Luc de Visme

Jeg kom til Danmark for snart 53 år siden. Jeg er lige så meget franskmand som dansker og har begge statsborgerskaber siden 2017. Jeg er pensioneret ingeniør med interesse for kultur, miljø og demokratiet og har været engageret i Lokallisten i snart 10 år. Jeg har været formand for Birkerød Kunstforening og er en af initiativtagere af Mantziusgården kulturhus, som hedder Mantzius nu. Jeg har arbejdet for at kommunen kunne være et sted, hvor man lever, ikke bare sover i.
Siden 2013 har jeg været med til at puste liv i min gamle by Birkerød ved at starte den bevægelse (Vi elsker vores by – Birkerød) som var baggrund for Birkerød Torvedage, som er blevet den succes, som man kender. Og jeg håber, det også ville kunne lade sig gøre i andre dele af kommunen. Jeg vil blive ved med at arbejde for det indtil, der ikke er tvivl om, at en by skal være aktiv for sine borgere. Som lektiehjælper på Birkerød Biblioteket har jeg været tæt på de forhold, som indvandrere oplever i kommunen og vil gerne være med til at forbedre dem. Jeg mener, at det kræver, at man indflydelse på, hvad der bliver besluttet i kommunalbestyrelsen. Derfor er jeg kandidat for Lokallisten.
Jeg blev ret ked af det, da kommune var nødt til at lukke caféen på Teglport. Jeg synes ikke, at det er der, man skal finde besparelser. Jeg håber, at der bliver flere nu denne gang der stiller sig op og siger: “Stem for mig, for jeg er gammel – ligesom de fleste i denne kommune. Væk med besparelser på plejehjemmene, giv os en plads, før vi bliver demente, væk med robotstøvsugere, som vi selv skal købe, væk med lukninger af ældrecaféer, genindfør pensionistrabat på aftenskolernes kurser og stop lukning af busruter rundt omkring i kommunerne”.
Mine mærkesager er:
– Liv i byerne
– Genåbn caféen på Teglporten i Birkerød
– Kultur for alle – gælder også sport
– Bedre forhold for indvandrere i hele kommunen.
Kontakt: Email: lucdevisme@gmail.com

