Lokallisten klar med spidskandidat og stærk top-3

Morten Noppenau Khaled Mustapha Anne Christensen
Spidskandidat Anne Christiansen, Khaled Mustapha og Morten Noppenau er Lokallistens tre topkandidater til kommunalvalget i Rudersdal. Sammen kæmper de for lokale løsninger – uden diktat fra et moderparti på Christiansborg.

Lokallisten i Rudersdal har sat kurs mod kommunalvalget til november med tre stærke profiler i front. Øverst står Anne Christiansen, der som formand for Børne- og Skoleudvalget de seneste år blandt andet har arbejdet målrettet for at skabe ro om de sammenlagte skoler.

– I Lokallisten er vi ikke bundet på hænder og fødder af et moderparti på Christiansborg. Vi er tværpolitiske og prioriterer altid Rudersdal først. Der er ingen, der fortæller os, hvad vi skal mene… eller jo, det er der. Borgerne i Rudersdal. Og vi lytter. Vi har altid stået vagt om den åbne dialog, og det er vi blevet belønnet for gennem årene. Derfor fortsætter vi. Rudersdal har brug for Lokallisten, slår Anne Christiansen fast.

Ved kommunalvalget til november står hun i spidsen for et hold, der nu er ved at tage form. Med sig har hun Khaled Mustapha og Morten Noppenau som de næste på listen.

– Jeg er utrolig glad for, at Khaled stiller op igen. Vi har siddet sammen i kommunalbestyrelsen i denne valgperiode, hvor han har gjort en forskel som næstformand i Social og Sundhedsudvalget og som formand for Ung i Rudersdal. Khaled har blandt andet pustet liv i de unges udfoldelsesmuligheder – fra klubhuse til koncerter – og sikret, at fester og arrangementer for 8.-9. klasserne igen skaber liv og fællesskab, siger Anne Christiansen.

Morten Noppenau er også klar til valgkampen. Han har i fem år været en del af Lokallisten i Rudersdal, hvor han i dag sidder i bestyrelsen.

– Morten brænder for klima og miljø og kaster sig gerne over de tekniske udfordringer og løsninger, som området kræver. Han har også stor passion for skoleområdet – ikke mindst fordi han har en søn på Søholmskolen, afdeling Toftevang, fortæller Anne Christiansen.

Opstillingslisten tæller desuden Emiline Cho Hae Christensen, Luc de Visme og Mogens Wolff Johansen, der for nyligt blev valgt som formand for Lokallisten i Rudersdal.

– Vi har et stærkt hold. Men der er plads til flere. Lokalpolitik er alt for vigtigt til, at vi kan overlade det til landspartierne. Vil du være med til at forme Rudersdal – Så ræk ud, lyder opfordringen fra spidskandidaten.

Lokallistens formand kan kontaktes på mail: kontakt@lokallisten.dk

 

Opstillingsmøde

Til Lokallistens medlemmer.
Vi skal have opstillet en liste over vores kandidater til kommunalvalget i november.
Tid og sted: Torsdag den 10. april, kl 19:30 i Andedammen.
Husk at parkere på Manenvej.
Formål: At vælge kandidater til partiets opstillingsliste til det kommende kommunalvalg.
Er du ikke medlem, kan du blive det med det samme ved at betale på MobilePay:

Kontingentsatserne er i øjeblikket:

Person: 250 kr.
Par/familie: 400 kr.
Ung: 100 kr.

MobilePay nummer er : #56096 (skriv årgang og dit navn i kommentarfeltet)

 

Lokallisten har fået en ny formand

Lokallisten har fået ny formand.

Lokallisten har valgt Mogens Wolf Johansen som ny formand. Mogens er bare den tredje formand i Lokallistens 40-årige historie

Lokallisten har valgt Mogens Wolf Johansen som. Ny formand. Mogens er bare den tredje formand i Lokallistens 40-årige historie.

