Folkeskolen skal have friere rammer

Nu SKAL kommunens skoler have ro til at styre deres egen udvikling med deres egne faglige og pædagogiske begrundelser - og INGEN lukning af nuværende skolematriker

Skolereformen fra 2014, der i vid udstrækning ”kørte skolernes medarbejdere og deres mangeårige erfaringer over”. Dette kombineret med budgetreduktioner og en politisk- og forvaltningsmæssig alt for rigid styring af den pædagogiske praksis, har på mange skoler for ofte kappet toppen af arbejdsglæden. Hyppige lederskifte, stor personaleudskiftning og øget søgning til private skoler er også tegn på at forholdene kunne blive bedre. En central prioritering i valgperioden 21 – 24, vil derfor være at tilføre skolerne flere midler ved at hæve beløbet pr. elev, give flere ressourcer til særligt krævende elever og ved at give mulighed for at lave pædagogisk udviklingsarbejde, der vokser nedefra på den enkelte skole.

Skolepolitikken skal fokusere på de resultater, skolerne skal opnå, og overlade det til skolerne selv – til lærere, elever og forældre – hvordan de skal opnås, så den enkelte skole kan udvikle sit eget særpræg. Den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen skal overlades til de kompetente skoleledere og deres medarbejdere – gerne i samspil med børn og forældre og skal ikke – som i dag – fastlægges i direktiver fra skoleforvaltningen. I dag er der risiko for at det pædagogiske engagement forsvinder. Medarbejdertrivslen udfordres, når lærerne med deres faglige kompetencer ikke kommer med på råd. Ved at give skolerne friere valg af udviklingsretning øger vi mangfoldigheden og kvaliteten.

Med den baggrund, børnene i Rudersdal har, skal man anstrenge sig en del for ikke at have nogle af Danmarks bedste folkeskoler, målt på karaktererne i 9. klasse! Dette udgangspunkt forpligter os til at gøre det ekstraordinære for, at skolen på én og samme gang kan være en tryg ramme for børnenes personlige udvikling og give dem et højt fagligt niveau. Dette gode grundlag forpligter os ikke mindst til at sørge for optimal støtte til de børn, der ikke har fået det hele forærende. Ingen børn må opleve ensomhed eller mobning i skolen

I Lokallisten lægger vi vægt på at alle børn har en skole i deres geografiske nærområde. Forbigående udsving i børnetallet skal ikke medføre skolelukninger. I stedet skal vi anvende midlertidigt ledige kvadratmeter på skolerne til andre fornuftige ting, fx dagpasningstilbud, skolefritidsordninger eller lokale borger- og foreningsaktiviteter.

Inklusionsopgaven forudsætter at der tildeles ekstra ressourcer til barnet og/eller klassen og vi skal give lærerne den fornødne efteruddannelse, og her halter vi bagefter i Rudersdal.
Vores børn skal være selvhjulpne, kompetente og kritiske brugere af IT og medier. Lokallisten hører ikke til dem, der mener, at iPads er genvejen til al god undervisning. I visse sammenhænge måske, men ikke som et universelt redskab. Teknologien må ikke styre undervisningen.

Eleverne skal i videst muligt omfang inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningen for at give dem demokratiske erfaringer og medejerskab til skolelivet. Undervisningen skal være tilpasset elevernes forskellige udgangspunkter. De svageste børn og de to-sprogede skal have særlig opmærksomhed, men de hurtigst lærende må ikke overlades til kedsomhed, ligesom de stille elever ikke må lide under at mere udadvendte elever dominerer i klassemiljøet.

I hele skoleforløbet skal elevernes lyst til selv at sætte ting i gang – deres ”iværksættergen” – støttes. Skolefritidsordninger og eftermiddagstilbud på skolerne skal åbne for et aktivt fritidsliv og hjælpe børnene til at knytte nye kammeratskaber på tværs af klasserne. Samarbejde med sportsklubber, foreninger, musikskole, billedskole, bibliotek m.fl. kan udvide feltet af muligheder.