrundlag at stå på”.

    Jens Ive ’glemmer’, at alle partierne i kommunalbestyrelsen, inkl. Venstre, har skrevet under på denne aftale og dermed har indgået den – aftalen kan derfor ikke bare laves forfra, fordi Mads Lundby mener et eller andet.

    Allerede inden Venstre sidst stod i spidsen for en skattenedsættelse i 2012, havde kommunen for få indtægter til at sørge for et ordentligt niveau i børnehuse og skoler, til at sørge for anstændige tilbud til børn og unge med særlige behov og deres familier, til at vedligeholde og udbygge de kommunale idræts- og fritidsfaciliteter osv., og det var ikke nok, at skatten med Venstre ved roret(!) blev hævet i 2020.

    Derfor har det været afgørende for Lokallisten at udnytte hele “frit-lejde-muligheden” til at hæve kommuneskatten. At de kommunale service- og anlægsrammer så er for snævre, fordi de er fastsat på grundlag af den aktuelle for lave skatteprocent, må de landsdækkende partier, som i denne sammenhæng også repræsenterer de af deres vælgere, der til kommunalvalget stemmer på Lokallisten, gøre noget ved.

    Det kunne være et godt projekt for Jens Ive at bruge sine sidste aktive år i politik og sine kontakter i Venstres hovedbestyrelse og i Kommunernes Landsforening på.

    Følg med i Frederiksborg Amts Avis her

  • Lidt fakta om den lokale liste

    Lidt fakta om den lokale liste

    Anne Christiansen, Spidskandidat ved KV21 for Lokallisten i Rudersdal

    For de fleste af os er det nære liv en meget væsentlig del af det gode liv. Vores familie, vores naboer og venner, hvor vi bor, vuggestuen, børnehaven og skolen og fællesskabet i l’hombre-klubben, fodboldklubben, kunstforeningen. Livet i Vedbæk, Høsterkøb, Gl. Holte, Nærum, Birkerød eller hvor det nu er.

    Lokallistens overordnede mål er at sikre og udvikle kommunens lokalsamfund, så de bevarer deres særpræg og får styrket deres levedygtighed ved at de beholder deres institutioner og skoler, og ved at kommunen støtter lokale initiativer af mange slags fx ved at stille lokaler til rådighed og give administrativ bistand i opstartsfasen.

    Vi arbejder for maksimal inddragelse af borgerne i de anliggender, der betyder noget for deres liv, og for at forvaltningen ikke mindst af familier med børn med særlige behov skal opleves som en støtte og ikke en modstander.

  • Svar fra Lokalisten til Bernt Stubbe Østergaard

    Svar fra Lokalisten til Bernt Stubbe Østergaard

    Svar til Bernt Stubbe Østergaards læserbrev i Frederiksborg Amts Avis den 13.11.2021:

    Det er rigtigt, at ønsket om en særlig klimaforvaltning ikke er fremsat som officiel Lokalliste-politik. Vi mener ligesom I, at klima-området skal gøres til selvstændigt ansvar på direktionsniveau og vi mener, at der skal skaffes luft til det i direktionen ved at uddelegere ansvaret for andre opgaver.

    Dét har ikke kunnet læses på lokallisten.dk, og det er selvfølgelig en fejl – den er rettet nu. Men det står på både Morten Noppenaus egen hjemmeside og vores facebook-profil i ’Politik i Rudersdal’, så det er ren formalisme at fremture med, at Morten talte usandt på klimamødet i Trudeslund.

    Og hvis du læser afsnittet om bæredygtighed på lokallisten.dk vil du se, at det er så langt det mest konkrete og ambitiøse udspil, der findes på det område i Rudersdal kommune.

    Din sviner er malplaceret, men set i forlængelse af Kristine Thranes helt absurde påstande om Lokallistens skattepolitik giver den mening.

    Her mod slutningen synes valgkampen for jer kun at handle om pladser i kommunalbestyrelsen og ikke om hvilken politik, der skal føres efter valget og hvem, man vil kunne føre den sammen med.

    Det er både forstemmende og, efter vores mening, en helt forkert måde at bruge kræfterne på.

    Sten Troelstrup formand for Lokallisten

  • Hvis du er rød – så læs dette

    Hvis du er rød – så læs dette

    Kristine Thrane(S) forsøger her i slutspurten at male Lokallisten blå. Men kommunalpolitik er kun på få specifikke områder rød, blå eller sort – det meste handler om stillingtagen til konkrete, borgernære lokale spørgsmål, og derfor findes Lokallisten. Så hvis du er rød, så find ud af hvad dét betyder for dig i de konkrete spørgsmål, kommunalbestyrelsen behandler og beslutter.

