Luc de Visme
Det er meget praktisk med de ældre. De er altid tilfredse, og de klager aldrig. Men nu har jeg fået nok! Hver eneste gang en kommune skal spare bliver der sparet på os. Jeg siger “os”, fordi jeg bliver 80 år den 4. juli, og jeg har ikke tænkt mig at lægge mig ned og sove. Vi blev opdraget i sin tid med, at vi ikke skulle bede om noget, og vi skulle takke for det, vi fik. Men den går ikke længere, hvis vi bliver udnyttet hver gang for at få budgettet til at balancere.
Der er masser af eksempler rundt omkring. Her bliver pensionistcaféen lukket, som i Birkerød i Teglporten, fordi den koster for meget. Man havde tænkt sig at spare syv millioner kroner på ældres mad ved at ”centralisere” produktionen i stedet for at lade de forskellige institutioner selv klare det, hører vi i Rudersdal.
Man dropper det nu. Seniorrådet glæder sig over beslutningen. Fint! I nogle kommuner kæmper seniorrådet for at de ældre skal have bedre vilkår. I andre er de bare til pynt!
Der er kommunalvalg i november, og det er nu, vi skal reagere. Ældrepolitikken skal ud i lyset. Det plejer at være sådan, at hvis en ung kandidat på 18 år stiller sig op foran sine kammerater ved et valgmøde på et gymnasium og siger: “Stem på mig, for jeg er ung – ligesom jer!” Ja, tak!
Jeg håber, at der bliver flere nu denne gang der stiller sig op og siger: “Stem for mig, for jeg er gammel – ligesom de fleste i denne kommune. Væk med besparelser på plejehjemmene, giv os en plads, før vi bliver demente, væk med robotstøvsugere, som vi selv skal købe, væk med lukninger af ældrecaféer, genindfør pensionistrabat på aftenskolernes kurser og stop lukning af busruter rundt omkring i kommunerne”.
Kommunernes ældrepolitik skal frem i lyset og ikke være en besparelsesmulighed længere.