Biltrafikken stiger og stiger. Overordnet kan vi ændre på dette ved hjælp af to greb: 

Dels ved at sørge for at den kollektive trafik indrettes, så den tilgodeser de, der skal pendle til og fra arbejdet så også bilejere bliver fristet til at lade bilen stå. Movia skal presses til at sætte ledbusser ind på S-buslinierne (fx 500S) med god plads til cykler, så man også her kan tage sin cykel gratis med – ligesom i S-togene. 

Dels ved at forbedre forholdene for cyklister, både hvad angår flere, trygge cykelstier og god belægning på de eksisterende. Buler, dårlige lapninger i asfalten og umulige op- og nedkørsler i vejkryds og andre steder, er gift for bestræbelserne for at få flere til at tage cyklen.

Kommunen kan også dæmpe biltrafikken ved at koncentrere nyt byggeri ved trafikknudepunkterne og ved at sørge for, at der overalt er kort afstand til daginstitutioner, skoler og dagligvareindkøb. Der skal etableres et sammenhængende net af sikre cykelveje til skoler og fritidstilbud, så forældre trygt kan sende deres børn af sted på egen hånd. Cykelstierne skal samtidig gøre det let at nå frem til offentlig og privat service, til dagligvarebutikker og til kommunens skove og naturområder, så flere får lyst til at bruge cyklen både til de kortere og lidt længere ture.

Bilisternes mulighed for at komme hurtigt frem skal afvejes mod trafiksikkerheden, og hvor hastigheden er for høj må der reguleres med skiltning, signaler, bump, chikaner, forsætninger og rundkørsler– også på vores trafikveje. Mange af vores veje kan være svære at komme over, og denne barriere-effekt bør vi i stigende grad være opmærksom på ved at lave flere og sikre overgange. På samme måde skal vi være meget opmærksomme på støjgener fra vejene. En lavere hastighed og anvendelse af støjdæmpende asfalt, vil betyde mindre støj fra vores veje.