    Hvis du vil have skatteprocenten hævet for at kunne finansiere bedre velfærd i bred forstand, så er du enig med både Socialdemokraterne, Radikale, Folkesocialisterne, Lokallisten og Enhedslisten og såmænd også Konservative og Venstre, hvis dét bliver afgørende.

    Hvis du ikke synes om kæmpestore institutioner til 180 børn eller om den områdeledelse, der flytter bestemmelse væk fra de enkelte børnehuse, så er det hverken Socialdemokraterne, De radikale eller Venstre, eller for den sags skyld Enhedslisten, du skal stemme på. Synes du, at skolesammenlægningerne og måden, de bliver tvunget igennem på, oser af magtfuldkommenhed og ringeagt over for børn, forældre og medarbejdere, så er det heller ikke Socialdemokraterne, Radikale eller Venstre, du skal stemme på.

    Og det er bare eksempler. Så døm partierne både på deres handlinger de sidste fire år og deres tilkendegivelser i valgkampen. Dét kan Lokallisten holde til. Kan Socialdemokraterne?

    Keld Stattau (L),

    Kandidat til KV21

  • Tonen i valgkampen – replik til Kristine Thrane

    Tonen i valgkampen – replik til Kristine Thrane

    Hidtil har tonen i valgkampen egentlig været rimelig, både på valgmøderne, i de trykte medier og på facebook – det har nu fået en ende med dine skingre udgydelser om Lokallisten. Men i den tid, Lokallisten har eksisteret, fra længe før du trådte frem som socialdemokrat, har ingen kandidat for Lokallisten sagt eller ment, at pengene har det bedst i borgernes lommer, og det har aldrig, som i aldrig nogensinde, stået på vores hjemmeside. Jeg ved ikke, Hvor du har gravet den vilde påstand op, men jeg har en idé om hvorfor…

    At man ikke kan regne med Lokallisten er en gentagen og udokumenteret A-B-V-påstand. At Lokalliste-medlemmerne ikke altid stemmer ens er rigtigt – de er forskellige og ikke altid helt enige – men i afstemninger, hvor der er noget væsentligt på spil, stemmer de ens. Hver gang. At de kan skifte mening undervejs i et sagsforløb – blive klogere, hedder det – fx som resultat af høringssvar, er også rigtigt, men det er vel derfor, man har høringer? Og selvfølgelig er vi glade for at slå så kraftigt igennem i budgettet og andre partiers valgprogrammer, men vi havde hellere set vores ideer og forslag positivt behandlet, da vi kom med dem.

    Sten Troelstrup (L),

    Formand for Lokallisten

  • Hvem er det nu lige, der er på børnenes side?

    Hvem er det nu lige, der er på børnenes side?

    Hvem er nu lige, der er på børnenes side ??

    Christoffer Emil Jørgensen fra Enhedslisten (EL) og Court Møller fra Det Radikale Venstre (B) sammen stillet sig på børnenes side – påstår de – og fejer alle betænkeligheder af vejen ved at bygge et kæmpebørnehus med op til 180 børn på den nuværende Sjælsøhals grund tæt ved Ravnsnæsvej.

    Lad mig først slå det fast igen og med 7- tommer søm: Lokallisten har i lang tid argumenteret stærkt for, at vi meget hurtigt skal have løst problemet med de manglende institutionspladser til de mange tilflyttere til kommunen. Derfor kunne det jo umiddelbart være nærliggende, at Lokallisten straks klapper i hænderne over EL og B’s forbrødring om at være dem, der er mest på børnenes side. Men det gør vi ikke i den indpakning, de lægger op til. Vi er fortsat i mod at bygge et kæmpe børnehus med plads til 180 børn – og at nedrive Sjælsøhallen og bruge arealet til dette formål. Ikke mindst når der er alternative løsninger, der langt hurtigere kan løse problemet med de manglende institutionspladser i området.

    Court Møller og Christoffer Emil Jørgensen omtaler, at der er blevet fremført to alternativer til at bruge Sjælsøgrunden – men mærkeligt nok uden at fortælle, hvilke alternativer, der er tale om.

    Lokallisten har i flere sammenhænge peget på at bygge et nyt børnehus på det allerede tomme kommunale areal, der ligger på Karpevænget med fine tilkørselsforhold og mindst lige så tæt på skov og grønne områder – og som vel og mærke er lige til at bygge på. Ingen har hidtil givet noget argument for at dette areal ikke kan anvendes.

    Så det er virkelig svært at forstå rationalet i, at et flertal i Kommunalbestyrelsen har stirret sig så blind på Sjælsøgrunden, hvor byggeri af nyt børnehus først kræver en både forsinkende og fordyrende nedrivning af eksisterende bygninger og også en noget betænkelig ændring af lokalplanen for et ellers fredet område.

