Vores nye nyhedsbrev |
|
Vi vil op til kommunevalget sende et nyhedsbrev hver 14. dag om hvad der rører sig i Lokallisten eller i Rudersdal Kommune. Alle vores kandidater bliver præsenteret en efter en, så I får mere at vide om hver enkelt, og hvad vedkommende vil gøre, hvis han/hun bliver valgt. Også om hvad Lokallisten vil prioritere i kommende valgperiode. Lokallisten var oprindelig en protestliste i Birkerød Kommune, men blev en af de vigtigste politiske grupper. Efter sammenlægning med Søllerød Kommune er listen blevet mindre gang på gang, indtil vi nu kun har to mandater. Vi har besluttet med denne kampagne at lave om på tingene og få fremgang igen. Målet er som minimum at beholde vores vælgere og finde mange nye. Derfor henvender vi os direkte til dig for at sikre os, at du gerne vil være aktiv bl.a. med at modtage dette nyhedsbrev i vores valgkamp. Til at begynde med vil vi gerne opfordre dig til at betale dit medlemskontingent for i år og eventuelt de foregående år, hvor du måske sprang over. Hvis du ikke kan huske om du har gjort det, så gør det igen. Vi har hårdt brug for penge til vores kampagne for at nå vores mål. Takket være en af vores nye kandidater, Emiline, er vi til stede i Instagram, Tik Tok, YouTube – plus Facebook og vores hjemmeside lokallisten.dk . Vi er i gang med at købe en flexskærm på et stativ som vi vil tage med alle de steder, vi optræder. Hvad vi kan med dette nye værktøj vil I opdage, hvis I møder os rundt omkring. Kender du én eller flere, der kunne være interesseret i at modtage vores nyhedsbrev, kan du sende en mail til vedkommende og bede ham/hende om at tilmelde sig her: https://lokallisten.dk/lokallistens-nyhedsbrev/ (Vedkommende vil altid kunne afmelde sig selv ved at trykke på “unsubscribe” nederst på hvert nyhedsbrev.) |