Mogens Wolf Johansen er tilflytter fra Ribe i 1980, bosat i Ebberød. gift og har 3 børn og 8 børnebørn. Gennem sine mange år i kommunen, har Mogens siddet i Birkerød Byråd, været involveret Birkerød Revyen, ”Kulforsyningen”, Cabaretgruppen Arthur, Bofælleskabet Blikfanget og senest formand for en Beboerforening i Ebberød. Mogens arbejder indenfor TV og event produktion på deltid, hvorfor tiden nu er til at gøre en indsats for Lokallisten.

 

Han udtaler:” Selvom de sidste tre år har budt på et vigtigt borgmesterskifte med større åbenhed og mere fokus på borgerinddragelse er der stadig plads til forbedringer. Lokallisten vil fortsat arbejde for lokale fællesskaber og finde lokale løsninger til lokale problemer.

Rudersdal Kommunes nye ordning med at bringe professionelle kunstnere i spil på skoler og daginstitutioner, for at styrke den kunstneriske læring. Medskabernes familieevents i samarbejde med Mantzius og støttet af Bylivspuljen. Bakkehuset i Vedbæk, et åbent aktivitetshus for seniorer, som er bruger styret og drives i samarbejde med kommunen, Ung i Rudersdal og et rigt foreningsliv indenfor sporten, nogle af de mange tiltag som medvirker til at gøre Rudersdal Kommune til et dejligt sted at bo for børn, unge, børnefamilier og ældre. 

Lokalpolitik er for vigtig til at overlade til de landsdækkende partier. 

Engager jer lokalt

Min besked er til jer, der har lyst til at have noget at skulle have sagt i vores lokale samfund. Verden er netop ved at gå i opløsning i disse tider. Intet er som før, og jer som unge og mindre unge synes nok at det er fint, at verden udvikler sig. Men i kan være med til at styre i hvilken retning det går. Engager jer i de lokale partier, meld jer ind. Vælg et parti, der passer til jeres værdier. I vil blive overrasket at se, hvor meget indflydelse som borger man har lokalt til at præge udviklingen. Hvad skal der ske med jeres liv, jeres forældres liv, måske jeres børns udvikling og i det hele taget hele det lokale samfunds udvikling. Selv om der sker alvorlige ting i Danmark og verden rundt omkring, alt kan ikke bestemmes på Christiansborg. Mange beslutninger sker lokalt. Hvis i melder jer i et mindre politisk parti har i god chance til at blive valgt ved kommunalvalget i november. Tænk  over det. Tak for opmærksomhed. Med venlig hilsen, Luc

Hvis du er interesseret i dette, send venligst en besked til: 
khaledmustapha@live.dk eller annechrstnsn@gmail.com

Generalforsamlingen den 5. marts

Til medlemmerne af Lokallisten i Rudersdal.

Hermed indkaldes til Årsmøde i Lokallisten.

Mødet holdes onsdag den 5. marts 2025, kl. 19:30.

Mødet holdes i Andedammen (det store hus for enden af vejen, som har nr 17&18).

Kommer du i bil bedes du parkere på Manenvej, da der kun er plads til beboernes biler ved huset.

Lokallistens vedtægter er vedhæftet denne mail i PDF format.

Har du forslag, som ønskes behandlet på mødet, skal de være bestyrelsen i hænde en uge inden mødet, altså onsdag den 26. februar. Forslag kan indsendes ved at svare på denne mail.

Med venlig hilsen
Sekretariatet.

—> Vedtægter

 

Årsmøde den 4. februar 19h30

Kære medlem af Lokallisten
 
Som varslet før jul holder vi medlemsmøde den 4. februar.
Det bliver i Andedammen kl. 19.30. (Det store hus for enden af vejen, som har nr. 17&18)
Kommer du i bil bedes du parkere på Manenvej.
 
Dagsorden
1. Valg af mødeleder
2. Valg af referent
3. Hvad rører der sig i kommunalbestyrelsen – v. Khaled og Anne
4. Det kommende valg
– hvor mange kandidater kan vi stille med – evt etablering af en gruppe til at finde og godkende kandidater
– evt. valgforbund
– økonomien
– evt nedsættelse af valgstrategigruppe
5. Evt