    Et nyt og for børn og deres forældre overskueligt børnehus på Karpevænget vil sammen med et mindre børnehus i renoverede lokaler i den nuværende Sjælsøhal og sammen med de eksisterende lokaler til fritidsbrugere i Sjælsøhallen samlet set være stærke elementer for lokalmiljøet i hele sjælsøområdet. Det vil Lokallisten fortsat argumentere og kæmpe for – ikke mindst af hensyn til børnene.

    Vh

    Keld Stattau

  • DEBAT: Venstre har svar parat, men hvor er spørgsmålene?

    DEBAT: Venstre har svar parat, men hvor er spørgsmålene?

    Af Trine Dybkjær, kommunalbestyrelsesmedlem for Lokallisten

    1. Hvad er årsagen til den mindre søgning af Skovmærket?

    2. Hvilke alternativer er der til at flytte børn og personalet til en nyoprettet midlertidig børnehave på Vangeboled?

    3. Hvad skal den attraktive grund på Øverødvej, som kommunen ejer, bruges til?

    Lokallisten, Radikale og Konservative stillede et modforslag til Børne- og Skoleudvalgsmødet om undersøgelse af alternativer, som blev stemt ned! Hvorfor?

    Argumenterne kan være tidspres og økonomi, men så skal vi måske se på processen og kalkylen bag hovedforslaget om at flytte børnehaven til Vangeboled. Hvorfor er sagen allerede så fremskreden og en beslutning påkrævet, inden Masterplanen om daginstitutions- og skoleområdet er behandlet?

    Endvidere kan det være svært at få øje på det økonomiske rationale i at have tre kommunalt ansatte i en nyetableret midlertidig børnehave måske uden børn, hvis børnene og deres forældre vælger ikke at følge med.

    Måske skulle man overveje at tage tingene i den rigtige rækkefølge i stedet for at gå efter midlertidige løsninger, der kun trækker pinen ud for de ansatte og børnene i Skovmærket.

  • Lokallistens positioner i skolestrukturdebatten – et oplæg til afklaring

    Lokallistens positioner i skolestrukturdebatten – et oplæg til afklaring

    Pejlemærker for LokalListens skolepolitik – En lokal og mangfoldig folkeskole

    Nedenstående er et forsøg på at give et mere samlet billede på Lokallistens grundpositioner, som vi skal prøve at fremme mest muligt i den kommende periode efter næste byrådsvalg i november 2021:

    I den helt korte form:

    • Ingen skolenedlæggelser – ingen matrikellukninger
    • Mere frihed, ro og tid til at skolerne selv formulerer deres veje for læring og udvikling
    • Mere musik, teater og vægt på praktisk betonet læring
    • Bedre muligheder for lærerne til reel og elevnær evalueringskultur
    • Et understøttende – frem for et centralt styrende politisk niveau og forvaltning
    • Fokus på at skolernes fysiske rammer understøtter sårbare elevers trivsel
    • Fortsat fokus på eleverne læsefærdigheder og ikke mindst læselyst med afsæt i et stærkt og veludstyret skolebibliotek/Pædagogisk Lærings Center.

    Så derfor :

    • er det vigtigt, at lokalområderne i kommunen fortsat har et lokalt skoletilbud – og mindst for de yngste klassetrin til 5. eller 6 årgang
    • er det vigtigt, at skoletilbuddet etablerer et tæt samarbejde med områdets dagtilbud – også gerne fysisk set i et egentligt lokalt børnemiljø
    • er det vigtigt, at skolen også får mulighed for og økonomi til at blive ramme og samlingssted for øvrige sociale- og borgerrettede aktiviteter i lokalområdet
    • er det vigtigt, at skolerne har en struktur og økonomi, der gør det muligt – ud over de lovbestemte undervisningslektioner – at løse skolens bredere formål – i forhold til kulturelle, sociale- og almendannende opgaver.
    • er det vigtigt , at der gives den enkelte skole så stort råderum som muligt til at vælge sin egen vej til at leve op til gældende lovgivningsmæssige, kommunale og egne mål. Den kommunale forvaltningsopgave er primært at understøtte den enkelte skoles valgte vej til at nå de opstillede mål – såvel landspolitiske, kommunalpolitiske som egen skoles mål.

