Pejlemærker for LokalListens skolepolitik – En lokal og mangfoldig folkeskole

Nedenstående er et forsøg på at give et mere samlet billede på Lokallistens grundpositioner, som vi skal prøve at fremme mest muligt i den kommende periode efter næste byrådsvalg i november 2021:

I den helt korte form:

• Ingen skolenedlæggelser – ingen matrikellukninger

• Mere frihed, ro og tid til at skolerne selv formulerer deres veje for læring og udvikling

• Mere musik, teater og vægt på praktisk betonet læring

• Bedre muligheder for lærerne til reel og elevnær evalueringskultur

• Et understøttende – frem for et centralt styrende politisk niveau og forvaltning

• Fokus på at skolernes fysiske rammer understøtter sårbare elevers trivsel

• Fortsat fokus på eleverne læsefærdigheder og ikke mindst læselyst med afsæt i et stærkt og veludstyret skolebibliotek/Pædagogisk Lærings Center.

Så derfor :

• er det vigtigt, at lokalområderne i kommunen fortsat har et lokalt skoletilbud – og mindst for de yngste klassetrin til 5. eller 6 årgang

• er det vigtigt, at skoletilbuddet etablerer et tæt samarbejde med områdets dagtilbud – også gerne fysisk set i et egentligt lokalt børnemiljø

• er det vigtigt, at skolen også får mulighed for og økonomi til at blive ramme og samlingssted for øvrige sociale- og borgerrettede aktiviteter i lokalområdet

• er det vigtigt, at skolerne har en struktur og økonomi, der gør det muligt – ud over de lovbestemte undervisningslektioner – at løse skolens bredere formål – i forhold til kulturelle, sociale- og almendannende opgaver.

• er det vigtigt , at der gives den enkelte skole så stort råderum som muligt til at vælge sin egen vej til at leve op til gældende lovgivningsmæssige, kommunale og egne mål. Den kommunale forvaltningsopgave er primært at understøtte den enkelte skoles valgte vej til at nå de opstillede mål – såvel landspolitiske, kommunalpolitiske som egen skoles mål.

Det betyder, at:

• Færre kommunale bindinger skal give øget lokal frihed til de enkelte skoler
  • Vejledning og støtte til skolen skal forankres i folkeskolens formål og skal styrke den professionelle dømmekraft på den enkelte skole og i det enkelte lærerteam
  • der skal opstilles mål – og måles på mål, som retter sig mod skolens såvel faglige, sociale, alsidige og alment dannende aktiviteter (musiske, kulturelle og praktisk betonede)
  • de overordnede faglige mål danner afsæt for lærernes tilrettelæggelse af undervisningen – ikke de enkelte læringsmål, jf seneste ændring af Folkeskoleloven
  • at en større del af den samlede fælles kommunale økonomi afsat til undervisningsformål uddelegeres til den enkelte skole, så skolernes pædagogiske arbejde bedst muligt kan understøttes

• er det vigtigt, at skolernes økonomiske rammer giver medarbejderne reel mulighed   tid til at etablere en lærings- og evalueringskultur, herunder et tæt, tillidsfuldt og jævnligt skole-hjemsamarbejde, der ikke alene beror på test- og prøveopgørelser, men reel samtale om elevens udbytte af undervisningen

Disse overordnede pejlemærker bygger på disse strukturelle forudsætninger.

• Det er fortsat en grundlæggende præmis for LokalListen, at alle nuværende matrikler opretholdes helt eller delvis til skoleformål – dels for at sikre lokalområderne i kommunen en egen skole, dels for at give skolerne den størst mulig ro i forhold den fortsatte undervisningsmæssige udvikling – en ro, som der bredt politisk allerede blev lovet op seneste valgkamp i 2017, men som blev svigtet.
• Lokallisten var ikke en del af det flertal, som besluttede at sammenlægge 8 skoler til 4 distriktsskoler.  Lokallisten anerkender imidlertid også behovet for, at skolestrukturen giver mulighed for at kunne danne klasser med en klassekvotient, som kan sikre en bedre anvendelse af de ressourcer, skolerne får stillet til rådighed.
• Således er Lokallisten enige i, at man samlede overbygningsklasser på færre skolematrikler, men var og er ikke enige i, at det behøver at være i en distriktsskolemodel. Lokallisten vil derfor være åben over for, at de 3 nuværende indskolingsmatrikler kan tilbageføres til status som selvstændige skole med egen bestyrelse og økonomi, såfremt der er forældre- og medarbejderønske herom.
• LokalListen vil arbejde for, at de kommunale målsætninger for skolernes undervisning og hele virke får det bredest mulige udtryk såvel fagligt som almen dannende, og at skolerne forpligtes på denne brede forståelse af undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Det er for fattigt alene at måle skolevæsnets succes ved at være 0.1 karaterpoint højere en nabokommunerne
• Lokallisten vedkender sig i en række økonomisk trængte år at have deltaget i budgetaftaler med betydelige opstramninger på de økonomiske rammer for folkeskolen i kommunen, men erkender, at det har været for voldsomt og er parat til at medvirke til at finde øgede midler i en “genopretningsplan” for folkeskolen i Rudersdal
• Siden den nye folkeskolelov blev vedtaget i 2013 har der politisk været en meget stram metodemæssig og administrativ/bureaukratisk styring af skolerne. Denne styring skal afløses af en ny frihed til de enkelte skole efter samme tanke, som er sket på plejehjemsområdet. Forvaltningslaget skal samtidig afpasses herefter, således at frigjort økonomi herfra overføres til skolerne.

Keld /