Hvad vil Lokallisten?

Overordnet: Vi vil have en kommune der er til for borgerne, ikke
omvendt. Mere reel borgerinddragelse og rette løsninger første
gang. Saglighed og uafhængighed fra national partipolitik.

Det gode børneliv

Sikre små og mellemstore daginstitutioner i alle bysamfund.
Trygge institutioner med nok pædagoger og hurtig støtte til børn og forældre.
Fastholdelse af pædagoger. Børn med særlige behov skal identificeres tidligt og få rette hjælp. Alle børn skal ses, høres og trives. Renovering af slidte børnehuse.
Etablering af mestringstilbud for både drenge og piger- uden det kræver en diagnose først.


En skole for alle
Sikre skoleveje og mangfoldige skoler:
Idrætsklasser, talentindsatser og tilbud til højtbegavede børn- skolerne må gerne være forskellige. Det giver plads til, at alle børn kan finde deres vej.
Vi har allerede løftet skolernes økonomi. Det skal fortsætte, så skolerne fx. kan prioritere lavere klassekvotienter eller to voksne i klassen.
Mobilfri undervisning, biblioteker og bøger tilbage i skolen.
Kompetenceløft af AKT-medarbejdere og SSP.
Alle skoler skal have en aktiv anti-mobbeplan.
Renovering og modernisering af skolebygninger. Fysisk forfald er no-go. Hertil styrkelse af SFOer, mere mandskab og partnerskaber med foreningslivet for at sikre bedre adgang til fritidsinteresser via SFO.


Unge
Skal have mødesteder, Lokallisten har bl.a sørget for at ungdomsfesterne for 8.-
9.klassetrin er genopstået. Unge på kanten skal mødes med reelle tilbud, ikke blot samtaler.


Ældre
Mødesteder for kommunens ældre borgere, som cafeen i Teglporten, det er vigtigt for et
sundt liv også i den fjerde alder. Samtidig skal vi sørge for at der er trivsel blandt frontpersonalet, så hjemmeplejen varetages med ordentlighed i alle led.

Et renere miljø i bred forstand
Et giftfrit og fortsat grønt Rudersdal.
Rent vand, øget biodiversitet, rene søer og flere stier. Rudersdal skal være klimaneutral i 2040. Vi handler nu- for fremtiden.


Retssikkerhed og AI
Medvirke til at føre tilsyn med, at lovene selvfølgelig overholdes af forvaltningen,
herunder sikre at kommunernes indkøb af AI ikke risikerer at udmønte sig i
automatiserede afgørelser, AI skal anvendes etisk.
I forbindelse med kontanthjælpsreformen og de kommende reformer af lov om aktiv
beskæftigelse, et stærkt fokus på at sikre at udsatte grupper gribes i rette tid og med
rette indsats.Mindre bureaukrati og flere langsigtede løsninger.


Innovation, teknologi og byliv
Spændende bymidter med by torve, der arkitektonisk indbyder til ophold.
Udnyttelse af byggegrunde til at etablere såvel ejerboliger, andelsboliger, seniorboliger, handicapboliger og almene boliger. Seniorboliger i bymidte for de ældre, der vil bo i mindre boliger og lad deres alt for store boliger gå over til unge familier.


Udrulning af energiløsninger, men de må ikke genere borgere permanent ift. støj.
Mere effektiv sagsbehandling for at støtte iværksætteri.


Ansvarlige finansieringsmodeller
Flere offentligt-private partnerskaber ift. sociale investeringer i velfærd inden for den
sociale sektor. Kommunen skal investere i borgerne, fremfor toplønninger til administration.

Den nye tildelingsmodel

Den nye tildelingsmodel til skolerne er for tiden udsat for voldsom kritik. Men er deres slet ikke noget godt ved modellen?

I den gamle model, hvor stort set alle midler til skolerne blev fordelt efter elevtal, havde skolerne meget forskellige betingelser.

‘Residualen’ er et udtryk for, hvor meget skolen har tilbage, når faste udgifter til ledelse, administration og en lærer pr klasse er dækket ind.

Situationen med den gamle tildelingsmodel gav følgende residualer (1.000 kr pr elev):

Birkerød skole 3,5
Holte skole 2,8
Ravnholm skole 0,5
Rude Skov skole 0,1
Skovly -5,6
Søholm 3,4
Trørød 4,0
Vedbæk -1,8

– Altså stor forskel på skolernes økonomiske råderum.

Med den nye tildelingsmodel samt de 11 mio, der kom med budgettet for 2025 ser residualen sådan her ud:

Birkerød skole 3,8
Holte skole 3,7
Ravnholm skole 3,3
Rude Skov skole 3,4
Skovly 2,9
Søholm 3,7
Trørød 3,7
Vedbæk 3,4

– Noget mere lige vilkår. Med budgettet for 2026 er der givet yderligere 7,3 mio til skoleområdet – det svarer til ca 1.300 kr pr elev.

Klassesammenlægninger?

Modellens store udfordring er antallet af klasser.I elevtalsprognosen kan man følge den enkelte årgang fra det ene skoleår til det næste. Ifølge denne er der på alle skoler årgange, der rent regneteknisk bliver et spor mindre året efter. Over en fire-årig periode sker dette 26 gange. De fleste er ved overgangen fra 6. til 7. klasse.
Men selvom det er relativt få mulige klassesammenlægninger, fjerner det ikke forældrenes bekymring.
Det kommende eftersyn af tildelingsmodellen i slutningen af året, vil derfor netop have fokus på, hvordan denne bekymring kan minimeres.

Anne Christiansen

Lokallisten