    Det betyder, at:

    • Færre kommunale bindinger skal give øget lokal frihed til de enkelte skoler
      • Vejledning og støtte til skolen skal forankres i folkeskolens formål og skal styrke den professionelle dømmekraft på den enkelte skole og i det enkelte lærerteam
      • der skal opstilles mål – og måles på mål, som retter sig mod skolens såvel faglige, sociale, alsidige og alment dannende aktiviteter (musiske, kulturelle og praktisk betonede)
      • de overordnede faglige mål danner afsæt for lærernes tilrettelæggelse af undervisningen – ikke de enkelte læringsmål, jf seneste ændring af Folkeskoleloven
      • at en større del af den samlede fælles kommunale økonomi afsat til undervisningsformål uddelegeres til den enkelte skole, så skolernes pædagogiske arbejde bedst muligt kan understøttes
    • er det vigtigt, at skolernes økonomiske rammer giver medarbejderne reel mulighed   tid til at etablere en lærings- og evalueringskultur, herunder et tæt, tillidsfuldt og jævnligt skole-hjemsamarbejde, der ikke alene beror på test- og prøveopgørelser, men reel samtale om elevens udbytte af undervisningen

    Disse overordnede pejlemærker bygger på disse strukturelle forudsætninger.

    • Det er fortsat en grundlæggende præmis for LokalListen, at alle nuværende matrikler opretholdes helt eller delvis til skoleformål – dels for at sikre lokalområderne i kommunen en egen skole, dels for at give skolerne den størst mulig ro i forhold den fortsatte undervisningsmæssige udvikling – en ro, som der bredt politisk allerede blev lovet op seneste valgkamp i 2017, men som blev svigtet.
    • Lokallisten var ikke en del af det flertal, som besluttede at sammenlægge 8 skoler til 4 distriktsskoler.  Lokallisten anerkender imidlertid også behovet for, at skolestrukturen giver mulighed for at kunne danne klasser med en klassekvotient, som kan sikre en bedre anvendelse af de ressourcer, skolerne får stillet til rådighed.
    • Således er Lokallisten enige i, at man samlede overbygningsklasser på færre skolematrikler, men var og er ikke enige i, at det behøver at være i en distriktsskolemodel. Lokallisten vil derfor være åben over for, at de 3 nuværende indskolingsmatrikler kan tilbageføres til status som selvstændige skole med egen bestyrelse og økonomi, såfremt der er forældre- og medarbejderønske herom.
    • LokalListen vil arbejde for, at de kommunale målsætninger for skolernes undervisning og hele virke får det bredest mulige udtryk såvel fagligt som almen dannende, og at skolerne forpligtes på denne brede forståelse af undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Det er for fattigt alene at måle skolevæsnets succes ved at være 0.1 karaterpoint højere en nabokommunerne
    • Lokallisten vedkender sig i en række økonomisk trængte år at have deltaget i budgetaftaler med betydelige opstramninger på de økonomiske rammer for folkeskolen i kommunen, men erkender, at det har været for voldsomt og er parat til at medvirke til at finde øgede midler i en “genopretningsplan” for folkeskolen i Rudersdal
    • Siden den nye folkeskolelov blev vedtaget i 2013 har der politisk været en meget stram metodemæssig og administrativ/bureaukratisk styring af skolerne. Denne styring skal afløses af en ny frihed til de enkelte skole efter samme tanke, som er sket på plejehjemsområdet. Forvaltningslaget skal samtidig afpasses herefter, således at frigjort økonomi herfra overføres til skolerne.

    Keld /

  • Ikke valgkamp – politik!

    Ikke valgkamp – politik!

    (af Sten Troelstrup, bestyrelsesformand)

    ’Lokallisten har ikke opdaget, at valgkampen er slut’ skriver Daniel E Hansen i Rudersdal Avis 23. januar. Jeg kan berolige med, at det har vi, og vi har såmænd også opdaget, at vi mistede mange stemmer. Men vi er ikke holdt op med at føre politik – det er det, man gør mellem valgene, bl.a. ved at stille spørgsmål i udvalgene og kommunalbestyrelsen til sager og sagsfremstillinger, ved at argumentere for sine holdninger og synspunkter, ved at stille modforslag til forvaltningens indstillinger og ved at tage helt nye emner op. Derfor har vi i Børne- og Skoleudvalget sammen med Radikale og Konservative i sagen om en de facto lukning af børnehaven Skovmærket bedt om en yderligere undersøgelse af nogle konkrete punkter, men dét blev stemt ned af Venstre og Socialdemokratiet med fire stemmer mod tre. Hvor man kunne tro, at en vigtig opgave for en udvalgsformand er at lede de politiske forhandlinger i udvalget på en sådan måde, at medlemmerne får tilfredsstillende svar på deres spørgsmål til beslutningsgrundlaget fra forvaltningen, og dermed får det bedst muligt oplyste grundlag for at træffe de politiske beslutninger, stiller Daniel E. Hansen sig tilsyneladende tilfreds med at administrere forvaltningens indstilling.