Svar fra Lokalisten til Bernt Stubbe Østergaard

Svar til Bernt Stubbe Østergaards læserbrev i Frederiksborg Amts Avis den 13.11.2021:

Det er rigtigt, at ønsket om en særlig klimaforvaltning ikke er fremsat som officiel Lokalliste-politik. Vi mener ligesom I, at klima-området skal gøres til selvstændigt ansvar på direktionsniveau og vi mener, at der skal skaffes luft til det i direktionen ved at uddelegere ansvaret for andre opgaver.

Dét har ikke kunnet læses på lokallisten.dk, og det er selvfølgelig en fejl – den er rettet nu. Men det står på både Morten Noppenaus egen hjemmeside og vores facebook-profil i ’Politik i Rudersdal’, så det er ren formalisme at fremture med, at Morten talte usandt på klimamødet i Trudeslund.

Og hvis du læser afsnittet om bæredygtighed på lokallisten.dk vil du se, at det er så langt det mest konkrete og ambitiøse udspil, der findes på det område i Rudersdal kommune.

Din sviner er malplaceret, men set i forlængelse af Kristine Thranes helt absurde påstande om Lokallistens skattepolitik giver den mening.

Her mod slutningen synes valgkampen for jer kun at handle om pladser i kommunalbestyrelsen og ikke om hvilken politik, der skal føres efter valget og hvem, man vil kunne føre den sammen med.

Det er både forstemmende og, efter vores mening, en helt forkert måde at bruge kræfterne på.

Sten Troelstrup formand for Lokallisten

Facebook
Twitter

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *